www.ebbemunk.dkarrowGrøntsagsproduktion i Szentes, Ungarn, 1986

Grøntsagsproduktion i Szentes, Ungarn

Rapport fra et besøg i 1986. Jeg var på besøg i byen Szentes i det sydlige Ungarn 25.-26. april 1986. Jeg fulgtes med Pál Juhász fra det ungarske kooperative forskningsinstitut, og vi besøgte folk, som han har kendt gennem mange år.

Grøntsagsmarked i Budapest

Grøntsagsmarked i Budapest

Om priser, indkomst og skat

Den officielle vekselkurs er 5,5 forint for 1 d.kr., og der er ikke stor forskel på den officielle kurs og gadekursen. Lønniveauet er langt lavere i Ungarn end i Danmark. Hver gang en dansker tjener 1 kr. efter skat, tjener en ungarer knap 1 forint. Til gengæld er mange varer også billigere i Ungarn.

En almindelig månedsløn i den dominerende offentlige og kooperative sektor ( 1. gazdaság "1. erhvervsliv") er 5-6.000 Ft., dvs. ca. 1.000 d.kr. efter betalte sygedagpenge og pensionsbidrag. Der betales ikke indkomstskat i denne sektor. En ufaglært arbejdsmand tjener 4.500 Ft, en faglært eller en akademiker 5.500 Ft, en faglært i sværindustrien eller en murer på akkord 6.500 Ft. En selvstændig murermester (i "2. erhvervsliv") kan tjene ca. 10.000 Ft, men skal betale noget skat heraf.

Prisniveauet er lavere end i Danmark, dog kun for varer fremstillet i Ungarn eller importeret fra COMECON-lande. Fødevarer koster 1/3, cigaretter 1/20, benzin 1/2 og tøj 2/3. Kvalitetsniveauet er som regel lavere end i Danmark.

Ejendomsforhold i ungarsk landbrug

Alle ungarere kan frit købe op til 5.700 m2 jord og dyrke hvad de vil. De kan sælge det på markedet, og der skal ikke betales omsætningsafgift. Ca. 70 procent af produktionen af grøntsager kommer fra privat produktion. For medlemmer af landbrugskooperativer kan jorden stilles til rådighed af kooperativet, ligesom kooperativet kan stå for afsætningen.

Denne dyrkningsform kaldes "háztáji", hvilket med et tilnærmet udtryk kan oversættes "husbrug". Et forsøg på en ordforklaring: "Dyrkningsform, hvor kooperativmedlemmer og deres familie efter officiel arbejdstid driver et jordlod på 5.700 m2 med arbejdsintensive afgrøder, evt. med husdyrhold. dyrkningsformen er almindeligt udbredt og giver et vigtigt indkomsttilskud for familien".

Levering af grøntsager til markedet i Budapest

Levering af grøntsager til markedet i Budapest

Besøg nr. 1

Den første værtsfamilie har sammen med en datter og svigersøn 3 x 400 m2 opvarmet folie-drivhus. Det drives som selvstændigt husbrug ("szabad háztáji"). Der produceres tomater, to afgrøder á fire måneder pr. år. Drivhuset opvarmes med olie. Der er investeret ca. 500.000 Ft. i omsætningsaktiver og tilsvarende ca. 500.000 Ft. i fast ejendom. Den årlige omsætning er 800.000 1.000.000 Ft., og familien tjener godt. Tomaterne afsættes direkte til fire private grønthandlere i Budapest, 153 km væk, og de afregnes til dagens priser på grønttorvet på Bosnyák Tér i Budapest.

Pál Juhász på besøg

Pál Juhász på besøg

Diskussionen under besøget drejede sig blandt andet om forbrugerkooperationen SKALA-COOPs prisaktion, hvor SKALA satte prisen for tidlige tomater ned fra ca. 300 Ft til 99 Ft. pr. kg. ved at importere fra Marokko. Værten mente, at der til næste år vil kunne opnås en aftale om at ungarske leverandører får 75 procent af butiksprisen, ca. 55 Ft. pr. kg. i forårssæsonen januar-juni. En så lav avance vil være mulig at leve med for SKALA, fordi varerne kun er meget kort tid på lager, og fordi der er et begrænset svind. Jeg spurgte hvad detailprisen bliver til næste forår, og han svarede, at den vil falde til ca. 180 Ft. pr. kg., at importmængden sandsynligvis vil være den samme, og at mange vil holde op, fordi de skønner at engrosprisen vil falde for meget.

Pál og den yngste datter diskuterede børnepasning. Datteren arbejder i gartneriet og har officielt status af hjemmegående husmor (háztartáz). Derfor kan hun kun få passet sine to børn den halve dag, for ca. 15 Ft. pr. barn pr. dag. Hvis hun løser næringsbrev som selvstændig gartner, kan hun få børnene passet hele dagen, men må til gengæld betale 800 Ft. pr. måned i sygeforsikring og pensionsbidrag. Desuden skal hun så betale indtægtsafhængig indkomstskat.

Besøg nr. 2

Vi kørte til Árpád-kooperativets store anlæg med drivhuse og folie-drivhuse, alt opvarmet af varmt vand fra en dyb boring. Vandet er meget salt og kemisk agressivt, og efter brugen ledes vandet ud i en stor opdæmning. En ung hortonom viste rundt i kooperativets drivhuse, hvor der var en varieret produktion af tomater og paprika. Foruden kooperativets egentlig fælles produktion er der tre måder, som medlemmerne kan arbejde med grøntsagsproduktion:

  1. Akkord ("részes fólia"): Kooperativet forsyner med drivhus, planter, gødning og varme, medlemmet og hans familie arbejder i huset og får til gengæld 28 procent af salgsudbyttet.
  2. "Integreret husbrug" ("integrált háztáji"): Kooperativet forsyner medlemmet med planter osv. mod betaling og opkøber produktionen. Under denne form er medlemmet altså ikke lønarbejder.
  3. "Frit husbrug" (szabad háztáji), som foregår stort set uden reguleringer. Avleren kan indgå kontrakt med kooperativet eller med en særlig afsætningsorganisation ("szak-csoport").
Stordrift i Árpád-kooperativet

Stordrift i Árpád-kooperativet

Besøg nr. 3

Vi forsøgte at træffe en bestemt landmand i foliedrivhusene ved Árpád-kooperativet, men mødte ham i stedet tjemme på hans lille husmandssted ("tanya"). Både han og hans kone er meget unge. De venter nu barn nr. 3. Ved huset har han bygget en ny svinestald på ca. 120 m2, men den er ikke færdigindrettet, da der for tiden er dårlige priser på svinekød. I stedet overvejer han at indrette bygningen til kalkuner. Ægteparret avler tomater på alle de ovenfor beskrevne måder: 800 m2 opvarmet foliehus ved kooperativet ifølge akkord, 600 m2 delvist opvarmet foliehus drevet som integreret husbrug og endelig på husmandsstedet ca. 400 m2 uopvarmet foliehus med "frit husbrug".

Denne grøntsagsavler er uddannet mekaniker og svejser og derigennem er han blevet medlem af kooperativet. Han er meget solbrændt og meget talende. Han og Pál diskuterede ivrigt pasning af tomater, temperaturer, at "nogen af cheferne gerne vil være med til at tjene penge ved at dyrke integreret, men at de ikke forstår hvordan man skal behandle folien", og at han tidligere har haft svin til opfedning ifølge kontrakt med et statsbrug i nærheden.

Den nye svinestald

Den nye svinestald

Besøg nr. 4

I Árpád-kooperativets hovedkvarter mødte vi László Kovács, der er leder af Korái Zöldség Rendszer (KZR, Organisationen for tidlige grøntsager). Det er et samarbejde mellem 19 kooperativer på egnen. Han taler godt engelsk. Jeg spurgte om produktionsmønster, afsætningspligt, beskatningsforhold, udbud mm.

Bagefter diskuterede han forholdene i Árpád-kooperativet med Pál. I øvrigt dyrker han selv et folie-drivhus som "integreret husbrug".

Efter besøget forklarede Pál om KZR og specielt om de svage led i opkøbssystemet:

Korái Zöldség Rendszer (KZR, Organisationen for tidlige grøntsager)

Noter:

  1. KZR skal i princippet modtage hele produktionen fra alle tilknyttede kooperativer og organisationer, men Székvár-kooperativet har dog lov til at sælge sin produktion af tomatpaprika (paradicsompaprika) direkte. Spørgsmålet er så, om der følger andet med?
  2. Sammenknytningen mellem frit husbrug og kooperativ er svag. Det er almindeligt, at ordningen kun benyttes, hvis det direkte marked er dårligt.
  3. Afsætningsorganisationen for private grøntsagsavlere i Szentes har kun været med i KZR siden 1985. spørgsmålet er, om det nu er hele produktionen, der afsættes gennem KZR, eller om private grossister stadig kan købe ind ved organisationenes lager?
  4. Afsætningsorganisationen i Szentes har 210-220 medlemmer, hvoraf de 100 producerer i stor stil med hver mindst 1 mill. Ft. investeret. 4 dage om ugen er der marked i Szentes, hvor medlemmerne kommer med deres varer for at sælge gennem organisationen kl. 5-14. Imidlertid er der et uofficielt marked hver morgen fra kl. 4 til 5. Her kan grossister fra Budapest og andre steder købe ind uden om avlerorganisation og KZR, og det gør KZRs forsyninger til eksport usikre.

Besøg nr. 5

Om aftenen gik vi hen og besøgte en næstformand i kooperativet. Vi fik aftensmad trods det, at vi kom uanmeldt. Bl.a. fik vi gåselever, hvilket smagte udmærket. Pál og værten diskuterede længe om EDB, arbejdsledelse og intriger, det var svært at følge med i.

Pál og jeg sluttede dagen med en fröccs på hotellets restaurant, hvor det stedlige diskotek larmede. Vi diskuterede sigøjnere og vores erfaringer med organisationer. Pál fortalte om sit tidligere arbejde med reorganisering i kooperativer og hvad man gør ved folk, som man ikke kan sige op.

Besøg nr. 6

Lørdag d. 26. april kl. 8 mødte vi formanden for Árpád-kooperativet, János Lóczy, iført badebukser i færd med at vande sine tomater. Pál forklarede: "Her må du forstå, at det forventes (illik) at også lederne dyrker individuelt. Her ser du formanden for landets femte- eller sjette-rigeste kooperativ, med 20.000 Ft. i månedsløn, og han passer tomater!" János Lóczy arbejdede tidligere som overgartner i kooperativet. Pál og han talte længe sammen, bl.a. om det manglende volumen i SKALAs tilbud: "Efter at SKALA havde sat prisen ned til 99 Ft. for et kg tomater, var der ingen, der ønskede at købe til vores priser, men et par dage efter kom efterspørgslen igen...". Han talte ikke meget om det langsigtede udbud, men dog noget om eventuelt at investere i andet end grøntsagsproduktion.

Foliedrivhus

På vej hen til bilen traf Pál og jeg et par mænd, der var i færd med at skære lufthuller i deres 10 x 200 meters folie-drivhus. Den ældste af dem talte så ivrigt om systemet med tre varmesystemer, vanding osv. at han mindede mig om en dansk landmand, der viser frem af sin nyeste, tilpassede teknologi. Denne "landmand" viste sig imidlertid at være uddannet bygningsingeriør, ansat ved kommunen. Hans adgang til at dyrke tomater i integreret husbrugs-produktion var, at hans kone arbejder i kooperativets fælleskøkken og dermed er andelshaver. I modsætning til en dansk landmand havde han god tid til at snakke det gælder alle ungarere!

Besøg nr. 7

Ca. kl. 10 besøgte vi en ældre kone, der sammen med sin mand dyrker kålrabi i eget drivhus, opvarmet med oliefyr. Ægteparret har desuden to drivhuse ved deres villa et andet sted i Szentes by. Indtil 1960 var hun opkøber af gæs til slagtning. Derefter opfedede ægteparret gæs og kvæg. I denne periode var det ikke tilladt private at slagte. I 1972 begyndte ægteparret at dyrke grøntsager, og hun er nu medlem af bestyrelsen i grøntsags-salgsorganisationen i Szentes. Hun viste os rundt på bruget og forærede os 10 kålrabier.

Avl af paprika i foliedrivhus

Avl af paprika i foliedrivhus

Besøg nr. 8

Vi fortsatte ad en elendig, hullet jordvej til byens udkant, hvor vi besøgte ægteparrets søn. Her var flere foliehuse og en varieret produktion, både moden, stærk paprika (i Danmark: grøn peber), kål mm., og både 1.500 m2 opvarmet foliehus og 600 m2 mistbænke. Det alsidige udbud kaldes på ungarsk "bolgarkertész", dvs. bulgarsk gartneri. Det gav indtryk af at være en kolonihave i overstørrelse, og det tilhørende hus er kun til sommerbrug. Også sønnen har en stor villa i selve Szentes, betalt ved hjælp af grøntsagsproduktionen. Han er uddannet dieselmekaniker, og han og hans familie arbejder sammen med to andre familier, hvor mændene er uddannet som henholdsvis elektriker og biologilærer. Disse tre kan så i fællesskab finde ud af alle mekaniske, elektriske og dyrkningsmæssige problemer, og de skiftes til at sælge varerne på Bosnyák Tér i Budapest. Dette gælder dog kun de varer, der er dyrket på friland. Han sælger tidlige kål og tomater gennem grøntsags-salgsorganisationen, dvs. gennem KZR.

Uopvarmet foliedrivhus

Uopvarmet foliedrivhus

Besøg nr. 9

Kl. 11 kørte vi til Páls søster, der er agronom med ansvar for vanding og jordforbedring i Lenin-kooperativet i nabobyen Mindszent (dvs. Allehelgen, hvilken modsætning!). Vi mødte hende ved byens svømmebad, der har sort og hedt vand fra en boring. Det bruges først til opvarmning af kooperativets produktionsbygninger, og ledes derefter ud i badet. Vi spiste på kooperativets restaurant, og Pál og jeg kørte derefter tilbage til Szentes.

Prisliste for Szentes-grøntsager på Bosnyák Tér, Budapest

Prisliste for Szentes-grøntsager på Bosnyák Tér, Budapest

Diskussion

På vejen hjem med toget spurgte jeg Pál om der ikke var problemer med tyverier fra de individuelle foliehuse. Han sagde, at det var der ikke. Folk kender hinanden, og kun dem som passer et drivhus, går ind i det.

Pál sagde, at han var bange for at der vil blive investeret for meget i Szentes, både i produktionsanlæg og villabyggeri. Det store problem er, om der er et marked for den store grøntsagsproduktion til rimelige priser. For øjeblikket forventes der overproduktion og dårligere afsætningsmuligheder til Sverige, Vesttyskland og Østrig, bl.a. fordi Spanien er kommet med i EF. I stedet er der afsætningsmuligheder i Østtyskland og Sovjet, men vel at mærke ikke mod betaling i vestlig valuta.

For kooperativerne er problemet, at hvis der ikke kan investeres i planteproduktion, må det være i ikke-landbrug af en slags og bønderne i Szentes er forvænte. De lader sig ikke nøjes med hvad som helst. Det skal være noget særligt eller kvalificerende arbejde. Det var en lærerig ekskursion!

Om små og store virksomheder i ungarsk landbrug

Uddrag af møde med Pál Juhász, det ungarske kooperative forskningsinstitut, 17. oktober 1986.

Mine spørgsmål: Hvorfor ønsker virksomhederne, at staten bestemmer? Hvordan sætter systemet virksomhederne ud af stand til at arbejde selvstændigt? Páls svar:

De store virksomheder i Ungarn påvirker det lokale marked for varer, arbejdskraft, service og materialer, så familierne er afskåret fra det nationale og internationale marked, f.eks:

Eksportorienteringen gør, at det kan være lettere at sælge til eksport end til Budapest-markedet. Når eksporten er indrettet med kølelager og sortering er det ikke mere interessant at eksportere til Sovjet. Sovjet har store interne transportproblemer, og man opnår kun en lav pris dér. Derfor bliver æblerne lavet til saft og eksporteret til Østrig og Vesttyskland for 3 Ft. pr. kg. I de lande er ungarske æbler et ukendt varemærke, som kun giver en lav pris. Det ville være bedre for producenterne i Szatmár at sælge æblerne ved Balaton eller i Budapest, for det ville kunne give 5-6 Ft. pr. kg. Det er et eksempel på de organisatoriske problemer.

Om arbejdsvilkårene for samfundsforskere: Når man spørger en rumænsk eller sovjetisk økonom, får man et svar, men ingen videre tanker. De vestlige samfundsforskere derimod, de lever i en evig konkurrence, hvor de skal vise hvor gode de er. Kun i Ungarn har forskerne mulighed for at leve som sofister!