C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Hotel Halleluja

(Vild i varmen)

.

Bibelen ligger slidt & solidt

i natbordsskuffen sort som en panter

et eventyrligt smykkeskrin med ord

der funkler ligesom diamanter

.

Smagsløse reproduktioner

på et ligeså smagløst tapet

i technicolor & sat op med tape

en fryd for øjet der aldrig bli'r set

.

Dybt deprimeret

& i konflikt med mig selv

frivilligt booket ind

på missionshotel Halleluja

.

En gigantisk joint

har holdt humøret oppe hele natten

stuepigen Sara har listet sig herind

& får et enkelt & sidste sug af den

.

Sara smiler & drømmer lidt

om den dag hun for alvor stikker af

til et mere varmt & spændende sted

noget i stil med Hotel California