C.V. Jørgensens
sangtekster
C.V. Jørgensen, foto Torben Christensen

Tobaksvejen

(Vild i varmen)

.

Det er sent nu & du ser dyner

i røgen fra din cigaret

der kom hele den lange vej hertil fra U.S.A.

for at gøre dig så forbandet træt

satans til cigaret gjorde dig noget så forbandet træt

.

Hvor der er liv er der Long

reklamen sagde tilmed den kvikker

men efter 40 stykker af samme slags

er du ikke længere helt så sikker

pigen i annoncen hun nikker må være temmelig godt betalt

.

Uanset hva' hun fik for det

er du bare så træt

det er dig et under de tør kalde produktet

for en cigaret at de tør kalde det en cigaret

.

Aldrig i mit liv har jeg set

så megen nikotin & tjære

som da de viste mig et røntgenfotografi

af mine lunger & sagde vi beklager

det var næsten ikke til at bære

& dog du gjorde det jo alligevel helt for dig selv

.

Dagens sidste inhalationer

siver langsomt fra mine lunger

efterlader en besk & bitter smag i min mund

& gør mit hoved meget tungere