Lars Lilholt Band: Kong Pukkelrygs land, udgivet i 1994 på CMC Records
.
De kaldte sig for danskerne i stammen var der få
om natten drømte de på et meget gammelt sprog
at være vågen var en sær slags virkelighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
De levede af kød og talte højt sandsynligvis
de troede ikke på skæbnen, aned' alting har sin pris
deres sange handlede om kærlighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
I små enklaver boede de mest hver for sig
ofte gik de fra hinanden, som de sagde: hver for sig
men allermest så frygtede de ensomhed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
I gamle kirker gav de hinanden navn
historien om Jesus kender vi fra vandresagn
og på kirkegårde blev de døde gravet ned
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Videnskab hed deres simple tro, mytebesat
præster toned' frem på skærme henad nat
ja danskerne sad og bad om udødelighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Naturen var for danskeren en ting han kunne bruge
havet som vi stammer fra ku' de godt li' at bruge
vind og bølger var for dem en slags evighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Danskerne dyrked' guld og ungdom, skønhed og succes
alderdom og barndom var der vist ingenting ved
og de dulmed' vanvid, sorg, angst og ensomhed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
© Lars Lilholt