(Sneakers: Katbeat, 1984)
.
Når jeg tænker tilbage
på det jeg forlod
har jeg intet at beklage
nærmest tværtimod
.
Jeg glemte hva' det var jeg sku' savne
da jeg rømmede min fødeby
en afkrog hvor folk skræppede som ravne
og kaldte mig for parvenu
.
De stod i kø og bag gardiner
mens jeg vinkede min fortid farvel
og da mit gamle jeg forlod mig
var jeg lykkeligt overladt til mig selv
.
Godt og vel på afstand af det hele
kigger jeg mig stakåndet om
og gør det uden et øjeblik at skele
til vejen ad hvilken jeg kom
.
Jeg forudser hvor det bærer hen
måske fordi jeg ikke blev født i går
men øjner ingen anden udvej
end at fortsætte som tingene de står
.
Når jeg tænker tilbage
på det jeg forlod
har jeg intet at beklage
nærmest tværtimod
.
Og mens vi venter på i morgen
som vi gjorde det på i dag i går
er det som om vi hele tiden
eksisterer på et hængende hår
.
Når jeg tænker tilbage
på det jeg forlod
middelmådighed og dage
i et syndigt rod
har jeg intet at beklage
nærmest tværtimod
