(En stynet strejfer)
Dania åh Dania
& hendes kosmiske ophøjethed
hvorhen de gik i verden
vidste gud & hver mand fuld besked
& mangen en vip lå sikkert gemt i hendes lomme
& har så siden holdt sig varm & blød
i et fra vuggen til graven velfærd
svangert med elendighed & nød
.
Dania åh Dania
du forkyndte kun deres person
jeg fandt aldrig din bølgelængde
du sagde du havde svært
ved at stille ind på min station
engang gav du mig alt af nåde
& ingenting i overflod
du arbejder til stadighed på et mirakel
mens parasitter suger sig fede i dit blod
.
Dania åh Dania
hvad er det egentlig jeg har gjort
som en uskyldig dømt dommer
skal jeg stå vagt ved sandhedens port
til du kan se med fremtidens øjne
på livet netop nu & her
flamberer verden resterne af min bevidsthed
så lad mig se den før den eksploderer
