www.ebbemunk.dkarrowDansk landbrug i det politisk styrede marked

Forrige side    Næste side    Indhold    Stikord    Retur


Indledning


1.1 Forudsætninger for den teoretiske beskrivelse

I nordmanden Gudmund Hernes' institutionelle økonomiske teori betragtes markedet som kontrolleret af en stadig ubalance mellem markedskræfter, statsmagten og organisationer. Stats magten er delt mellem folkestyre og bureaukratisk styre, og organisationerne består dels af firmaer, dels af interesseorganisationer, jf. Gudmund Hernes (red.) 1978: "Forhandlingsøkonomi og blandingsadministrasjon" (note 1).

I den organiserede kapitalistiske økonomi er markedet blevet modificeret af både producenterne og af staten. Det er sket dels ved statslige indgreb i markedsfunktionen, dels ved en omfattende koordinering mellem producenterne på eget initiativ i form af firmaer og interesseorganisationer.

Den magt, som statsmagten og organisationerne således har opnået, må anses for at formindske markedskræfternes magt dvs. at pris- og mængde-fastsættelse gennem udbud og efterspørgsel har fået mindre betydning. En vigtig del af den indflydelse, som udøves i det økonomiske liv, udøves ikke af aktører på markedet, men af interesseorganisationer, som søger at regulere eller ændre markedet og på den måde påvirke medlemmernes og andre aktørers handlingsbetingelser (note 2).

Dansk landbrug har længe reguleret sin interne konkurrence på eksportmarkederne, og landbruget fremtræder velorganiseret med indflydelsesrige erhvervsorganisationer. Landbrugsministeriet og den tilhørende offentlige forvaltning ser det i lige så høj grad som sin opgave at varetage landbrugserhvervets interesser overfor det øvrige samfund som at varetage almenhedens interesser i erhvervet. Landbrugsorganisationerne forvalter selv den erhvervsfaglige konsulenttjeneste og dele af EFs markedsstøtteordninger, og organisationerne deltager i styringen af EFs markedspolitik og den danske strukturpolitik og jordpolitik (note 3).

Styringen af dansk landbrugsproduktion foregår i vidt omfang gennem EF-markedet og EFs overnationale politiske myndighed. Det, at der er et fælles marked for landbrugsvarer må betragtes som et fælles gode, og konkurrenceforholdene må overvåges af EF centrale myndigheder. Imidlertid fører det enkelte medlemsland samtidig selvstændig landbrugspolitik, dvs. at både EF og de enkelte medlemslande forsøger at styre og planlægge markedet (note 4).

I Hernes' model indgår EFs medlemsstater som dele af den overordnede statsmagt. Det kan friste de enkelte stater til hver især at hjælpe deres egne producenter med at unddrage sig det fælles markeds konkurrence, og visheden om at andre stater også føler sig fristet, øger tilbøjeligheden. Statslig støtte til landbrugssektorens produktion og investeringer hører til dagens orden, for intet land tør tage chancen for at netop dette lands landbrugere skal være de eneste, som må underkaste sig markedets konkurrence, mens andre landes kan slippe. Dette sker, selv om alle giver udtryk for at de ønsker fuldkommen konkurrence på det fælles marked for landbrugsvarer. Der er her tale om en afmagtssituation, hvor betingelserne for rationel adfærd ikke er til stede: Valgsituationen dikterer en beslutning, som er den bedst mulige hvert enkelt land kan træffe, men det er samtidig en beslutning, som alle kan se giver helt gale resultater. Fjernelse af handelshindringer kan således give ikke lavere, men højere omkostninger for staten til administration og erhvervsstøtte (note 5). Desuden er der en tendens til at lade offentlige bestemmelser og støtteordninger forhindre den strukturudvikling, som ville ske, hvis markedskræfterne fik frit spil.

I den nuværende økonomiske og teknologiske udvikling overlader statsmagten og organisationerne med tiden stadig mindre af koordinationen til markedskræfterne:

".. skellet mellem 'offentlig' og 'privat' virksomhed bliver .. mere rituelt, og på samme måde viskes forskellen mellem 'markedet' og 'politikken' ud". (Berrefjord og Hernes 1978 s. 99, (original))

I landbrugssektoren udfylder staten den rolle, som store firmaer har i andre brancher: staten køber op, stabiliserer markedet, foretager forskning mm. Staten optræder på En gang som den faktor, der bestemmer reglerne og som aktør på markedet. Netop dette forhold gør, at der kan iagttages en betydelig frustration blandt liberalistisk sindede landbrugere.

Både statsmagten, store firmaer og interesseorganisationerne må betragtes som sammensatte aktører, hvor forskellige dele af organisationen forfølger forskellige mål (note 6).

Jeg har valgt at benytte Hernes' teori som grundlag for en analyse fremfor neoklassisk økonomisk teori, som jeg anser for mindre anvendelig til beskrivelse og analyse af dansk landbrugsproduktions markedsforhold. Neoklassisk teori kræver mange forudsætninger opfyldt, hvor forudsætningerne hver for sig er uholdbare og hvor de tilsammen gør, at teorien i sin rene form kan se bort fra enhver grund til at staten skulle regulere markedet for landbrugsvarer. Neoklassisk teori beskæftiger sig mest med betingelserne for effektiv allokation i et marked med fuldkommen konkurrence, dvs. hvor statens rolle alene er at opretholde konkurrencen

Adam Smith grundlagde den klassiske økonomiske teori med "Wealth af Nations", et ivrigt indlæg for kræfternes frie spil og mod statens dominerende indflydelse som den kom til udtryk i merkantilismen. Den klassiske merkantilisme var kendetegnet af statslige indgreb og dirigering i form at tilskud og privilegier direkte til de enkelte firmaer ud fra en overordnet politisk målsætning. Gennem den økonomiske udvikling er vi imidlertid kommet i den situation, at det synes nødvendigt med stedse kraftigere statslig indflydelse på markedet og produktionen, noget, der kan kaldes neo-merkantilisme. Netop på grund af statens kraftige indflydelse i det nuværende kapitalistiske system er Adam Smiths klassiske økonomiske teori ikke anvendelig til at beskrive landbrugsvaremarkedet i Danmark i dag (note 7).

1.1.1 Empirisk afgrænsning

Opgaven beskæftiger sig med markedet for primær afsætning af landbrugsprodukter, betragtet ud fra et producentsynspunkt. De konkrete eksempler hentes især fra producentmarkederne for mælk og grøntsager. Disse to produkter er valgt. fordi de stiller helt forskellige krav til investeringsniveau, forarbejdningsgrad og sikkerhed for afsætning. Heraf følger også en helt forskellig grad af statslig indflydelse på de to markeder. Staten og EF blander sig ikke meget i grøntsagsproduktionen, men er dybt involveret i mælkeproduktionen.

Tidsmæssigt skal opgaven beskrive den aktuelle situation på landbrugsvaremarkedet, ca. 1980-1986.

Geografisk er opgaven afgrænset til Danmark, men mange af de diskuterede emner vil også have gyldighed i det øvrige Vesteuropa. Virkningen af det fælles marked i EF og af verdensmarkedet inddrages for at støtte beskrivelsen af det danske marked.

1.1.2 Begrebsmæssig afgrænsning

Afgrænsning af den økonomiske disciplin: Studiet af den organiserede kapitalisme omfatter undersøgelse af ..

. . markeder i dén sammenhæng af organisationsmæssige, sociale og politiske processer, der omgiver dem, gennemtrænger dem og gennemtrænges af dem". (Hernes 1978 s. 235, (original))

I hovedsagen benytter jeg som omtalt Gudmund Hernes' institutionelle økonomiske teori, som ikke er nem at afgrænse forhold til ikke-økonomiske discipliner. Om dette skriver han selv:

"En hel række forskellige problemer .. kan analyseres med et lille knippe af teoretiske modeller på tværs af de traditionelle faggrænser. Afgrænsningen ligger i, at teori-knippet er dét studiefelt, hvor disciplinerne overlapper hinanden.

Dermed har man et relativt veldefineret problemområde. Det er tværfagligt i ordets bedste forstand: væsentlige spørgsmål hentes fra forskellige fagområder ud fra de problemer der opstår i skæringsfladerne mellem forskellige institutioner (markeder, kollektiver, hierarkier og folkevalgte organer), samtidig med at analysen kan foretages ud fra en fælles synsvinkel med et beskedent sæt fælles principper, der hentes fra disciplinerne. Samtidig knytter analyseformen an til de klassiske arbejder i samfundsforskningen.

For læren fra den klassiske tradition er netop, at økonomiske og politiske ændringer skal studeres i sammenhæng". (Hernes 1978 s. 234-235, (original))

Hernes er ikke den første, der efterlyser en bredere økonomisk opfattelse, bl.a. har den amerikanske økonom John K. Galbraith behandlet problemet indgående.

Denne opgaves formål er en økonomisk undersøgelse af forholdet mellem marked og stat. Forholdet kan imidlertid ikke beskrives ved udelukkende at undersøge økonomisk bestemt markedsadfærd. Opgaven må derfor omfatte organisationsmæssige, sociale og politiske processer undersøgt ved hjælp af en institutionelt orienteret økonomisk teori og en teoretisk orienteret sociologi og statsvidenskab. Problemet med afgrænsning overfor sociologi og statsvidenskab består i at anvende disse discipliner på en måde, så opgavens resultat bliver en økonomisk beskrivelse, bl.a. ved at inddrage den del af den politiske adfærd, som er økonomisk motiveret.

Som omtalt i note 1 er koordineringen mellem producenterne ikke nødvendigvis frivillig. Især marxistisk økonomi har gjort meget ud af at beskrive koncentrationstendenser i produktionen og konsekvenserne af monopolisering af markedet. Dette forhold er ikke uden gyldighed, men jeg har dog valgt at lægge mere vægt på relationen stat—marked end på relationen producent—producent.

Mulige fejlkilder:

  1. Hernes benytter begrebet "markedsadferd" som den tredie magtfaktor i økonomien, hvilket jeg har valgt at oversætte til "markedskræfter". Det er en fortolkning, som muligvis kan virke fordrejende (note 8).
  2. Der er mulighed for fejl ved at bruge eksempler fra grøntsagsproduktionen til at beskrive landbrugsforhold, da en del af grøntsagerne produceres i gartneri og havebrug.

1.1.3 Metodevalg

Arbejdet med denne hovedopgave startede som en interesse for markedet og de forbindelser, det knytter mellem økonomi og politik. Hos forfatterne Galbraith, Robinson & Eatwell og Hernes fandt jeg en massiv utilfredshed med neoklassisk økonomisk teori (note 9).

Utilfredsheden bygger især på:

  • rimeligheden af neoklassisk teoris forudsætninger,
  • den neoklassiske afgrænsning mellem økonomi og andre samfundsvidenskabelige discipliner, og
  • neoklassisk teoris idealisering af frihandel og teoriens skjulte afpolitisering af økonomiske forhold.

Videnskabeligt arbejde består hovedsageligt i at reducere den erkendte del af virkeligheden til overskuelige sammenhænge og derefter at bygge modeller op, modeller, der kan bruges til forståelse af den totale virkelighed. De opstillede modeller må nødvendigvis være rimelige og må stå i forbindelse med den erkendte virkelighed for at have nogen værdi. Robinson og Eatwell bemærker spydigt, at det ikke er tilfældet, når man ved hjælp af neoklassisk teori udførligt kan beregne adfærden i en markedsøkonomi, hvor aktørerne har "perfekt kendskab" uendeligt langt ud i fremtiden (note 10).

For at gøre opfattelsen af virkeligheden til en teoretisk håndterlig størrelse må vi nødvendigvis dele den op i fag, f.eks. for det samfundsvidenskabelige område økonomi, statsvidenskab, jura og sociologi, og i udkanten fagene psykologi, historie mm. Afgrænsning er nødvendig for at skaffe overblik i det enkelte fag, men afgrænsningen kan desværre udvikle en skyklap-effekt: at kun det, der kan erfares alene ved hjælp af ens eget fag er relevant. Det er en uheldig udvikling, for virkeligheden er ikke delt op som de videnskabelige territorier.

I opgaven udvider jeg det økonomiske undersøgelsesområde til også at omfatte discipliner fra statsvidenskab og sociologi. Det sker, fordi jeg ønsker at kunne undersøge brudfladerne mellem den økonomiske og den politiske sfære. Ifølge Hernes er det netop i disse brudflader, at man kan iagttage samfundets udvikling og karakter (note 11).

En ideologi er et systematiseret verdensbillede med retningslinjer og legitimation for samfundsmæssig handling. En ideologi kan være svær at opdage, netop fordi den er rammen for en forståelse. Ideologien bliver synlig af at støde sammen med andre ideologier, men ..

".. enkelte ideologier bliver accepteret af næsten alle i et samfund, og der er derfor vanskelige at opdage. De er ikke genstand for åben politisk debat, og vi får derfor gerne et ureflekteret forhold til dem. De kan være befæstet, fordi en gruppe har fået sine særinteresser accepteret som hele samfundets interesse, og fordi samfundets institutioner dermed også forsvarer dem". (Hernes 1978 s.113, (original))

Som et eksempel på et sådant ureflekteret forhold kan man f.eks. pege på den almindelige opfattelse af dansk landbrugspolitik. I Danmark er næsten alle enige om, at landbruget skal støttes (ideologi 1), fordi landbruget har det svært efterhånden som udviklingen skrider frem (ideologi 2, "udviklingen" betragtes som en slags naturlov).

Det er uheldigt, hvis en videnskabelig undersøgelse ubevidst påvirkes af ideologi. Man må gøre sig påvirkning fra ideologier bevidst og behandle dem som andre samfundsmæssige forhold. Ellers bliver resultatet, at man på en tilsyneladende videnskabelig måde forvandler politisk-ideologiske målsætninger til samfundsmæssige nødvendigheder (note 12).

"Noget af det vigtigste vi kan studere (er) det folk tager for givet: De væsentligste kendetegn ved et samfund er som regel dem som kun sjældent diskuteres og som i almindelighed opfattes som endeligt afgjort". (Hernes 1978 s. 114, (original) (note 13))

I denne opgave tilstræber jeg at opnå objektivitet i Joachim Israels forstand: ikke som værdifrihed, men som intersubjektivitet — objektivitet i den forstand, at forskellige personer vil nå frem til samme resultat, hvis de benytter samme udgangspunkt.

Efter at have beskæftiget mig med metodeproblemer gennem længere tid er jeg nået frem til, at man kun med forsigtighed kan benytte sådanne begreber som 'behov', 'nytte', 'retfærdighed', 'rigdom', 'sandhed', 'velfærd' og 'naturlig' — og at man i hvert fald kun kan gøre det efter nærmere definition.

Det kan ske, at en teoris forudsigelser viser sig at stemme overens med virkeligheden, men det er ikke noget bevis for, at teorien er sand. Hvordan bedømmer man da samfundsvidenskabelig teori? Efter min opfattelse på man se på, om teorien reflekterer siŁ selv,sine interesser og forudsætninger når man skal bedømme dens anvendelighed. Forholdet mellem teori og virkelighed vil altid kunne gøres til genstand for tolkning, og derfor vil man altid kunne diskutere om en given teori opfylder dette krav om refleksion. Til denne bedømmelse er der kun ét middel, nemlig vurdering af teorien og dens forudsætninger ved hjælp af sund fornuft (dvs. med fare for at man laver en cirkelslutning, fordi man tager noget for givet ) .

På ovennævnte grundlag har jeg valgt en analysemetode, som jeg har fundet klarest udtrykt hos Hernes:

"Videnskabeligt arbejde er en vekselvirkning mellem de modelverdener vi bygger og den virkelige verden, som vi forsøger at få dem til at ligne. Hertil behøves et sæt af forudsætninger, som må være gyldige eller i hvert fald rimelige. Det næste skridt er at drage slutninger på en logisk og konsistent måde. Det tredje skridt er at sammenligne vores slutninger med de virkninger, der kan observeres i virkelighedens verden. Hvis der viser sig store afvigelser, må den opstillede teori forkastes eller i det mindste må forudsætningerne modificeres. Modellen skal altså være falsificérbar. Hvis der viser sig vigtige faktorer, som ikke er omfattet af modellen, må den modificeres, udvides eller forkastes". (Hernes 1978 s. 202, mine fremhævelser, (original), EM)

For at skaffe mig viden om de opstillede problemer, har jeg benyttet mig af fem forskellige informationskanaler:

  • teoretisk økonomisk litteratur betragtet ud fra Hernes' analysemåde,
  • beskrivelser af dansk landbrugs produktion,
  • dokumentarisk materiale, statistik og artikler i aviser og tidsskrifter,
  • interviews med producenter, og
  • interviews med organisationsfolk og embedsmænd.


Forrige side   Næste side   Indhold   Stikord   Retur