(C.V. Moto: Lampefeber, 1980)
Jeg tror jeg bli'r i sengen
en lille times tid endnu
med mine hovedtelefoner på
& dyrker Abba's Voulez-vous
lad regnen tæske ned & verden gå i stå
jeg er i sikkerhed & bli'r hvor jeg er
himlen kan for min skyld godt dele sig i to
jeg kobler fra & stiller alt i bero
hvad kan man i disse tider ta' sig til
når man ikke ligefrem gider sætte livet på spil
gemme sig af vejen i et lukket univers
& ikke lade nogen eller noget komme på tværs
.
Det eneste jeg magter
er at drive den af & ligge ned
for ligeså snart jeg rejser mig
bliver jeg en oppegående vittighed
lad elementerne rase som de vil
jeg er bedøvende ligeglad
står her ved roret som Noah i sin ark
midt i en syndflod jomfruelig som Jeanne d'Arc
hvad kan man i disse tider ta' sig til
når man ikke ligefrem gider sætte livet på spil
gemme sig af vejen i et lukket univers
& ikke lade nogen eller noget komme på tværs
.
Jeg tror jeg stiller uret
til aldrig at sku' vække mig mer'
& hvis jeg kommer alt for langt
ud i en drøm så lad mig blive der
lad helvede bryde løs & alt gå op i røg
jeg ta'r en lur imens det hele står på
Dantes Inferno ville ikke kunne vække mig
jeg sover trygt med hovedet vendt den anden vej
hvad kan man i disse tider ta' sig til
når man ikke ligefrem gider sætte livet på spil
gemme sig af vejen i et lukket univers
& ikke lade nogen eller noget komme på tværs
