C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Postkort fra Port Stanley

(Lediggang a go go)

.

Nu smiler Lady Margaret Thatcher

Blottende tre plomber & en bro

Sit liderlige iskolde ligblege smil

Stædigt ventende på Quinn the Eskimo

Rule Britannia britternes slagsang

Var godt i gang med helt at dø hen

da Maggie herself tog mikrofonen

& afsang den play-back igen & igen

for alle sine drenge der aldrig blev mænd

.

De vasker stranden ren ved Port Stanley

hvor sporene de skræmmer endnu

& tonsvis af Tommy'er kom langvejs fra

for ved selvsyn at bese et Waterloo

Men nu tilbage til London & dens gader

hvor bybilledet brød ud i anarki

da Lady Madonna kom ud & stod på flisen

foran døren ind til Downing Street 10

hvor hun Gud bedre det endnu er på kost & logi

.

Hejs det hvide flag

& erkend hellere dit nederlag

for når først Maggie Messer den mær

har følt sig gået lidt for nær

trækker hun i rustning for i frihedens navn

at gå i clinch med alle & enhver

svingende skeden til retfærdighedens sværd

.

Livet mister sin mening

når det skal leves som vi gør det her

Hvor lig på lig i skøn forening

bli'r til legender eller de monumenter

vi for eftertiden aldrig ser