C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Morgendagens stjerner

(Vennerne og vejen)

.

Hun vender sig i søvne

i en seng på Calypso

& drømmer fortsat uden begær

om sjip-sjap våde gader

& endeløse rækker

af forsølvede oliventræer

.

Hun møder ham i aften

på havnen hvor Xnitiz

det gode skib nu losser sin last

af glasklar ouzo

& kærlighed der blomster

ved det fælles første øjekast

.

Øen i havet slangerne i solen

gæsterne der kom & gik

manden i månen hundene på molen

lever livet uden panik

.

De slentrer som i blinde

på halvtomme gader

men ved de er på rette vej

for det er ene & alene

dem der bestemmer

hvordan historien udvikler sig

.

Når jeg ser det på tryk

det billede jeg har

af verden indeni mit hoved

ligner det en drøm

af et postkort fra en anden klode

.

Han vågner op i selskab

med den eneste ene

& føler sig som født på ny

mørket er forsvundet som dug for den stjerne

der står op over Kerkira by

.

Når jeg ser det på tryk

det billede jeg har

af verden indeni mit hoved

ligner det en drøm

af et postkort fra en anden klode