C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Neon nok

(Fraklip fra det fjerne)

.

Langt om længe går solen ned

& virkeligheden på hæld

jeg roder mig ud i hvadsomhelst

& bygger på et luftkastel

.

Henover byen går månen på

alting klapper i takt

jeg roder mig ud i hvadsomhelst

i overmod & dødsforagt

.

Jeg endevender vejen på gadeplan

& jager fanden i seng

i ledtog med min indre bypartisan

& nogen fra hans gamle slæng

.

Enten er jeg glad eller helt til grin

jeg drukner tvivlen i altervin

& øver mig jævnligt i god latin

& hører mig i lektien selv

.

Langt om længe går solen ned

& virkeligheden i chok

jeg roder mig ud i hvadsomhelst

så længe der er neon nok