www.ebbemunk.dk

Why were Janus Friis and Niklas Zennström successful with Kazaa and Skype?

10. Appendixes

10.1 Dansk resumé – Abstract in Danish

10.1.a Problemstilling

Janus Friis og Niklas Zennström er entreprenører på Internettet. De har startet både fildelingstjenesten Kazaa og telefonselskabet Skype.

De startede Kazaa i år 2000. Det blev et effektivt og meget populært forum for udveksling af filer på Internettet. Programmet var gratis for brugerne, og det blev downloadet 370 millioner gange, hvilket er verdensrekord.

I år 2003 startede de telefonselskabet Skype. På to år blev programmet downloadet 160 millioner gange. Friis og Zennström oplevede en enorm kommerciel succes og kunne i 2005 sælge firmaet til eBay for 2,6 milliarder dollars.

De to cases er grundlaget for tre forskningsspørgsmål:

1: Hvorfor fik Friis og Zennström succes med Kazaa og Skype?

2: Kan Friis og Zennström fortsætte deres succes i andre projekter?

3: Hvordan er forudsætningerne for at andre entreprenører kan have held med tilsvarende projekter?

For at kunne svare på disse spørgsmål undersøger jeg styrker og svagheder ved projekterne og ved det omgivende forretningsmiljø.

Definitioner:

Succes: Det at noget lykkes for én, og at det anerkendes af omverdenen
Peer-to-Peer: Se afsnit 3.1.c.
Viral marketing: Se afsnit 4.2.f. Ordet "viral"er brugt i betydningen "selvspredende".

10.1.b Analysemetode

Dette single-case-studie bygger på sekundære kilder, især nyhedsartikler fra Internettet og danske avisartikler. Jeg inddrager faglitteratur om økonomi, organisation og metode, især Joseph Schumpeter og Armen Alchian.

Det gælder i almindelighed, at man ikke kan generalisere fra en case til omverdenen. Det er ikke noget problem ved besvarelsen af forskningsspørgsmål 1, men er et grundlæggende problem ved spørgsmål 2 og 3, som jeg derfor må være opmærksom på ved besvarelsen. I besvarelsen tager jeg desuden hensyn til det bias, der kommer af at bruge avisartikler som kilde.

10.1.c Svar på forskningsspørgsmålene

Nedenstående svar er baseret på de engelske sammendrag i afsnittene 5.8, 6.4 og 7.2:

1. Hvorfor fik Friis og Zennström succes med Kazaa og Skype?

Årsager til Kazaas succes:

Friis og Zennström startede Kazaa i år 2000 med en ide, der kunne påvirke musik- og film-brancherne i hele verden
De valgte at benytte sig af peer-to-peer-teknikken, som de kendte fra Tele2
Der var ingen andre, der troede på deres forretningsidé. De finansierede den med Zennströms opsparing og lancerede Kazaa som et gratis og brugervenligt program.
De brugte ingen penge på marketing – måske fordi de ikke havde pengene?

Virkninger:

Målt i antal downloads af programmet fik de en enestående succes.
På grund af denne succes blev de musikindustriens yndlingsoffer og besluttede at sælge Kazaa

Årsager til Skypes succes:

1. Friis og Zennström lagde igen i 2003 ud med en idé, der kunne påvirke en hel branche på verdensplan, denne gang telecom-industrien

2. De valgte igen at benytte sig af peer-to-peer-teknikken

3. De erklærede, at fra nu af var telefoni gratis! De tilbød et brugervenligt program med høj lydkvalitet og med evne til at trænge gennem næsten alle firewalls.

4. De brugte udelukkende "viral marketing", dvs. de lod kunderne stå for marketing-indsatsen

5. Deres teknologi viste sig at kunne betjene mange millioner kunder samtidig

Virkninger:

Friis og Zennström opnåede igen stor succes målt i antal downloads og kunder (blandt andet på grund af at de var kendt for Kazaa, dvs. dette er både en årsag og en virkning)
I 2005 kunne de sælge Skype til eBay for 2,6 milliarder dollars

Konklusion:

Friis og Zennström har et enestående samarbejde, hvor de får nye forretningsideer og realiserer dem i stor skala.

Set i Schumpeters forstand er de klassiske entreprenører, som skaber netværk af høj værdi for kunder og ejere. De gør et grundigt arbejde, når de fører ideerne ud i livet. Dermed er de godt forberedte på at være heldige i Armen Alchians forstand.

Ved at starte Kazaa blev de en erfaring rigere, men tjente ikke mange penge.

Da de startede Skype, valgte de udelukkende at satse på "viral marketing". Det stiller store krav til produktet, som skal være viralt i sig selv.

I begge cases har de skabt deres eget marked ved at tilbyde kunderne den grundlæggende tjeneste gratis og så lade netværket vokse af sig selv. Efter at netværket havde vokset sig stort, var de så i stand til at sælge det – vel at mærke uden at kunderne gik glip af deres grundlæggende, gratis fordele.

Friis og Zennström har med begrænsede midler skabt en enestående forretningsmodel. De har fået milliarder i fortjeneste og har påvirket musik- film og telecom-brancherne i hele verden.

2: Kan Friis og Zennström fortsætte deres succes i andre projekter?

Svaret på spørgsmål 1 viser, at Friis og Zennström havde et godt udgangspunkt for Kazaa og Skype. Siden 2003 er deres forudsætninger ændret: De er blevet en erfaring rigere, de er blevet rige, berømte og har for alvor fået succes. De ændrede forudsætninger påvirker også mulighederne for succes i fremtiden:

Det at være rig betyder, at:

Man behøver ikke at spørge andre om finansieringen, man kan bare bruge af sine egne penge. Derfor bliver bedømmelsen af mulige forretningsplaner måske mindre restriktiv.
Man behøver egentlig ikke gøre noget for at tjene flere penge – man kan slå sig ned i skyggen med en sval og kølig bajer.

Det at være berømt betyder, at:

Man er altid godt stof i avisen. Det giver omtale, hvis man ønsker omtale, og det giver endnu mere omtale, hvis man hellere vil være fri. Friis og Zennströms pludselige rigdom har gjort dem til godt stof, som vil sikre dem pressens interesse resten af livet – også hvis de mister formuen igen.
Den professionelle cykelrytter Eddy Merckx klagede en gang over at alle andre ryttere i feltet også rejste sig og fulgte med, hvis han startede et udbrud. Det er sandsynligt, at konkurrenterne vil følge nøje med i Friis og Zennströms kommende initiativer og kopiere dem så hurtigt som muligt.
At være rig og berømt betyder også, at man bliver belejret af de mange, der har gode ideer, de ikke selv kan finansiere

Succes betyder, at:

Man oplever, at noget lykkes for en, og at det anerkendes af omverdenen
Men det, at noget lykkes, sker kun, hvis det opfylder egne eller andres forventninger
Og hvis man har haft succes én gang og ønsker at få det igen, er det så en fortsættelse af den tidligere succes eller en ny succes?

Det at være rig, berømt og at have succes er ikke nødvendigvis nogen ukompliceret sammenhæng. For eksempel kan ens succeskriterium ændre sig fra et ønske om at være fra at være rig og berømt til at være rig, men ikke berømt.

Af disse grunde er det ikke nemt at forudsige, hvad Friis og Zennström ønsker sig nu eller fremover.

Der er meget, der taler for, at Friis og Zennström fortsat vil have succes i forretninger:

De har stadig deres enestående samarbejde, hvor de får nye forretningsideer
De har erfaring i at føre de storstilede ideer ud i livet
De er verdenskendte og er derfor automatisk interessante for mange kunder

Derfor forventer jeg, at Friis og Zennström fortsat vil have succes i forretningslivet, hvis de ønsker det. Det er derimod et åbent spørgsmål hvad de ønsker.

3: Hvordan er forudsætningerne for at andre entreprenører kan have held med tilsvarende projekter?

Hvis nogen ønsker sig succes på samme måde som Friis og Zennström har opnået det, så vær opmærksom på:

Dette at blive milliardær er en virkning, ikke en årsag. Rigdom, berømmelse og succes er virkninger, der er afledt af noget andet.
Succes kan skyldes en kombination af gode ideer, hårdt arbejde og det at være velforberedt på at være heldig

De to cases med Kazaa og Skype viser, at Friis og Zennström fik en stor gevinst ved at lade deres kunder gøre både arbejdet og marketing-indsatsen:

Friis og Zennström tog en kendt, men hidtil uudnyttet teknologi i anvendelse. De fik den til at fungere perfekt og slap den så løs på markedet.
De nøjedes med selv at sørge for værktøjet og lod kunderne om at opbygge netværket og betale for bredbånds-forbindelserne
På samme måde overlod de det til kunderne at sørge for marketing-arbejdet

"Gå du hen og gør ligeså" eller

"I skal ikke være bange for at løbe en risiko eller for at dumme jer" [Note 236]

10.2 Schumpeter in German and English

Text in italics is shown as in the original text. Citations referred to are shown with underlining.

Joseph Schumpeter 1926: Theorie der wirtschaftlichen Entwicklung, 2. Auflage, Duncker & Humblot, München und Leipzig (3. Auflage, 1931)	Joseph A. Schumpeter 1934: The Theory of Economic Development, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts (1961), translated from the German by Redvers Opie.
	Preface to the English Edition: The terms static and dynamic were, although in a different sense, introduced into economics by John Stuart Mill. Mill probably had them from Comte, who, in turn, tells us that he borrowed them from the zoologist de Blainville. (p. xi) We have decided to omit the two appendices to Chapters I and III of the original, and also passages or paragraphs here and there. (p. xii)
Daraus folgt, daß wir dieselben in diesem Sinn in "Arbeit und Boden" auflösen, daß wir alle Güter als Bündel von Arbeits- und Bodenleistungen auffassen können. Die Genußgüter nun haben ein besonderes Charakteristikon in der Konsumtionsfähigkeit voraus, das sie als Ziele des ganzen Prozesses erscheinen läßt. (1. Kap., S. 21)	We can resolve all goods into "labor and land" in the sense that we can conceive all goods as bundles of the services of labor and land. On the other hand, consumption goods are a special class characterised by their capacity to be consumed. (Ch. I, p. 17)
Ein jedes Wirtschaftssubjekt kann ja anders handeln als unsere Betrachtung voraussetzt; aber soweit wir eben die Wirkungen des Druckes der sachlichen Notwendigkeit beschreiben, soweit fehlt es an jeder schöpferischen Rolle in der Volkswirtschaft. Handelt das Wirtschaftssubjekt anders, so kommt es zu wesentlich anderen Erscheinungen. (1. Kap., S. 27)	Any individual can indeed act otherwise than our view assumes; but in so far as changes result merely from the pressure of objective necessity, any creative rôle in the economic system is absent. If the individual acts differently, then essentially different phenomena appear, as we shall see. (Ch. I, p. 22)
[Entwicklung] ist die Veränderung der Bahn, in welcher sich der Kreislauf erfüllt, im Gegensatz zur Kreislaufbewegung, die Verschiebung des Gleichgewichtszustands im Gegensatz zum Vorgang der Bewegung nach einem Gleichgewichtszustand. ... Diese spontanen und diskontinuierlichen Veränderungen der Bahnen des Kreislaufes und Verschiebungen des Gleichgewichtszentrums treten in der Sphäre des Bedarfslebens der Konsumenten auf. Nicht in der Sphäre des Bedarfslebens der Konsumenten der Endprodukte. (2. Kap., S. 98-99, keine Note)	It is spontaneous and discontinuous change in the channels of the flow, disturbance of equilibrium, which forever alters and displaces the equilibrium state previously existing. These spontaneous and discontinuous changes in the channel of the circular flow and these disturbances of the centre of equilibrium appear in the sphere of industrial and commercial life, not in the sphere of the wants of the consumers of final products. (Ch. II, p. 65) [Note:] .. that kind of change arising from within the system which so displaces its equilibrium point that the new one cannot be reached from the old one by infinitesimal steps. Add successively as many mail coaches as you please, you will never get a railway thereby.
.. so vollziehen sich Neuerungen in der Wirtschaft doch in der Regel nicht so, daß erst neue Bedürfnisse spontan bei den Konsumenten auftreten und durch ihren Druck der Produktionsapparat umorientiert wird - wir leugnen das Vorkommen dieses Nexus nicht, nur bietet er uns kein Problem -, sondern so, daß neue Bedürfnisse den Konsumenten von der Produktionsseite her angezogen werden, so daß die Initiative bei der letzteren liegt - einer der vielen Unterschiede zwischen dem Absolvieren des Kreislaufs in gewohnter Bahn und dem Entstehen neuer Dinge: im ersteren Fall ist es zulässig und im zweiten Fall ist es das nicht, Angebot und Nachfrage einander als prinzipiell unabhängige Faktoren gegenüberzustellen. (2. Kap., S. 100)	Yet innovations in the economic system do not as a rule take place in such a way that first new wants arise spontaneously in consumers and then the productive apparatus swings round through their pressure. We do not deny the presence of this nexus. It is, however, the producer who as a rule initiates economic change, and consumers are educated by him if necessary; they are, as it were, taught to want new things, or things which differ in some respect or other from those which they have been in the habit of using. (Ch. II, p. 65)
Dieser Begriff deckt folgende fünf Fälle: 1. Herstellung eines neuen, d. h. dem Konsumentenkreise noch nich vertrauten Gutes oder einer neuen Qualität eines Gutes. 2. Einführung einer neuen, d. h. dem betreffende Industriezweig noch nicht praktisch bekannten Produktionsmethode, die keineswegs auf einer wissenschaftlich neuen Entdeckung zu beruhen braucht und auch in einer neuartigen Weise bestehen kann mit einer Ware kommerziell zu verfahren. 3. Erschließung eines neuen Absatzmarktes, d. h. eines Marktes, auf dem der betreffende Industriezweig des betreffenden Landes bisher noch nicht eingeführt war, mag dieser Markt schon vorher existiert haben oder nicht. 4. Eroberung einer neuen Bezugsquelle von Rohstoffen oder Halbfabrikaten, wiederum: gleichgültig, ob diese Bezugsquelle schon vorher existierte - und bloß sei es nicht beachtet wurde sei es für unzugänglich galt - oder ob sie erst geschaffen werden muß. 5. Durchführung einer Neuorganisation, wie Schaffung einer Monopolstellung (z. B. durch Vertrustung) oder Durchbrechen eines Monopols. Zwei Dinge sind nun wesentlich für die Erscheinungen, unter denen sich die Durchsetzung solcher neuen Kombinationen vollzieht, und für das Verständnis der Probleme, die sich dabei ergeben: es kann erstens vorkommen, aber es gehört nicht zum Wesen der Sache, daß die neuen Kombinationen von denselben Leuten durchgesetzt werden, welche den Produktionsprozeß oder den kommerziellen Weg der Waren in jenen eingelebten alten Kombinationen beherrschen, die durch die neuen überholt und verdrängt werden. Vielmehr treten der Idee und auch der Regel nach die neuen Kombinationen, bzw. die sie verkörpernden Firmen, Produktionsstätten, usw., nicht einfach an die Stelle, sondern zunächst neben die alten, die aus sich heraus meist gar nicht in der Lage wären, den großen neuen Schritt zu tun: es waren, um bei dem einmal gewählten Beispiel zu bleiben, im allgemeinen nicht die Postmeister, welche die Eisenbahnen gründeten. (2. Kap., S. 100-101)	This concept covers the following five cases: 1. The introduction of a new good – that is one with which consumers are not yet familiar – or of a new quality of a good. 2. The introduction of a new method of production, that is one not yet tested by experience in the branch of manufacture concerned, which need by no means be founded upon a discovery scientifically new, and can also exist in a new way of handling a commodity commercially. 3. The opening of a new market, that is a market into which the particular branch of manufacture of the country in question has not previously entered, whether or not this market has existed before. 4. The conquest of a new source of supply of raw materials or half-manufactured goods, again irrespective of whether this source already exists or whether it has first to be created. 5. The carrying out of the new organisation of any industry, like the creation of a monopoly position (for example through trustification) or the breaking up of a monopoly position. Now two things are essential for the phenomena incident to the carrying out of such new combinations, and for the understanding of the problems involved. In the first place it is not essential to the matter – though it may happen – that the new combinations should be carried out by the same people who control the productive or commercial process which is to be displaced by the new. On the contrary, new combinations are, as a rule, embodied, as it were, in new firms which generally do not arise out of the old ones but start producing beside them; to keep to the example already chosen, in general it is not the owner of stage-coaches who builds railways. (Ch. II, p. 66)
In nur teilweisem Zusammenhang mit diesem Moment ist zweitens zu beachten, daß wir uns die Durchsetzung der neuen Kombinationen und das Entstehen ihrer Verkörperungen grundsätzlich niemals so vorzustellen haben, wie wenn sie ungenützte Produktionsmittel in sich vereinigten. (2. Kap., S. 102)	... we must never assume that the carrying out of new combinations takes place by employing means of production which happen to be unused. (Ch. II, p. 67)
Andernfalls - und das ist die Regel, wie es der grundsätzlich interessante Fall ist - ist auch der Besitzer von Vermögen und sei es der größte Konzern in der Lage des Mittellosen - wenngleich graduell durch Ansehen und die Möglichkeit Sicherheit zu geben in einer besseren als dieser -, der eine neue Kombination durchsetzen will, die nicht wie eine bestehende durch schon fließende Erträge finanziert werden kann: Nähmlich Kredit in Geld order Geldersatzmitteln aufzunehmen und dafür die nötigen Produktionsmittel zu kaufen. (2. Kap., s. 104)	In the contrary case – and this is the rule as it is the fundamentally interesting case – the possessor of wealth, even if it is the greatest combine, must resort to credit if he wishes to carry out a new combination, which cannot like an established business be financed by returns from previous production. (Ch. II, p. 69)
Bei der Durchsetzung neuer Kombinationen ist hingegen "Finanzierung" als besondere Aktion grundsätzlich nötig, für Praxis wie Gedankenbild. (2. Kap., S. 105)	.. in carrying out new combinations, "financing" as a special act is fundamentally necessary, in practice as in theory (Ch. II, p. 70)
Weil Unternehmersein kein Beruf ist und überhaupt in der Regel kein Dauerzustand, so sind die Unternehmer zwar eine Klasse im Sinne einer Gruppe, die der Forscher durch Klassifikation bildet – sie sind gewiß Wirtschaftssubjekte von besonderer, wenngleich denselben Individuen nicht immer eigener Art –, aber keine Klasse im Sinne der sozialen Erscheinung, die man im Zusammenhang mit "Klassenbildung", "Klassenkampf" usw. meint. Die Erfüllung der Unternehmerfunktion schafft klassenmäßige Positionen für den erfolgreichen Unternehmer und die Seinen, sie kan auch einer Zeit ihren Stempel aufdrücken, Lebensstil, moralisches und ästhetisches Wertsystem formen, aber sie bedeutet an sich ebensowenig eine Klassenposition, als sie eine voraussetzt. (2. Kap., S. 116)	Because being an entrepreneur is not a profession and as a rule not a lasting condition, entrepreneurs do not form a social class in the technical sense, as, for example, landowners or capitalists or workmen do. Of course the entrepreneurial function will lead to certain class positions for the successful entrepreneur and his family. It can also put its stamp on an epoch of social history, can form a style of life, or systems of moral and aesthetic values; but in itself it signifies a class position no more than it presupposes one. (Ch. II, p. 78)
Und auch für daß Wirtschaftsleben folgt daraus, daß jeder Schritt aus dem Bezirk der Routine Schwierigkeiten hat, ein neues Moment involviert und daß dieses Moment beschlossen ist in - und das Wesen ausmacht - der Erscheinung: Führerschaft. (2. Kap., S. 124)	And from this it follows also for economic life that every step outside the boundary of routine has difficulties and involves a new element. It is this element that constitutes the phenomenon of leadership. (Ch. II, p. 84)
Wir sehen nun, warum wir soviel Gewicht auf das Durchsetzen der neuen Kombinationen legten und nicht auf ihr "Finden" oder "Erfinden". Die Funktion des Erfinders oder überhaupt Technikers und die des Unternehmers fallen nicht zusammen. Der Unternehmer kann auch Erfinder sein und umgekehrt, aber grundsätzlich nur zufälligerweise. Der Unternehmer als solcher ist nicht geistiger Schöpfer der neuen Kombinationen, der Erfinder als solcher weder Unternehmer noch Führer anderer Art. Sowohl was sie tun, ist verschieden, als auch die Eignung zu dem, was sie tun - "Verhalten" und "Typus". Ferner bedarf es wohl keiner Rechtfertigung mehr, warum wir Unternehmertätigkeit nicht als "Arbeit" bezeichnen. Wir könnten es ja; aber dann wäre es eine Arbeit, die von jeder andern, auch von "leitender", schon gar bloßer "geistiger", auch von jener, die der Unternehmer außerhalb seiner Unternehmertaten etwa leistet, der Natur wie der Funktion nach grundverschieden wäre. (2. Kap., S. 129)	Economic leadership in particular must hence be distinguished from "invention." As long as they are not carried into practice, inventions are economically irrelevant. And to carry any improvement into effect is a task entirely different from the inventing of it, and a task, moreover, requiring entirely different kinds of aptitudes. Although entrepreneurs of course may be inventors just as they may be capitalists, they are inventors not by nature of their function but by coincidence and vice versa. Besides, the innovations which it is the function of entrepreneurs to carry out need not necessarily be any inventions at all. It is, therefore, not advisable, and it may be downright misleading, to stress the element of invention as much as many writers do. (Ch. II, p. 88 f.)
Soweit die Unternehmerfunktion Sache des privaten "Geschäftsmannes" ist, umfaßt sie nicht jede Art von Führung, deren Gegenstand das Wirtschaftsleben sein kann. Auch der Arbeiterführer jeder Kategorie, auch ein Interessenvertreter kann - und nicht bloß auf wirtschaftspolitischem Gebiet - wirtschaftlicher Führer sein. Die speziell "unternehmerIische" Art von privater Führerschaft im Wirtschaftsleben ist gefärbt und geformt - sowohl dem Verhalten als auch dem Typus nach - von ihren besonderen Bedingungen. Die Bedeutung der "Autorität" fehlt nicht, gilt es doch oft, soziale Widerstände zu überwinden und "Beziehungen" zu erobern und Belastungsproben auszusetzen. Aber sie ist geringer insofern, als es einer "Befehlsgewalt" über die Produktionsmittel nicht bedarf und das Mitziehen der andern Berufsgenossen zwar immer eine sehr wichtige Folge des Beispiels und Erklärungsgrund wesentlicher Erscheinungen, aber oft nicht zum individuellen Erfolg nötig - im Gegenteil ihm abträglich und vom Unternehmer nicht gewünscht - ist und ohne darauf gerichtetes Tun eintritt. Hingegen ist die Bedeutung jener besondern Vereinigung von Schärfe und Enge des Gesichtskreises und der Fähigkeit zum Alleingehen um so größer. Und das entscheidet auch über den Typus. Ihm fehlt aller äußere Glanz, wie er bei andern Arten von Führerschaft dadurch gegeben ist, daß gehobene Organstellung die Voraussetzung ihrer Ausübung ist. Ihm fehlt aller persönliche Glanz, wie er bei vielen andern Arten von Führerschaft gegeben sein muß, bei jenen, wo durch "Persönlichkeit" oder Geltung in einem kritischen sozialen Kreis geführt wird. Seine Aufgabe is sehr speziell: wer sie lösen kann, braucht in jeder andern Beziehung weder intelligent noch sonst interessant, kultiviert oder in irgendeinem Sinn "hochstehend" zu sein, kann selbst lächerlich wirken in den sozialen Positionen, in die ihn sein Erfolg ex post stellt. Er ist typisch - dem Wesen nach, aber außerdem (was nicht zusammenzufallen brauchte) historisch -, Emporkömmlung und traditionslos, daher oft unsicher, anpassend, ängstlich - alles andere als ein Führer - außerhalb seines Büros. Er ist der Revolutionär der Wirtschaft - und der unfreiwillige Pionier sozialer und politischer Revolution -, und seine eignen Genossen verleugnen ihn, wenn sie um einen Schritte weiter sind, so daß er mitunter im Kreis etablierter Industrieller nicht rezipiert ist. In allen diesen Punkten gibt es Analogien mit Führertypen anderer Art. Aber keine dieser erregt so viel Aufsehen und, aus den verschiedensten Gründen, abfällige Kritik. Und die individuellen Qualitätsunterschiede gewinnen hier deshalb eine für das Schicksal des Typus wie für das Schicksal der Wirtschaftsform, der er seinen Stempel aufdrückt, ernste Bedeutung. (2. Kap., S. 129-131)	The entrepreneurial kind of leadership, as distinguished from other kinds of economic leadership such as we should expect to find in a primitive tribe or a communist society, is of course colored by the conditions peculiar to it. It has none of that glamour which characterises other kinds of leadership. It consists in fulfilling a very special task which only in rare cases appeals to the imagination of the public. For its success, keenness and vigor are not more essential than a certain narrowness which seizes the immediate change and nothing else. "Personal weight" is, to be sure, not without importance. Yet the personality of the capitalistic entrepreneur need not, and generally does not, answer to the idea most of us have of what a "leader" looks like, so much so that there is some difficulty in realizing that he comes within the sociological category of leader at all. He "leads" the means of production into new channels. But this he does, not by convincing people of the desirability of carrying out his plan or by creating confidence in his leading in the manner of a political leader – the only man he has to convince or to impress is the banker who is to finance him – but by buying them or their services, and then using them as he sees fit. He also leads in the sense that he draws other producers in his branch after him. But as they are his competitors, who first reduce and then annihilate his profit, this is, at it were, leadership against one's own will. Finally, he renders a service, the full appreciation of which takes a specialist's knowledge of the case. It is not so easily understood by the public at large as a politician's successful speech or a general's victory in the field, not to insist on the fact that he seems to act – and often harshly – in his individual interest alone. We shall understand, therefore, that we do not observe, in this case, the emergence of all those affective values which are the glory of all other kinds of social leadership. Add to this the precariousness of the economic position both of the individual entrepreneur and of entrepreneurs as a group, and the fact that when his economic success raises him socially he has no cultural tradition or attitude to fall back upon, but moves about in society as an upstart, whose ways are readily laughed at, and we shall understand why this type has never been popular, and why even scientific critique often makes short work of it. (Ch. II, p. 89 f.)
(Note 23:) Die Darstellung der ersten Auflage ist als "unternehmerfreundlich" und als übertreibende "Verherrlichung" des Unternehmertypus bezeichnet worden. Dagegen protestiere ich als gegen eine unwissenschaftliche - oder einem überwundenen Stadium der Wissenschaft entsprechende Art von - Argumentation. Das was daran als "unternehmerfreundlich" gedeutet werden könnte, ist nichts anderes als der Nachweis, daß dem Unternehmer eine Funktion im sozialen Wirtschaftsprozeß zukommt - im Gegensatz etwa zum Raubritter. ... Und die "Verherrlichung" liegt weder der Tendenz nach noch tatsächlich vor, weil die angeführten Tatsachen und Argumente sowohl mit positiver wie mit negativer Wertung privater Unternehmertätigkeit und insbesondere privaten Bezugs von Unternehmergewinn kompatibel sind. Wer durchaus nichts zu einer solchen Erörterung beizutragen hat, mag immerhin seinen Phrasenvorrat klappern lassen. Aber er hat kein Recht auf Beachtung. [aus Note 23 S. 131]
Die Bedeutung der Untersuchung der Motive des "Wirtes schlechthin" ist für die ökonomische Theorie des Kreislaufs - nicht natürlich für die soziologische Theorie der Wirtschaftsstile, Wirtschafts-epochen, "Wirtschaftsgeiste" - dadurch sehr reduziert, dass man das Gleichgewichtssystem ohne alle Berücksichtigung von Motiven darstellen kann. Soweit man aber trotzdem die darin beschlossenen Vorgänge "verstehen," in ihrem Lebenssinn begreifen will, ist die Motivation keineswegs einfach. (2. Kap., S. 132)	In the theory of the circular flow, the importance of examining motives is very much reduced by the fact that the equations of the system of equilibrium may be so interpreted as not to imply any psychic magnitudes at all, as shown by the analysis of Pareto and of Barone. This is the reason why even very defective psychology interferes much less with results than one would expect. There may be rational conduct even in the absence of rational motive. (Ch. II, p. 90 f.)
Nun aber folgt der zweite Akt des Dramas. Der Bann ist gebrochen, und immer neue Betriebe mit mechanischen Webstühlen entstehen unter dem Impuls des lockenden Gewinns. Eine vollständige Reorganisation der Branche tritt ein mit ihren Produktionssteigerungen, ihrem Konkurrenzkampfe, ihrer Verdrängung veralteter Betriebe, ihren eventuellen Arbeiterentlassungen usw. (4. Kap., S. 211)	But now comes the second act of the drama. The spell is broken and new businesses are continually arising under the impulse of the alluring profit. A complete reorganisation of the industry occurs, with its increases in production, its competitive struggle, its supersession of obsolete businesses, its possible dismissal of workers, and so forth. (Ch. IV, p. 131)
Geht nun diese ganze Entwicklung in ungebrochener Kontinuität vor sich, gleicht sie der allmählichen, organischen Entfaltung eines Baumes in Stamm und Krone? Die Erfahrung verneint diese Frage. Es ist eine Tatsache, daß diese Hauptbewegung der Volkswirtschaft nicht stetig und ungestört verläuft. Gegenbewegungen, Rückschläge, Vorfälle der verschiedensten Art treten auf, welche diesen Zug der Entwicklung hemmen, Zusammenbrüche des volkswirtschaftlichen Wertsystems, welche eine solche Entfaltung stören. (6. Kap., S. 323)	Our question is: does this whole development which we have been describing proceed in unbroken continuity, is it similar to the gradual organic growth of a tree? Experience answers in the negative. It is a fact that the economic system does not move along continually and smoothly. Counter-movements, setbacks, incidents of the most various kinds, occur which obstruct the path of development; there are breakdowns in the economic value system which interrupt it. (Ch. VI, p. 216)
Nicht kurz und präzis genug kann die Antwort sein: ausschließlich deshalb, weil die Durchsetzung der neuen Kombinationen nicht, wie man nach allgemeinen Grundsätzen der Wahrscheinlichkeit erwarten sollte, in der Zeit gleichmäßig verteilt ist - in der Weise, daß man gleiche Zeiträume so wählen könnte, daß auf jeden, z. B. auf jede Woche, jeden Tag oder jede Stunde, regelmäßig die Durchsetzung einer neuen Kombination fallen würde -, sondern die neuen Kombinationen, wenn überhaupt, scharenweise auftreten. (6. Kap., S. 334)	The answer cannot be short and precise enough: exclusively because the new combinations are not, as one would expect according to general principles of probability, evenly distributed through time – in such a way that equal intervals of time could be chosen, in each of which the carrying out of one new combination would fall – but appear, if at all, discontinuously in groups or swarms. (Ch. VI, p. 223)
Warum treten die Unternehmer nicht kontinuierlich, in jedem Augenblick also vereinzelt, sondern scharenweise auf? Ausschließlich deshalb, weil das Auftreten eines oder einiger Unternehmer das Auftreten anderer und dieses das Auftreten weiterer und immer zahlreicherer erleichtert und eben dadurch bewirkt. (6. Kap., S. 339)	Why do entrepreneurs appear, not continuously, that is singly in every appropriately chosen interval, but in clusters? Exclusively because the appearance of one or a few entrepreneurs facilitates the appearance of others, and these the appearance of more, in ever-increasing numbers. (Ch. VI, p. 228)
Das scharenweise Auftreten der Unternehmer, das die einzige Ursache der Erscheinung "Aufschwung" ist, hat nun insofern eine von der Wirkung eines kontinuierlichen, in der Zeit gleichmäßig verteilten Auftretens qualitativ verschiedene Wirkung auf die Volkswirtschaft, als es nicht wie dieses eine kontinuierliche, jeweils unmerkliche, sondern eine große, ruckweise Störung des Gleichgewichtszustandes bedeutet, eine Störung einer andern Größenordnung. (6. Kap., S. 342)	The swarm-like appearance of entrepreneurs, which is the only cause of the boom, has a qualitatively different effect upon the economic system from that of a continuous appearance evenly distributed in time, in so far as it does not, like the latter, mean a continuous, and even imperceptible, disturbance of the equilibrium position but a jerky disturbance, a disturbance of a different order of magnitude. (Ch. VI, p. 231)

10.3 Newspaper Citations in Original Languages

Politiken 24. august 2000

"Napsters overvældende udbredelse tyder på, at der er et behov for et sådant fildelingsværktøj, hvor brugere kan udveksle filer. Men vi er da udmærket klar over de ophavsmæssige problemer, der ligger i et sådant stykke software".

"Målsætningen er at skabe et internetbaseret fællesskab for forskellige digitale medier, hvor kunstnere kan sælge deres værker direkte uden om traditionelle distributionskanaler og samtidig etablere en langt mere direkte kontakt med deres fans".

"Vi har bestræbt os på at gøre produktet mere brugervenligt end Napster, som afgjort er noget nørdet. F.eks. har Kazaa en avanceret søgefacilitet".

Ekstra Bladet 2. marts 2001

"I virkeligheden er Napster, Kazaa m.v. det bedste, der nogensinde er sket for musikdistribution - jo nemmere, det bliver at finde musik, og jo større udvalget er, desto mere bliver der lyttet til. Og folk har ikke noget mod at betale, så længe prisen er rimelig, forklarer han. Ifølge Janus Friis har teknologien overhalet ophavsretsloven indenom."

Politiken 16. august 2001

"Pladeselskaberne har jo nogle interesser, som de kæmper hårdt for at beskytte. Det kan ikke rigtig undgås i en periode, fordi ingen ved, hvordan det fremtidige musikmarked skal skrues sammen. Mon over en længere periode vil det stabilisere sig, og politikerne vil finde en balance mellem brugernes og mediefirmaernes behov"

Det er egentlig åbenlyst, hvorfor Fasttrack er blevet så populært. Det virker. Det er hurtigt. Det er let at bruge, også for de uøvede og de teknologiangste. Modsat Napster er Fasttrack ikke kun til musik. Man kan søge særskilt på musikfiler, billeder, videosekvenser og software. Man kan søge på individuelle kunstnere, numre og album, hvad der ikke på samme måde var muligt i Napster. ... Systemet er ... i stand til at hente en fil fra mange forskellige kilder og genstarte en afbrudt download. Det er klart nemmere end alternativerne.

"Det er jo ikke kriminelle pirater, der bruger det her. Det er millioner af almindelige borgere. Det er forbrugerne, og det er vælgerne. Og derfor bliver det på et eller andet tidspunkt også et politisk emne. Man kan jo ikke kriminalisere en hel befolkningsgruppe. Hvis halvanden million danskere bruger fildelingstjenester, så kan du ikke sige 'det må du ikke'. Men du kan regulere det, ligesom du regulerer alt andet."

Politiken 23. august 2001

"There's No Such Thing as a Free Lunch. Alting har sin pris. Vores uvilje til at betale med penge betyder, at vi i stedet må betale med vores opmærksomhed, vores tid og vores gode humør."

Politiken 28. december 2002

"Vi ville lave et selvorganiserende netværk med såkaldte 'supernodes', som opstår spontant efter behov på de enkelte brugeres pc'er. Din pc bliver automatisk en 'supernode', hvis du har en kraftig computer og en hurtig forbindelse, og på den måde servicerer du andre brugeres søgninger og gør hele netværket mere effektivt"

"Vi uploadede bare programmerne til en webserver og gik ind på http://download.com og andre shareware-sites og lagde henvisninger til programmerne ind. Derefter måtte vi bare vente og se, hvad der skete."

"Vi gjorde det, fordi det både var en udfordring, men også fordi vi håbede, det kunne blive en forretning på et eller andet tidspunkt. Der er meget held i Kazaas succes, en slags sneboldeffekt. Vores udgangspunkt var, at det skal være supernemt at bruge, selv om nørden måske synes, der mangler nogle underlige muligheder i det"

"Jeg kan til en vis grænse godt forstå, at branchen reagerer, de har jo en forretning, de prøver at beskytte, men de har sovet i timen. Industrien står over for nogle problemer – men det har de jo gjort før. De prøvede også at gøre videobåndoptageren ulovlig, men i dag er det salg og udlejning af videofilm, de tjener flest penge på, så."

"En af industriens kæmpe-fejltagelser er, at de lægger deres musik ud til de samme priser på nettet, som det koster på en cd, og det er jo logisk forkert, da der ikke er nogen produktions-, distributions- eller lageromkostninger på nettet - set i forhold til hvad det koster at presse cd'ere, designe omslag og køre dem ud til butikkerne hvor de optager hylde- og lagerplads. Jeg synes, de skulle lægge deres produkter ud på nettet - samtidig med at de gør det rigtigt billigt, rigtigt nemt og rigtigt sikkert for brugerne."

"Jeg har det fint med at være bagmand til Kazaa - det er en spændende ting at have lavet. Hvor mine månedlige penge kommer fra, hører til privatlivet, men vi blev ikke millionærer af at sælge Kazaa."

"Nu er Skyper det store projekt for os, og vi tror, det har potentiale til at blive lige så stort som Kazaa."

Hvad Skyper mere præcist går ud på, vil Janus Friis ikke fortælle - ud over at det drejer sig om p2p-teknologi og Wi-Fi (Wireless Fidelity, red.), som er den stadig mere udbredte standard for trådløst internet. Skyper bliver lanceret i starten af 2003.

Politiken 25. oktober 2003

"Men i 1999 eller 2000 besluttede vi at lave noget sammen, og så sagde vi vores job op for at finde ud af, hvad det skulle være. Og så fandt vi på Kazaa."

Det er sjovt at lave noget, der er lidt foran, det er sjovt, at det, vi laver, nogle gange får de store firmaer og deres interesseorganisationer til at flippe ud ... og det er dejligt, når det, vi laver, bliver brugt af millioner verden over! Det er det, der driver mig.

Berlingske Nyhedsmagasin 8. oktober 2004

Eller som den tidligere arbejdsgiver Klaus Riskjær erindrer: "Da han arbejdede i Cybercity, brugte han jo al sin tid på at surfe på nettet for at finde mere eller mindre vilde ideer. I dag er han en af verdens bedste konceptmagere," siger Riskjær om vennen Janus Friis. ...

"Det er virkelig ikke særlig struktureret. Vi snakker bare om ting og surfer rundt på nettet. Vi er enormt entusiastiske og kommer med masser af ideer, hvoraf langt de fleste jo aldrig bliver til noget," siger Janus Friis. Den unge dansker mener ikke, at de to udgør hver deres hjernehalvdel i processen. Men forskellene på de to er åbenbare. Friis er ti år yngre end sin svenske modpart. Han går i T-shirt med tryk, ofte med en rygsæk over skulderen, mens Zennström er mere til nålestribede habitter og attachemapper. Zennström er administrerende direktør i Skype, mens Friis "blander sig lidt i det hele" men fokuserer mest på produktudviklingen. Friis vil gerne udvikle ideer, der bliver til regulære folkebevægelser. Zennström udtaler sig mest om, hvordan de bliver til en stor forretning. De samles om tanken om at lave noget stort.

"Vi tjente da nogle penge, men udsigten var, at udgifterne til advokater ville stige proportionalt med indtægterne, så det var måske ikke det sjoveste sted at være,"

"Derfor er Skype ikke en sikker succes," understreger teleanalytiker i Danske Equities, Poul Ernst Jessen. "Den type virksomheder lukrerer på skævvridninger i markedet. De etablerede teleselskaber er allerede på vej med konkurrencedygtige produkter," siger Poul Ernst Jessen.

Politiken 14. august 2005

Deres makkerskab er ofte beskrevet som, at Janus Friis er den visionære idemager, mens svenskeren er den, der gør de gale ideer til virkelighed. Virkeligheden er lidt mere nuanceret end som så.

"Succesen handler lige så meget mere om, at Janus er kompromisløst vedholdende, når det gælder om at tage ideerne ud i virkeligheden. Og så ligger der rigtig meget arbejde bag det hele", siger vennen Morgen lund, der selv har aktier i Skype.

Politiken 4. september 2005

"Vi har altid haft en eller anden underlig tro på det, vi lavede. Da vi gik ud for to år siden og sagde, at nu er telefoni gratis, var det jo ikke en succes. Vi havde jo ingen penge. Investorerne kiggede underligt på det: Det var vist bare en døgnflue. Så er det at fastholde det med, hvor vi er på vej hen. Det har vi godt greb om. Men der er en hel masse slid og lange arbejdsdage, hvor man skal forsøge at holde overblikket. Selvfølgelig er det uvirkeligt, men det er ikke noget, man tænker over i hverdagen. Man går jo bare på arbejde for at gøre alle de ting, der nu skal gøres".

Berlingske Tidende 11. september 2005

"Janus Friis er sindssygt visionær, og Niklas Zennström er fabelagtig til at eksekvere ideerne og organisere de vist efterhånden 160 medarbejdere, blandt andet en meget stor udviklingsafdeling i Estland. De er altid lige på kanten - midt mellem det gale og det geniale, siger deres danske medaktionær, IT-investoren Morten Lund, der var med på salgsturne, da Skype i 2003 forgæves præsenterede sig for de første 25 venturekapitalister.

Jyllands-Posten 13. september 2005

John Strand: "[Der er] mange, der er overraskede over, at eBay er køberen, men det er jeg ikke. Selskabet lever af cashflow og mange mennesker. Det samme gør Skype, og derfor kan eBay hente mange synergier ved købet".

"Folk tror, at eBay har købt et teleselskab, men i virkeligheden har de købt en bank, der lever af finansielle transaktioner, og den største udfordring for Skype bliver nu at få brugerne til at købe flere betalte teleydelser," siger John Strand.

B.T. 13. september 2005

Da Morten Lund for seks år siden mødte Janus Friis, var det langtfra åbenbart, at han ville få succes. "Det kan man jo ikke se på folk - på ingen tænkelig måde. Hans succes er kommet som et lyn fra en klar himmel. Da han kom med sin forretningsplan til KaZaA, Troede jeg simpelthen ikke på det. Jeg troede heller ikke på Skype i starten, men det er jo gået vildt stærkt. Det er faktisk binderavende galt, siger Morten Lund.

Vejle Amts Folkeblad 13. september 2005

Stifteren af Cybercity Klaus Riskær Pedersen betegner Janus Friis som en del af det nye hold, der kommer til at styre it-udviklingen. "Janus er af den generation, der er vokset op med internettet. Det vil sige, han er af den generation, der ser på det innovative aspekt, mere end det blot at igangsætte. Igangsætteri er når man åbner en pølsevogn. Janus ser derimod på det at udvikle ting. Med en teknologisk ubundethed og med hele verden som markedsplads. De er ikke bundet af noget dansk eller noget andet for den sags skyld. De har jo internettet, siger Klaus Riskær om den unge it-komet.

Ekstra Bladet 13. september 2005

Janus Friis' råd til fremtidens milliardær-aspiranter er: "I skal ikke være bange for at løbe en risiko eller for at dumme jer. I USA, ... er det i modsætning til Danmark en kvalifikation at have dummet sig.

Børsen 14. september 2005

"Vi aflyste vores sommerferie for at gå tingene igennem og besøge stifterne flere gange i Luxembourg, og når to partnere gør det, er det ikke for sjov. Vi blev enige om vilkårene, og vi overførte pengene til en advokat, som kunne frigive dem til Skype, så snart underskriften var i hus. Men det kom den aldrig, for de mødte ikke op til det sidste møde," siger Henrik Albertsen.

Jyllands-Posten 14. september 2005

Danmarks skæve milliardær: Janus Friis er 29 år, mangemilliardær og manden bag telefonsensationen Skype Han er på alles læber i disse dage efter salget til eBay, men hvem gemmer sig bag denne nye it-komet?

Niklas Zennström er den direkte, professionelle og hurtigt snakkende frontfigur med hang til handling og ambitionerne på rette sted, mens Janus Friis er makkerparrets stille og kreative personlighed med de skæve ideer og idealistiske holdninger.

[Klaus Riskær Pedersen:] "Janus og Niklas er anarkister. De anerkender det, der er vigtigt for udviklingen: at man ikke skal være bundet af, hvad der er gjort før. Og man skal ikke være bundet af, hvad man skal gøre eller ikke bør gøre. De siger, at udviklingen er stærkere end reglerne. Så hvis udviklingen er rigtig, så vil reglerne blive lavet om".

Fyens Stiftstidende 14. september 2005

[Morten Lund:] "Janus har selvtillid til at gøre tingene anderledes, og jeg tror aldrig, han har lyttet til, hvad folk har syntes, at han skulle gøre eller ikke gøre. For ham er det vigtigste at arbejde med kommunikation, og det har han jo selv sørget for, at han kom til."

Berlingske Tidende 27. september 2005

"Af den på den amerikanske børs offentliggjorte del af kontrakten fremgår det også på side 55 af 169, at Friis og Zennström har måttet skrive under på en usædvanlig sætning, nemlig at "de ikke er eller nogensinde har været" ledere eller direkte eller indirekte ejere af selskabet Sharman Networks Ltd."

B.T. 9. oktober 2005

Janus Friis blev partner med svenske Niklas Zennström, efter at de forlod arbejdsgiveren Tele2 i 1999. Sammen skulle de vise sig at være blandt verdens bedste kommercielle konceptmagere.

Ideen til Skype kom på en pjækkedag i Kongens Have i København. Sommeren 2002 havde Janus Friis og Niklas Zennström solgt virksomheden bag deres første projekt, fildelingsservicen Kazaa, for omkring fem millioner kroner. Nu skulle der findes en ny idé – gerne én, der kunne blive til en regulær folkebevægelse.

"Det er ikke vigtigt for mig, at vores ideer bliver store kommercielle succeser. Det vigtige er, at det er noget, mange folk tager til sig og kan bruge," har Janus Friis forklaret.

Makkerparret lagde blandt andet planen for den næste folkeforførelse på de solsvedne græsplæner i Kongens Have. Her blev potentialet i telefoni over nettet diskuteret i timevis.

Som med Kazaa, der lod internetbrugere dele filer på nettet, var Friis og Zennström ikke de første, der fik ideen med telefoni over nettet. De forstod til gengæld at gøre teknologien tilgængelig for alle, samtidig med at de brugte den gennemprøvede peer-to-peer teknologi, de havde udviklet til Kazaa. Det og deres navn i nettets undergrundsmiljø trak hurtigt kunderne til Skype.

Dagens Industri 12. december 2005

"Alla pengar skulle föras över från Ebay till ett specialkonto som skapats för oss säljare, för att sedan delas upp sinsemellan. Men överföringen strulade. Det var en fredag och det fanns inte tillräckligt med kontanter på Bank of England", berättar Zennström i DI Weekend. ...

Enligt Skype-visionären är företaget inte på långa vägar "den fullgoda primära kommunikationslösning" som man vill vara.

"För det krävs att vi lämnar datorn och blir mobila. Nästa år kommer vår programvara att kunna laddas ned i mobiltelefoner", säger Zennström till DI Weekend och tillägger:

"Då kan du kan använda Skype på kontoret och hemma, men du måste fortfarande ha en vanlig mobiltelefon när du är någon annanstans. Nästa steg är att Skypemobilen blir den enda telefon du behöver."

Berlingske Tidende 12. december 2005

"I USA kan man stævne, hvem man vil. Pladeselskaberne bruger utrolige summer på den her tvist. Det er lidt absurd, at de mener, at vi har brudt californisk lov, når vi hele tiden sad i Amsterdam. Højesteret i Holland er også kommet frem til, at Kazaa var lovligt. Men i stedet for at bruge tid og penge på det der, så undviger jeg personligt at besøge USA. Det har ikke givet større bekymringer foreløbig," siger Niklas Zennström...

Teknisk Ukeblad 12 Dec 2005:

Arne Litleré, underdirektør i Post og teletilsynet, sier at de i prinsippet ikke har noe imot å gi Skype en egen nummerserie.

– Men dersom Skype tilbyr både SkypeOut og SkypeIn blir det å anse som en offentlig telefontjeneste, og da stiller vi visse krav, blant annet hva gjelder nødnumre, sier Litleré. ...

De typiske brukerne er en av flere grupperinger: Ungdom; teknikk- og gadgetinteresserte menn mellom 25 og 35; deretter «roadrunners» – unge globale «nomader» som like gjerne tar seg en jobb i Indonesia

eller San Francisco som i Åmål eller Ålesund. Og denne siste grupperingen er spennende, sier Kjellberg. – De drar nemlig med seg sine foreldre, folk over 40 med voksne barn som faller i grupperingen «roadrunners».

Selv har Jonas Kjellberg vært i Skype siden juni. Tidligere jobbet han sammen med Niklas og Janus i Tele 2 , et selskap som åpenbart har fostret mye av kulturen Skype senere har rendyrket.

– Det minner mye om det vi gjorde i Tele 2. Forskjellen er at denne gangen er de [Tele2] med på listen over de vi utfordrer. Fortsetter utviklingen slik, er det ingen tvil om at vi faktisk vil forandre hele telekomindustrien, sier Kjellberg.

10.4 Newspaper Statistics

Number of Danish Newspaper Articles per Month on "Kazaa" and "Janus Friis"

	Kazaa	Janus Friis		Kazaa	Janus Friis		Kazaa	Janus Friis		Kazaa	Janus Friis		Kazaa	Janus Friis
Jan-01	0	0	Jan-02	0	0	Jan-03	10	1	Jan-04	14	0	Jan-05	2	0
Feb-01	1	0	Feb-02	5	0	Feb-03	10	0	Feb-04	6	2	Feb-05	2	1
Mar-01	1	0	Mar-02	1	0	Mar-03	0	0	Mar-04	12	5	Mar-05	3	0
Apr-01	0	0	Apr-02	6	1	Apr-03	9	0	Apr-04	12	1	Apr-05	5	0
May-01	0	0	May-02	0	0	May-03	0	0	May-04	0	0	May-05	0	1
Jun-01	0	0	Jun-02	5	1	Jun-03	5	0	Jun-04	7	2	Jun-05	1	0
Jul-01	0	0	Jul-02	2	0	Jul-03	8	0	Jul-04	4	2	Jul-05	5	0
Aug-01	5	1	Aug-02	3	0	Aug-03	10	0	Aug-04	4	1	Aug-05	11	9
Sep-01	0	0	Sep-02	0	0	Sep-03	7	1	Sep-04	2	0	Sep-05	48	33
Oct-01	0	1	Oct-02	0	0	Oct-03	0	2	Oct-04	0	1	Oct-05	0	6
Nov-01	2	0	Nov-02	12	0	Nov-03	2	0	Nov-04	2	0	Nov-05	5	1
Dec-01	3	0	Dec-02	15	1	Dec-03	5	0	Dec-04	4	1	Dec-05	6	5

10.5 Norbert Wiener's Cybernetics for the Internet

Wiener extracted a theory of communication and learning with four key principles:

Systems must have the capacity to sense, monitor, and scan significant aspects of their environment
They must be able to relate this information to the operating norms that guide system behavior
They must be able to detect significant deviations from these norms, and
They must be able to initiate corrective actions when discrepancies are detected (negative feedback) [Note 237]

Later, Wiener added three more rules important for double-loop learning:

Systems must scan and anticipate change in the wider environment to detect significant variations
They must develop an ability to question, challenge, and change operating norms and assumptions
They must allow an appropriate strategic direction and pattern of organization to emerge [Note 238]

10.6 Darrell Huff: How to Talk Back to a Statistic

Darrell Huff's book from 1954 "How to Lie with Statistics" includes a section on how to expose irregular statistics, called "How to Talk Back to a Statistic":

Who Says So? Look for conscious and unconscious bias
How Does He Know? Are there enough cases to add up to any significance? Evidence of a biased sample? Is the reported correlation big enough to mean anything?
What's Missing? Watch out for an average, variety unspecified, in any matter where mean and median might be expected to differ substantially.
Did Somebody Change the Subject? Watch out switches between the raw figure and the conclusion. One thing is all too often reported as another.
Does It Make Sense? This will often cut a statistic down to size if is based on an unproved assumption. [Note 239]

Footnotes

[1] The number of downloads is from Jyllands-Posten 13 Sep 2005: "Telefoni: Ny dansk it-milliardær efter Skype-salg" and Berlingske Tidende 29 Dec 2005: "Tilbage til fremtiden"

[2] The term "swarm" is a used by Joseph Schumpeter, see section 5.

[3] MPEG Audio Layer 3, more commonly referred to as MP3, is a popular digital audio encoding and lossy compression format invented and standardized in 1991 ... It was designed to greatly reduce the amount of data required to represent audio, yet still sound like a faithful reproduction of the original uncompressed audio to most listeners. (http://en.wikipedia.org/wiki/MP3)

[4] Computerworld 5 Apr 2000: " Chuck D: Napster er godt for musikken"

[5] Computerworld 23 Mar 2000: " Piratrevolution: Fri udveksling af musik, film og software"

[6] Berlingske Tidende 6 Aug 2001: "Filmens svar på Napster er svær at stoppe"

[7] This aphorism seems coined by the biologist Stewart Brand www.well.com/user/sbb/

[8] Ekstra Bladet 16 Feb 2001 and Computerworld 27 May, 10 Sep, 10 Sep, 22 Nov, 2 Dec and 4 Dec 2002, and 15 Oct 2003

[9] News for Planet of the Apes on 2 August 2001, www.imdb.com/title/tt0133152/news.

[10] "Tele2 usually acts as a virtual operator, avoiding large investments in its own networks. ... We start by building the brand and customer base within a product area. "Sources: www.tele2.com/pages/Strategy.aspx?id=146 and www.tele2.com/pages/Text.aspx?id=85.

[11] The photographs stem from Skype. Sources: www.skype.com/company/founders.html and http://en.wikipedia.org/wiki/Niklas_Zennstr%C3%B6m

[12] www.skype.com/company/founders.html and Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2004/02/09/360106/index.htm

[13] See section 4.5.b for a comment on Cybercity and the tycoon Klaus Riskær Pedersen. See citations in original languages in section 10.1. Source: Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004: "Skypes skæve hjernehalvdel".

[14] Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter", Politiken 25 Oct 2003: "Jo vildere, jo bedre", www.skype.com/company/founders.html, and Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can".

[15] This agrees with other descriptions of Friis and Zennström's appearance and cooperation. Take in regard that it is written four years after the start of Kazaa. Source: Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2004/02/09/360106/index.htm.

[16] Politiken 14 Aug 2005: "Portræt: Janus Friis skabte KaZaA og Skype – fra telefonpasser til it-milliardær?"

[17] Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004: "Skypes skæve hjernehalvdel", written by Søren Krogsgaard. Take care, as the newspaper article is written three years later than the said event took place.

[18] B.T 9 Oct 2005: "Portræt: Genert geni eller ungdomsforbryder". According to the reporter Søren Krogsgaard, the quotation stem from an unpublished part of his interview in Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004: "Skypes skæve hjernehalvdel"

[19] An example of another Internet feature that cannot be prevented without a major redesign is spam mails. Sources: Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter" and Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", as above

[20] Politiken 25 Oct 2003: "Jo vildere, jo bedre" and Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", as above.

[21] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can",

[22] Politiken 24 Aug 2000: "Napsterklon: Kopier af kopimaskinen" and Computerworld 12 Sep 2005: " Skype-stifter Danmarks nye it-milliardær"

[23] Forbes Global 20 Dec 2004: "Estonia: "If It Works, You Can Break It"", www.forbes.com/global/2004/1220/016_3.html

[24] Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter"

[25] CNET News.com 11 Sep 2003: "Why VoIP is music to Kazaa's ear", http://news.com.com/2008-1082_3-5074558.html. See the citation in section 4.2.b.

[26] Politiken 24 Aug 2000: "Napsterklon: Kopier af kopimaskinen" The interview mentions two more founders: a Dutch and a Japanese citizen. I have not found any mentioning of these later.

[27] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can",

[28] Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter"

[29] Computerworld 4 Oct 2001: " Musik- og filmindustri vil lukke flere byttetjenester", my emphasizing. Morpheus moved to another platform during spring 2002 according to Computerworld 10 Sep 2002.

[30] Politiken 16 Aug 2001: "Fildeling: Det nye Napster"

[31] Politiken 13 Sep 2001: "Nyheder: Mere pirateri". The study was made by the firm Webnoize. The total number of downloads were 3,050,000,000. The Fasttrack programs were Morpheus, Kazaa, and Grokster

[32] Ekstra Bladet 2 Mar 2001: "Musik: Dansker bag Napster-alternativ", my emphasizing

[33] Politiken 16 Aug 2001: "Dansker bag nyt Napster"

[34] Politiken 16 Aug 2001: "Fildeling: Det nye Napster"

[35] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can"

[36] Politiken 18 Oct 2001: "Piratkopiering: Dansker under anklage"

[37] Computerworld 30 Nov 2001: " Kazaa dømt til lukning".

[38] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can"

[39] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg".

[40] www.dslreports.com/shownews/14353.

[41] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg". The text mention five million Danish kroner, which at that time was 600,000 US dollars (exchange rate 0.12)

[42] Berlingske Tidende 27 Sep 2005: "Skype-stiftere under anklage"

[43] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg"

[44] See the unusual claim cited in section 4.4.c

[45] Berlingske Tidende 27 Sep 2005: "Skype-stiftere under anklage"

[46] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg"

[47] Computerworld 2 Apr 2002: "Hollandsk domstol frikender Kazaa"

[48] http://news.com.com/2100-1027_3-998363.html

[49] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg"

[50] Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter"

[51] http://news.com.com/2100-1027_3-1009418.html

[52] www.theregister.co.uk/2003/12/19/dutch_supreme_court_rules_kazaa/

[53] www.pcworld.com/news/article/0,aid,113968,00.asp

[54] news.bbc.co.uk/1/hi/technology/4214810.stm

[55] www.cbsnews.com/stories/2005/09/05/tech/main815183.shtml citing AP.

[56] http://management.silicon.com/government/0,39024677,39154560,00.htm

[57] Politiken 23 Aug 2001: "Kommentar: Lad vær' at installer' dem"

[58] Computerworld 8 Nov 2002: "Millionsucces for dansk sikkerhedssoftware" and www.bullguard.com/press/release20030702.aspx

[59] Computerworld 11 Dec 2003: "Kazaa spænder ben for Kazaa Lite"

[60] http://compnetworking.about.com/od/kazaa/: "Because Kazaa Lite is no longer being updated, users will encounter difficulty connecting to the same P2P sharing network as newer Kazaa and other supported clients." and Computerworld 11 Dec 2003: "Kazaa spænder ben for Kazaa Lite"

[61] http://en.wikipedia.org/wiki/Altnet

[62] www.altnet.com/

[63] Berlingske Tidende 27 Sep 2005: "Skype-stiftere under anklage" and ZDNet: "MIPI raids Sharman Networks, Brilliant Digital Entertainment" www.zdnet.com.au/news/business/0,39023166,39116016,00.htm

[64] http://en.wikipedia.org/wiki/Altnet

[65] Computerworld 11 Sep 2003: "Pladeselskaber finder hits på pirattjenester", and www.bigchampagne.com/

[66] B.T 9 Oct 2005: "Portræt: Genert geni eller ungdomsforbryder". Take care, as the newspaper article is written more than three years later than the said event took place.

[67] Janus Friis told Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004 on the reasons for selling Kazaa: "Well, we earned some money, but the prospects were that our expenses for lawyers would rise proportionally with the income, so that it would not be that funny to stay"

[68] Politiken 28 Dec 2002: "Interview: Teknologi med to ansigter".

[69] Private Equity Week 19 Sep 2005: "Draper Cashes In on Billion-Dollar Skype", www.privateequityweek.com/pew/freearticles/1122124881310.html

[70] Jyllands-Posten 13 Sep 2005: "Telefoni: Ny dansk it-milliardær efter Skype-salg". The amount was 375,000 Danish Kroner, and the approximate exchange rate 0,135 in October 2002.

[71] Private Equity Week 19 Sep 2005: "Draper Cashes In on Billion-Dollar Skype"

[72] Sources: Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg", www.skype.com/company/founders.html, and information from Experian: In 2003, the address of Maitland Holdings (Europe) ApS was Klosterstræde 23, 1157 København K. It was a limited company founded 1999. It had no employees by 2003. Berlingske Tidende brings out that the address was headquarters for a company called Sheldon when Denmark was a kind of taxpayers' haven for holding companies some years ago. According to the my source there were 137 other companies on this address in 2003, nearly all without a telephone number.

[73] http://en.wikipedia.org/wiki/Skype

[74] News.com 17 Jul 2003: "VoIP – a Tower of Babel?", http://news.com.com/2100-1038_3-1026975.html, CNET News.com 2 Sep 2003: "New Net phone service off to bumpy start", http://news.com.com/2100-1038_3-1026975.html – and earlier sources at news.com.

[75] CNET News.com 11 Sep 2003: "Why VoIP is music to Kazaa's ear", http://news.com.com/2008-1082_3-5074558.html, and http://en.wikipedia.org/wiki/Skype

[76] CNET News.com 2 Sep 2003: "New Net phone service off to bumpy start", http://news.com.com/2100-1037_3-5070556.html

[77] CNET News.com 11 Sep 2003: "Why VoIP is music to Kazaa's ear", http://news.com.com/2008-1082_3-5074558.html. I have changed the order of succession, added bullets, and added underscoring.

[78] Børsen 14 Sep 2005: "Skype-stifter vragede dansk ventureselskab"

[79] Private Equity Week 19 Sep 2005: "Draper Cashes In on Billion-Dollar Skype", www.privateequityweek.com/pew/freearticles/1122124881310.html

[80] Comment: Zennström denies that he and Friis are funding Skype at all. But if not, where's the money coming from? In the sections 4.1.b and 4.2.d above I have given account for 1,300,000 USD from external sources, and that does not go far. On the other hand: If this is true, then the case of Skype fits even better in Schumpeter's entrepreneurial characteristics as described in section 5.2.a.

[81] News.com 2 Dec 2003: "Skype's VoIP ambitions", http://news.com.com/2102-7352_3-5112783.html. I have changed the order of succession.

[82] Drawing by Vilhelm Pedersen to Hans Christian Andersen's fairytale "There Is No Doubt About It", 1852

[83] Or, when it is a communications product as Skype: Make the customers wish to connect to their friends by the use of the product.

[84] As for example Janus Friis told the journalist in August 2000: "Napster, which definitely is geeky". That was not a recommendation (section 3.2.b)

[85] Source for dates and figures: http://en.wikipedia.org/wiki/Skype

[86] Enews 29 May 2006: "Skype's Challenge", www.strategy-business.com/enewsarticle/enews062905

[87] All of this section stem from Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2004/02/09/360106/index.htm

[88] Time Warner is the owner of Fortune Magazine and is one of the companies that sued Friis and Zennström in October 2001

[89] Tim Draper is famous for investing in Hotmail that was sold to Microsoft in 1997.

[90] Private Equity Week 19 Sep 2005: "Draper Cashes In on Billion-Dollar Skype", www.privateequityweek.com/pew/freearticles/1122124881310.html and Joshua Jaffe 12 Aug 2005: "Gonzo VC", www.dfj.com/cgi-bin/artman/publish/article_154.shtml

[91] Bullet # 2 and 3, etc.: "Skype: Reflections for European Venture Capital", by Bundeep Singh Rangar, Ariadne Capital Journal Volume 5, Edition 3, 5 Nov 2005, www.ariadnecapital.com/journal/v5e3/outlook_alwayson.htm. Ariadne Capital was said to do some deals that led to Skype's software being bundled with headsets, and to create carrier agreements with telephone operators that allowed for Skype In and Skype Out.

[92] News.com 27 Sep 2004: "Can Skype live up to the Net phone hype?", http://news.com.com/2102-7352_3-5383876.html

[93] News.com 27 Sep 2004: "Can Skype live up to the Net phone hype?", http://news.com.com/2102-7352_3-5383876.html Please note that I have changed the order of succession and added bullets.

[94] Light Reading: 12 Sep 2005: "EBay Buys Skype for $2.6B", www.lightreading.com/document.asp?doc_id=80389

[95] Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004: "Skypes skæve hjernehalvdel"

[96] Forbes Global 20 Dec 2004: "Estonia: "If It Works, You Can Break It"", www.forbes.com/global/2004/1220/016_3.html

[97] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2004/02/09/360106/index.htm

[98] Source for dates and figures: http://en.wikipedia.org/wiki/Skype

[99] http://en.wikipedia.org/wiki/Skype. An example of multiple SkypeIn phone numbers: Someone who does business in both San Francisco and Helsinki could create a local telephone number in each city, and callers from those locations would pay cheap or free local rates.

[100] Teknisk Ukeblad 12 Dec 2005: "Skype ryster telekomindustrien", www.tu.no/nyheter/ikt/article43822.ece

[101] The Tech Report: "China bans SkypeOut for two years", 22 Mar 2006, http://techreport.com/onearticle.x/9630

[102] CNET News.com 11 Sep 2003: "Why VoIP is music to Kazaa's ear", http://news.com.com/2008-1082_3-5074558.html.

[103] Teknisk Ukeblad 12 Dec 2005: "Skype ryster telekomindustrien", www.tu.no/nyheter/ikt/article43822.ece

[104] eweek 16 Jun 2005: "Yahoo's Dialpad Buy Pushes VOIP Toward Mainstream", www.eweek.com/article2/0,1759,1828885,00.asp

[105] The Independent 7 Aug 2005: "News Corp in $3bn talks with internet phone group Skype", http://news.independent.co.uk/business/news/article304192.ece

[106] Bloomberg 24 Aug 2005: "Google Adds Web Phone Service, Matching Microsoft, Yahoo, Skype", www.bloomberg.com/apps/news?pid=10000103&sid=akI8suka0Bzg&refer=us

[107] Sandvine Press Archives 12 Sep 2005: "Tech IPOs Are Clicking Again", www.sandvine.com/news/article_detail.asp?art_id=542, and Mark Gibbs, Network World, 17 Oct 05: "VoIP for soccer moms", www.networkworld.com/columnists/2005/101705backspin.html

[108] eweek.com 31 Aug 2005: "Microsoft Makes Own VOIP Move with Teleo Purchase", www.eweek.com/article2/0,1895,1854489,00.asp

[109] digg.com 8 Sep 2005: "EBay to buy out Skype for $2 billion to $3 billion", www.digg.com/software/EBay_to_buy_out_Skype_for_$2_billion_to_$3_billion

[110] eBay 12 Sep 2005: "eBay to Acquire Skype", http://investor.ebay.com/downloads/eBay_PressRelease.pdf

[111] Skype.com 12 Sep 2005: "Skype and eBay join forces", http://share.skype.com/sites/en/2005/09/skype_and_ebay_join_forces.html

[112] News.com 12 Sep 2005: "Analysts mixed on eBay's purchase of Skype", http://news.com.com/2100-1030_3-5861002.html. I have changed the order of succession and added emphasizing.

[113] Mark Gibbs, Network World, 17 Oct 05: "VoIP for soccer moms", www.networkworld.com/columnists/2005/101705backspin.html

[114] Jyllands-Posten 13 Sep 2005: "Telefoni: Ny dansk it-milliardær efter Skype-salg"

[115] Dagens Industri 12 Dec 2005: "Skype-klipparen Zennström: Här är min nya dröm!", www.dagensps.se/article.aspx?articleID=14145&categID=10

[116] Berlingske Tidende 27 Sep 2005: "Skype-stiftere under anklage". Other parts of the article stem from the Swedish weekly Veckans Affärer, and maybe the quoted sentence as well. According to Berlingske Tidende, the sentence is on page 55 of 169 in a version of the contract published by eBay. Please note that the sentence have been translated three times: From English to Swedish to Danish to English.

[117] Berlingske Tidende 28 Sep 2005: "Skype-milliardærernes gemmeleg"

[118] Berlingske Tidende 27 Sep 2005: "Skype-stiftere under anklage".

[119] Berlingske Tidende 12 Dec 2005: "Bank of England løb tør for penge til Skype-betaling"

[120] All of this section stem from Fortune Magazine 3 Oct 2005: "The Net's New Odd Couple", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2005/10/03/8356726/index.htm, and Fortune Magazine 14 Nov 2005: "Knowing It's Time to Buy", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2005/11/14/8360723/index.htm. I have added numbering and emphasizing.

[121] Jyllands-Posten guessed that Draper Fisher Investments and Morten Lund would receive a 300-fold return: Jyllands-Posten 13 Sep 2005: "Telefoni: Ny dansk it-milliardær efter Skype-salg". Private Equity Week guessed that it would be a thousand-fold return. Private Equity Week 19 Sep 2005: "Draper Cashes In on Billion-Dollar Skype" www.privateequityweek.com/pew/freearticles/1122124881310.html.

[122] Børsen 16 Sep 2005: "Guldregn over Skype-ansatte"

[123] "Skype: Reflections for European Venture Capital", by Bundeep Singh Rangar, Ariadne Capital Journal Volume 5, Edition 3, 5 Nov 2005, www.ariadnecapital.com/journal/v5e3/outlook_alwayson.htm. I added the numbering and bullets and changed VC, IRR, and LP to "venture capital", "internal rate of return", and "limited partners".

[124] Dagens Industri 14 Sep 2005: "EBay-Skype tie-up buoys Swedish IT sector", www.eastsweden.com/esda/opencms/system/modules/se.esda/elements/print/genericPrint.jsp

[125] Fortune Magazine: "The Net's New Odd Couple", 3 Oct 2005, http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2005/10/03/8356726/index.htm. A third Swedish example: Dagens Industri 12 Dec 2005: "Skype-klipparen Zennström: Här är min nya dröm!", www.dagensps.se/article.aspx?articleID=14145&categID=10.

[126] Jyllands-Posten 14 Sep 2005: "Danmarks skæve milliardær".

[127] The newspaper articles stem from Infomedia which is an Internet-based archive of most Danish newspapers, Børsen (business daily), and Computerworld (IT weekly). The searches are made on the terms "Kazaa" and "Janus Friis". A search on "Skype" was not yielding useful results. Please note, that the total number of articles is approximately the same as the "Kazaa" result, as nearly every article mentioning Janus Friis also mentions Kazaa. See the figures in section 10.4

[128] B.T. 13 Sep 2005: "Fra skoletræt teenager til milliardær". Maybe Morten Lund did not believe in Skype initially, but he invested 50,000 USD in the project anyway.

[129] Politiken 14 Aug 2005: "Portræt: Janus Friis skabte KaZaA og Skype – fra telefonpasser til it-milliardær?"

[130] Berlingske Tidende 11 Aug 2005: "Danmarks næste IT-milliardær"

[131] Fyens Stiftstidende 14 Sep 2005: "Den idealistiske milliardær"

[132] Berlingske Nyhedsmagasin 8 Oct 2004: "Skypes skæve hjernehalvdel"

[133] Vejle Amts Folkeblad 13 Sep 2005: "Fra håndlanger til milliardær"

[134] Jyllands-Posten 14 Sep 2005: "Profil: Danmarks skæve milliardær"

[135] Fortune Magazine 9 Feb 2004: "Catch Us If You Can", http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2004/02/09/360106/index.htm

[136] Ekstra Bladet 13 Sep 2005: "De riges klub"

[137] http://verybritishsubjects.blogspot.com/2006_01_01_verybritishsubjects_archive.html, quoting The Economist

[138] Jyllands-Posten 14 Sep 2005: "Profil: Danmarks skæve milliardær". See also Daniel Roth's observations in section 4.3.a: "Zennström for money and business-development issues and Friis for product brainstorming".

[139] Politiken 25 Oct 2003: "Interview: Jo vildere, jo bedre"

[140] Politiken 4 Sep 2005: "Fra telefonpasser til eftersøgt og nu måske milliardær: Mød danskeren Janus Friis"

[141] www.geektimes.com/michael/writing/sirius-news/1996/03/pgpfone.html. Because of the strong encryption the US authorities only allow US and Canadian citizens to use the program. Wikipedia mentions amiciPhone as a peer-to-peer internet telephone program:, http://en.wikipedia.org/wiki/Skype.

[142] News.com 2 Dec 2003: "Skype's VoIP ambitions", http://news.com.com/2102-7352_3-5112783.html.

[143] Peer-To-Peer News 5 Mar 2005: "Calling P2P: Peer-to-Peer Networks Coming to a Phone Near You", www.p2p-zone.com/underground/showthread.php?t=21216

[144] Dagens Industri 12 Dec 2005: "Skype-klipparen Zennström: Här är min nya dröm!", www.dagensps.se/article.aspx?articleID=14145&categID=10

[145] "Accton Teams with Skype to Make Internet Free Calling Even More Accessible", 7 Nov 2005, www.accton.com/homepage/main1/press/2005/2005_press_16.htm, and Børsen 24 Nov 2005: "Motorola og Telia tester fastnettelefonens afløser"

[146] www.motorola.com/motoinfo/product/details/0,,131,00.html#

[147] IRM Plc Media Centre: "IT Security Trends For 2006", www.irmplc.com/mc_wp_art0005.htm

[148] The New York Times 13 Dec 2005: "Hot Technology for Chilly Streets in Estonia", www.nytimes.com/2005/12/13/technology/13skype.html

[149] Forbes Global 20 Dec 2004: "If It Works, You Can Break It", www.forbes.com/global/2004/1220/016.html

[150] See the complete wording in English in section 4.4.i and in Danish in section 10.1.

[151] Sources: The Copenhagen Post: "High flying fraudster ready to fight on", 17 Dec 1998, www.cphpost.dk/get/56732.html, The Copenhagen Post: "Businessman charged with fraud", 1 Jun 2005, www.cphpost.dk/get/88324.html, and Gareth Morgan 1997: "Images of Organization, 2nd ed., Sage Publications, Thousand Oaks, p. 152.

[152] Armen Alchian 1977: "Economic Forces at Work", Liberty Fund, Indianapolis, pp. 16-35. This part of the book, "Uncertainty, Evolution and Economic Theory", is reprinted from The Journal of Political Economy 58 no. 3, June 1950.

[153] Alchian 1977 p. 17, referring to an argument by Gerhard Tintner.

[154] Alchian 1977 p. 19 f., numbering added. First sentence edited from "In an economic system the realization of profits is the criterion according to which successful and surviving firms are selected.",

[155] Alchian 1977 p. 27 including note 7.

[156] Schumpeter 1934 p. 90 f. See more details on Schumpeter in section 5.2.

[157] Darrell Huff 1954: "How to Lie with Statistics", WW Norton & Co., New York, pictures by Irving Geis, p. 89 f., added headings in bold

[158] Huff 1954 pp. 39, 89, 87

[159] Also mentioned in section 2.1: "that the press cannot predict who will have success."

[160] Huff 1954 p. 120

[161] Huff 1954 p. 26

[162] Huff 1954 pp. 46 and 8

[163] Alchian 1977 p. 27.

[164] Huff 1954 p. 30 f.

[165] The German edition is referred to in its second edition: Joseph Schumpeter 1926: Theorie der wirtschaftlichen Entwicklung, 2. Auflage, Duncker & Humblot, München und Leipzig (Dritte Auflage, Unveränderter Abdruck der zweiten, neubearbeiteten Auflage, 1931). The English translation: Joseph Schumpeter 1934: The Theory of Economic Development. An inquiry into Profits, Capital, Credit, Interest, and the Business Cycle, Harvard University Press, Cambridge (Seventh printing, 1961). Translated from the German by Redvers Opie. The German original and the English translation are shown in section 10.1. The citation is from p. 66.

[166] Esben Sloth Andersen 2004: "Joseph A. Schumpeter", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København, p. 34 f.

[167] Andersen 2004 p. 32 f.

[168] Richard Lynch 2003: Corporate Strategy, Third Edition, Prentice Hall, Harlow p. 223

[169] Schumpeter 1934 p. 17

[170] Jan-U. Sandal 2003: Jakten på Entreprenøren (Hunting the Entrepreneur), Almqvist & Wiksell, Stockholm, p. 218 (from the summary in English)

[171] David Reisman 2004: Schumpeter's Market, Edward Elgar, Cheltenham, p. 56, here referring to Joseph Schumpeter 1954: History of Economic Analysis, Allen and Unwin, London

[172] Schumpeter 1926, Note 23 p. 131, not translated in the 1934 edition. Confer to John Kenneth Galbraith 1967: "The New Industrial State", Houghton Mifflin Company, Boston, p. 189 on the entrepreneur's possible "unmitigated pursuit of monopoly profit."

[173] Schumpeter 1934 p. 65, cf. Galbraith 1967 p. 23 f.: "... in addition to deciding what the consumer will want and will pay, the firm must take every feasible step to see that what it decides to produce is wanted by the consumer at a remunerative price.", p. 203: "The purpose of demand management is to insure that people buy what is produced", and p. 217: "It is not the individual's right to buy that is being protected. Rather, it is the seller's right to manage the individual."

[174] Schumpeter 1934 p. 231, cf. pp. 223 and 228

[175] Schumpeter 1934 p. 131

[176] Schumpeter 1942: "Capitalism, Socialism and Democracy", 3rd. edition., George Allen and Unwin (1976), p. 84

[177] The list A-B-C and the two bullets stem from Andersen 2004. Andersen also included a sixth point: "It is carried through by a newly established entrepreneur", cf. Schumpeter 1934 p. 66

[178] Schumpeter 1934 p. 64, including note 1. Also p. 65: "These spontaneous and discontinuous changes in the channel of the circular flow and these disturbances of the centre of equilibrium appear in the sphere of industrial and commercial life, not in the sphere of the wants of the consumers of final products."

[179] Schumpeter 1934 p. 88, also: "Although entrepreneurs of course may be inventors just as they may be capitalists, they are inventors not by nature of their function but by coincidence and vice versa."

[180] Schumpeter 1934 p. 66.

[181] Schumpeter 1934 p. 69 f.

[182] Schumpeter 1934 p. 67

[183] Schumpeter 1934 p. 66

[184] Nicholas W. Balabkins: Adaptation Without Attribution? The Genesis of Schumpeter's Innovator", p. 214 in Jürgen Backhaus (ed.) 2003: Joseph Alois Schumpeter. Entrepreneurship, Style and Vision, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, NL

[185] Armen Alchian's use of the biological metaphor in section 5.1.a is another example

[186] Negative feedback can be described as the principle in a house thermostat, or as picking up an object by avoiding not to pick it up, Morgan 1997 p. 84 f. See details in section 10.5.

[187] Gareth Morgan 1997: "Images of Organization, 2nd ed., Sage Publications, Thousand Oaks, p. 98 f.

[188] Morgan 1997 p. 99, bullets added.

[189] Morgan 1997 p. 99

[190] Larry Downes and Chunka Mui 1998: "Unleashing the Killer App", Harvard Business School Press, Boston, Massachusetts. The authors have published the text at www.killer-apps.com/, and there is an easily read version on www.ebbemunk.dk/killer_iframes/killer_app.html.

[191] Downes and Mui 1998 p. 17, www.ebbemunk.dk/killer_iframes/killer_app_Chapter_1_.html#T3

[192] Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Charlemagne_and_Pope_Adrian_I.jpg

[193] Moore's law: "Every eighteen months, processing power doubles while cost holds constant" is a statement by the electrical engineer Gordon Moore of Intel Corporation. Originally stated in 1965, it has operated with remarkable accuracy ever since.

[194] Downes and Mui 1998 p. 25 ff., www.ebbemunk.dk/killer_iframes/killer_app_Chapter_1_.html#T6, bullets added.

[195] Downes and Mui 1998 p. 27 f. However, Navigator's popularity and earnings were soon to be threatened by Microsoft's new Internet Explorer browser.

[196] Downes and Mui 1998 p. 25 f., www.ebbemunk.dk/killer_iframes/killer_app_Chapter_1_.html#T3

[197] Bukh, Bang, Hegaard 2004: Strategikort (Balanced Scorecard), Børsens Forlag, København, p. 51

[198] From the interview in section 4.2.c.

[199] From section 3.2.b.

[200] Alchian 1977 p. 21, added numbering

[201] Alchian 1977 p. 22, my emphasizing

[202] Alchian 1977 p. 25, my emphasizing

[203] Jakob Nielsen: "Outliers and Luck in User Performance", 6 Mar 2006, www.useit.com/alertbox/outlier_performance.html, bullets added.

[204] Henry Mintzberg 1983: Power In and Around Organizations, Prentice-Hall, New Jersey p. 123

[205] From section 5.1.a

[206] John Adams 1995: Risk, Routledge, London and New York, p. 1 and 15. Adams mention that the risk thermostat model originally is devised by Gerald Wilde in 1976.

[207] See section 3.1.c.

[208] Adam Phillips 2005: "Going Sane", Hamish Hamilton, London p. 11 f. Please note that the pronunciation of the title may sound like "Go insane!"

[209] Phillips 2005 p. 69

[210] Huff 1954 p. 46

[211] Huff 1954 p. 46

[212] Schumpeter 1934 p. xi. Written for the preface to the English edition.

[213] Schumpeter 1934 p. 216

[214] Morgan 1997 p. 291

[215] Originally from C.H. Waddington 1956: "Principles of Embryology", Allen & Unwin, London, here from Jesper Hoffmeyer 1984: "Naturen i hovedet" (The Nature in your Mind), Rosinante, København, p. 135 f. In Wikipedia's version there are several balls: "One is asked to imagine a number of marbles rolling down a hill towards a wall. The marbles will compete for the grooves on the slope, and come to rest at the lowest points." http://en.wikipedia.org/wiki/C._H._Waddington

[216] Hoffmeyer 1984 p. 137

[217] Jesper Hoffmeyer 1977: "Økologiske Produktivkræfter" (Ecological Means of Production), Klods-Hans, København, www.ebbemunk.dk/oeko_iframes/oekop3.html, p. 26 ff.

[218] citing Morgan from section 5.3.a

[219] Bob Edmands 1975: Have Pity for the Rich, in Rock File 3, ed. Charlie Gillett & Simon Frith, Panther Books, Herts.

[220] Staffan B. Linder 1970: "The Harried Leisure Class", Columbia University Press, here cited from Fred Hirsch 1977: "Social Limits to Growth", Routledge & Kegan Paul, London p. 73.

[221] Stated by Larry Ellison, the co-founder and CEO of Oracle Corporation, and one of the wealthiest men in the world, http://en.wikiquote.org/wiki/Larry_Ellison

[222] Schumpeter 1934 p. 78, my emphasizing

[223] Schumpeter 1934 p. 89, my emphasizing. "whose ways are ... laughed at" brings in mind the 1913 cartoon figure of Jiggs in "Bringing up father" by George McManus

[224] John Kenneth Galbraith 1958: "The Affluent Society", Houghton Mifflin Company, Boston, p. 1

[225] Morgan 1997 p. 300. In the final sentence of the chapter he proposes that the wish for prediction and control may be part of a psychic prison!

[226] Huff 1954 p. 140

[227] Morgan 1997 p. 294

[228] Downes and Mui 1998 p. 88 and 147 ff.

[229] www.auctionbytes.com/cab/abn/y02/m07/i08/s00 and http://gartner.com/DisplayDocument?ref=g_search&id=486188

[230] I guess that this is one of Schumpeter's reason for the requirement that investments are carried through with borrowed money, section 5.2.a.

[231] http://en.wikipedia.org/wiki/Eddy_Merckx

[232] Hirsch 1977, referring to Philip H. Wicksteed 1910: "The Common Sense of Political Economy"

[233] Hirsch 1977 p. 5

[234] Luke 10:37 and Janus Friis' advice from section 4.4.i

[235] Huff 1954 p. 120, drawing by Irving Geis

[236] Lukas kapitel 10 vers 37 og Janus Friis' udtalelse til Ekstra Bladet 13. september 2005

[237] Morgan 1997 p. 86

[238] Morgan 1997 p. 90

[239] Huff 1954 pp. 123-137, original headings and my abstract

Previous | Home

Content