www.ebbemunk.dkarrowFritz Jürgensens tegninger

Klassikerne | Mand til mand | Mellem kønnene | Musik | Tyende | I ægteskabet | Børn til børn | Opdragelse | Ungdom | Gadeliv | Gyssebogen | del 2 | del 3

Forrige side   |   Introduktion   |   English Summary   |   Samtlige tekster   |   Retur

Gyssebogen del 3


gysse33

 

Gysse vaagner frysende i Buret hos v. Dinter. Reisen havde været en Drøm. Men hvad der var sandt var, at man havde taget Klæderne af ham for et Syns Skyld.
 

I Abens Bur han vaagner op,
Mens nys han stod paa Ærens Top.

gysse34

 

Gysse har søgt Trøst i et Kirsebærtræ. Da han kommer i Skole spørger Læreren: Hvorledes smagte Kirsebærrene? Gysse begriber ikke, hvor han har faaet det at vide fra.
 

Som fast alvidende han ærer
herefterdags sin Skolelærer.

gysse35

 

En Vinterdag er Gysse kommen paa Glidebane. Det viser sig ved denne Leilighed, at han er keitbenet, hvilket man indtil da ikke havde anet.
 

Han glider, mens han vandrer hjem,
Den venstre Fod han sætter frem.

gysse36

 

Gysse falder paa Glidebanen og støder sig slemt paa noget Kandissukker, som var gjemt i hans Baglomme.
 

Som han ifærd var med at rende
Han falder stødende sin Ende.

gysse37

 

Reservelægen paa Fredriks Hospital lytter med Hørerør, men finder, at Lydene ere normale og at intet er i Uorden.
 

Paa Hospitalet blev han bragt
Og paa et Bord tilskue lagt.

gysse38

 

Fastelavnsmandag 1844 var det, at Klassens Ypperste vare samlede til Concours. Det kom an paa, hvem der kunde lade de fleste gaae i en given Tid. Gevinsterne tilveiebragtes ved Sammenskud.
 

Til Kappelyst concourser stemme;
De Videnskab og Kunster fremme.

gysse39

 

Gysse gaaer hjem fra Concoursen beriget med 6 Honningkager, en Voxstabel, 2 Stykker Kandis, et Skaft til Staalpenne og et Knaldeviskelæder.
 

Beskedenhed i Hjertet boer,
Og derfor er han dobbelt stor.

gysse40

 

Drengene kappes om at komme til at holde gysse under Armen paa Gaden.
 

Ved Storhed man sig gjerne fryder
Og Glansen af dens Straaler nyder.

gysse41

 

En Redaktør noterer, at der paa et Sted, som han betegner, er en, alt andet end Vellugt udbredende, Sluse, og agter i Næste Nummer at opfordre forskjellige vedkommende og uvedkommende Autoriteter til at lade Slusens rense.
 

En nyttig Sag blev fremmet ved
En Daad paa rette Tid og Sted.

gysse42

 

-Fa'er! Er det Verdenshavet?

- Nei, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal.
 

Naar han i Skolen lærte noget,
Saa lærte han ei hen i Taaget.

gysse43

 

Ta' Dig nu snart ivare Dreng, at der inte kommer en Fisk og bider Dig i den anden Ende af Snøren.
 

I første Øieblik han troer,
At nogen Fare forestaaer.

gysse44

 

Gysse begriber ikke hvorfor Christian 2den satte Rumpeskat paa Kreaturernes Hoved (Holberg 15de Bind 438).
 

Det synes ham, den Skik er lumpen,
At Ho'det yde skal for Rumpen.

gysse45

 

Sultan er bleven gammel og aflægs. Den boer nu paa Bedstefaders Præstegaard, hvorfra den daglig besøger Kjøgelandevei for at klø Ryggen imod Smaastenene.
 

Sultan har trukket sig tilbage
I Fred paa sine gamle Dage.

gysse46

 

Da Sultan blev mere lidende, besluttede man at dræbe ham; men Ingen havde Hjerte til at gjøre det. Endelig paatog Hjelpelæreren sig det i Haab om ved denne Daad at gjøre Indtryk paa Huusjomfruen. Og saaledes døde Sultan. Men Huusjomfruen foretrak dog alligevel Capellanen, skjøndt denne nylig havde faaet Præstekald i en fjern Egn.
 

Svalt under Nøddebuskes Løv
Begravet ligger Sultans Støv.

gysse47

 

Gysse blev, ligesom Andre, confirmeret, og viste den for Confirmanter stadige Trang til at vide, hvad Klokken er.
 

Da Gysses Skjøder voxte frem
Forlod han snart sit Barndomshjem.

gysse48

 

Gysse drager ud for at prøve Verden.
 

Til Gysse sige vi Farvel
Og ønske ham alt muligt Held.

Ende.

Forrige side   |   Introduktion   |   English Summary   |   Samtlige tekster   |   Retur