Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Alle linjer

A-i-a-i-ah
aarsaarfigippagu
aben får klokkeren op at ringe
adrenalinen hjalp dem videre med sit stærke sus
Af angst for kærligheden der er gået
af angst for sorgen ved at miste noget
af blødende yankee's og brændende fly
af de amerikanske fly
af de hullede bombefly
af den grønne kaj
af det hvide flyvesand
af drømmen med et sæt
af duggende spindelvæv mod hud
af en spillemand hvis liv går på hæld
af en usynlig medspiller
af en voldsom kamp på liv og død
af EU er på vej
af fart og højdeskræk
af Frejas mysterium
af guld og gåder, død og dopingtest
af højdeskræk og ren poesi
af Ingenmandsland
af is der brister når noget falder i
af mennesker der var her
Af menneskers historier
af murbrokker og kaos, lig og skrig af sorg
Af ord er vi kommet
Af rom og krydderier og det hvide guld
af sangen om et hav og om én jord
af trommer og sang
af universet som vi bærer indeni
afgangsskærm til svækket syn
Aftensolen driver dug her
aftenvinden bringer
Afzelius og Ringo
ai ai ai - går en lige vej
ai ai ai - mellem dig og mig
Ai ja ja
al min erfaring sir jeg intet forstår
Albert Einstein, Bohr og Rømer,
alderdom og barndom var der vist ingenting ved
aldrig aldrig siden
Aldrig havde jeg set dig
aldrig helt tilfredse tanker
aldrig mer skal huden sidde stramt
aldrig mere skilles må
aldrig nogensinde får du fat i hende, hun kan kun lænkes
aldrig nævnte hun hans navn
aldrig var forbi
alene jo
alene nej
alene, hun var væk
Alle diktatorer bliver væltet en dag
alle guder og djævle bor inden i dig
Alle går fra alle nu
alle mennesker blev babyer
Alle skyer står i brand
alle sov for åbne vinduer da en morgen vinden bar en fløjtemelodi der lød så sær
Alle synger om Maria
alle tror jeg er på deres side
alle var chokerede
alle ved da godt
alle ved godt at legenden om guldet og regnbuen det er en skrøne
alle veje fører indad
alt andet det lyser vi på
alt der er sket er sket
Alt der sker det sætter spor
alt det skal nok gå
alt det vi troede var sikkert gisner vi om
alt det vi troede var ukendt begynder at ske
alt du kan bli'
alt du vil ha'
alt er kun en genvej for at finde kærlighed
Alt er kun til låns det har jeg hørt
alt er som I tror, ja giv mig bare det tungeste lod"
Alt folket ud i skoven
alt har sin årsag
alt hvad du forlanger skal du få
alt hvad du kan gøre
Alt hvad du kan være
Alt hvad du vil prøve
Alt hvad du vil vide
Alt hvad jeg er
Alt hvad mennesker beslutter det gir et resultat
alt kan ske
alt skal nok blie godt
Alt som du kan flyve
Alt som du kan tvivle
alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel
altid gennemtævet, men aldrig rigtig slået
altid musik i en havn
Alting er balance
alting er forbundet
alting forandres, i går er forbi
Alting gik i stå mens de så
Alting skal være som det plejer
alting sætter ud
Altings forgængelighed
Amerika lå kun tre uger væk
Amerikanske infanterister og russere har via FN
Anastasias skrig gav et pift
anden gang så ligeså
andre sir bare lyset går ud
andre spiller poker eller strejfer som en gammel hankat
aneersuartunut
Angsten bor i fremtiden
anoraammi nipaata
anråber ånderne
aqqusaarmitit
asanninneqartuarmat
at blie bevæget og berørt og få
At blive gammel
at civile skulle terrorbombes fra de batterier der blev samlet
at de er mer end børn af Moder Jord
at de er til
at den er hjerteløs og ik' til at gå
at der er noget der ikke tænkes kan
at der ingen sikre sandheder er til
at det kommer
at du er ligesom mig"
at fjenden havde en atomraket på vej
at fjenden
at fortælle om min skrøbelighed
at gå videre mod ophør og suk
at han finder mig levende i færd
at han talte sine penge med det tynde hoved let på skrå
at hendes nye tøj er flot
at hun satte sig dybt inde i hans sind
at I havde slidt skindet tyndt
at jeg aldrig slipper væk
at jeg til sidst sygnede hen
at kun de frelste de står ikke til at redde nu i nat
at kærlighed gør seende
at le
at livet uden dig ville være spild af liv
at musikerne ler
at nu er det ude med os
at opgi' den hvis du kan mærke
at prøve at blive den andre ser i dig
at se at vi er mange ude at gå
at skrællingerne kommer op fra havet
at slippe mig og skille os to
at spille fiol var hans største lyst
at stjæle sjælefred og tro er det jeg kan
At stoppe op kræver mod og hjerteblod
At stoppe op kræver mod
At svæve rundt i natten til en hullet bas
at sådan en knude kan gemme sig midt
at sætte mit kranie på en stage og jeg trak jeres solvogn rundt
at sætte på en nælde
at tiden løber fra os
at vi ikke skulle dø
at vi må ha whisky siger sig selv
at vi mødes her
at vi to eksisterer er et vildt
at være vågen var en sær slags virkelighed
at ålekujen stod
ateist og buddhist
autohjælp hey politi
azurblå og et ufatteligt syn
bad ham om at bli'e
bad om en sang der ku' synge mig hæs
bad om en stjernenat af Van Gogh
bad Sverige den næste dag
bad til at natten aldrig var forbi
bag alt vi gør og si'r
bag det grønne sofahjørne
Bag en bunker havde
Bag en grånet jolle
Bag et træ står Jim med sin kniv og sit savn
bag gule persienner
bag huse, gårde, fabrikker
bag hvilket vi to ligger
Bag Kuala Lumpurs smil
Bag kæmpesten står folk i kø
bag lås og slå så krybskytter man byder
bag ruderne
bag støj og åndenød
bagved fjerne horisonter og inde bag ved panden
Bakkerne på Als og Dybbøl Banke
Bane Danmark hulker fra spor 7
Banjo er en gammel rotte
Banjo Joe han står gaden
bare det er mig
bare ikke fisken begynder at skrige
bare kom det handler om
bare med to måneders frist
bare rejsen herned ku' forsørge en familie i et år
bare var himlen blå
Barnevognen der var fyldt med poser
Bat skulle være stoppet nu han var en holden mand
Bat var mester, millionær og Joe tog hjem til Gud, og hilste fra
Batler misted titlen til Wolgast Wildcat fra Michigan
Battling Kid / i ringen er alting sort og hvidt
Battling Kid / slog sig op fra det rene skidt
Battling Kid
bedemænd bøjer hovedet i en stille stund
bedre end i går
Bedstefar han døde
beduinen siger vi er ørkensand
begge fik dog folkepension
begravede de døde
Begraves hun på lørdag klokken 10
begynde at svømme
Begærligt patter hun sin grønne Look
bej- bejler for mig
bemærkede du nervøst
benyt din tillærte høflighed
beregnet for en anden en end mig
beseglede den skæbne Jesus skulle ha'
bestyrelsen for Coca cola blev nervøs og væbned' sig til krig
Bethlehem gir efterklang
Bethlehem står tit for tur
bevæged' mig baglæns i tiden
be'r dig for mit liv, be'r dig for mit liv
bide sig fast
bide smerten i sig og bevare hovedet koldt, han blev en
bider ham i øret
bider i min hud
billetter befamles og dørmanden kalder
billetter ud i flæng
binder ilten i mit blod
biskopperne hvæser: "Djævletro
Bjørn og ellers okay og så Blue Boys
Bladene vender sig mod solen
Blandet med et kor af sang
blev begravet i min have
Blev de grønne lygter tændt
blev det ikke dem var det blevet mig selv
blev du kvinde og jeg blev mand
blev en kagedåsemand
blev grim og hønefuld
blev hun budt op af orkestrets bassist
blev hvide på knoerne
Blev mit liv et argument
blev på sit kontor, gav ham den lange snor , der ikke binder spor
blev rosen endelig min
Blev symbol for kærlighed
blev til en cirkel der hvisked' fortæl ja fortæl
blevet temli stor
blir du forvirret af
bliv bare bidt af dansetrin
bliv hos mig her hvor jeg står
blive til grin og nar
bliver aldrig sort og hvid
bliver du ved så skærer jeg dine nosser af
bliver mine tanker blå
bliver senere sidst
bli'r det bål vi kan varme os ved
bli'r du bange må du gå
bli'r lagt ind babu babu
Bli'r vi nogensinde
Bli'r vi skåret ned vil vi krybe
blokér ikke døren, hold ikke igen -
blot du kan li' at spil'
Bluecat, hvor jeg sad i går og forstod
Blå er farven på himmelen
Blåvand i vest, Snogebæk i øst
blændet af tårer, snakkesalig og stum
blæser for evigt den barske vind
blæser ved mit hjerte
bomme lomme lom
bonde blir bonde og krybskytter skudt!"
bondemanden banded' for tit
bor en truet art af engle der en dag må dø
bor illegalt i et sommerhus
bor nu i lejre i Slesvig og Sverige og Norge
borgmesteren var rød af raseri
Borte tog de dage
bowlerhat og vægelsind
Brandmændene er blevet byens sande helte
Brug din tid og del dig selv
brænder der en ild bli'r aske, bli'r der røg
brænder der en ild bli'r der røg
Brænder der en ild
brænder vi en regnskov af
Buddha han sover
Buena Vista mig i røven
byen brænder ned blir der aldrig ro
Byen brænder ned, lad os få lidt lir"
byen dansede og drak
byen står i lange lige rækker klokken ni
byens unger jublede og skreg
byråd og borgmester råbte nej
bådene sejler over Øresund
Bøddel hug mine fødder af!
børster sneen af sit sind
Christian strejfede omkring i den overfyldte Lloyd
Christian trissed' hjem til mor
Christian tåler ingen større end sig selv
cirkelrund - mund til mund
Cirkusloppens sidste stik
citronvand og løbesod
civilisationers store clash
Co-coca cola er sagen
come on, freaks, giv dem WikiLeaks
cowboystøvler grå af støv
cykled' far og mig
cykler med en der også ligner mig
cylindriske stålfisk fyldt op af ild
da alt det skæve er lige min pige
Da astronauterne fra rummet så
da Batlers hjerte ikke mere slog
Da blitzkrigen rasede og ligene stank
da bonden sov en midsommernat
Da bålet var brændt ned var fuglen Fønix ikke død
da bødlen gjorde som pigen sagde
da da da da dee, vores filosofi
da Danmark gik sin undergang i møde
Da Danmark var en slavenation
da de kom hjem med sårfeber og mareridt
da de voksne vågnede var byen tom og børneløs og stille, det eneste man fandt
da den fremmede kom efter sit guld
da den vakler ned ad trappen fornemmer Pinocchio, her er noget!
da du kom hjem i nat?
da du lagde dine drømme for min fod
Da en engel stod af linie 2
da en pige kommer ind fra Pustervig
da farfar han døde gik hun fra forstanden
da gav Battling Nelson op og fra en punch drunk fantasi
Da Gestapo kom frem lå synagogen øde
da Gestapo kom frem var hjemmene forladt
da Goliath blev fældet af et tøjlet raseri
da han nikker forlegen
da han siger "Bonsoir" til Skæbnen
da han spilled' op til sidste dans
da han tændte bål på strøget
da han ville hjem fik Sandheden et kram
da hun stod med livet i hænderne
da I dansede til dit tøvende hjertes elektriske violin
Da jeg alene i skoven stod
da jeg bad ham om lidt trøst
Da jeg en drukken morgen vakled' over højderyggen
da jeg endte her
da jeg forelskede mig i en Galwaypige
da jeg tog indad for jeg vild alligevel
da jeg tog langt langt væk kom jeg til centrum i mig selv
Da jeg var en drukmås
Da jeg var en drømmer
Da jeg var en elsker
Da jeg var en fattig mand
Da jeg var en gambler
Da jeg var en kriger
Da jeg var en rig mand
Da jeg var en stikker
Da jeg var en taber
Da jeg var en utro
Da jeg var en vinder
Da jeg var politisk
Da klokken nærmede sig atten
da kongen dør og sønnen skal ta over
Da krigen var slut havde borgmesteren fortrudt:
da kærlighed blev sået
da kærligheden kom til byen
da landgangsbroen faldt,
Da Marius forlod sin celle favned' han en tysk soldat
da mit liv blev ændret på et splitsekund
Da morgenhanen pudsed' sine fjer
da musikken den skal til
da Niels drev i land nær ved Kongerslev bæk
Da næste sommer kom tog hun ikke mere hjem
da ordren kom til SS og Gestapo
Da Pandora gav dig sin beautybox
da råbte man på Jens: "Hej hjælp os, glem hvad du har gjort"
da scenerne rulled' forbi
Da Skyggen vinder på point
da solen den stod op ude over vandet
da stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar
da stod jeg af båden og letted' på hatten, følsom og smaddercool
da stormen tav
da så jeg smukke Carmen og Djævelen hånd i hånd
Da Tata trillede væk råbte han "tot ziens
Da teatret lukkede så skrumpede de ind
da tiden den var inde til et skift
da tvivlen den blev bøffet
da var vi to der bare ikke mer
Da vi alle stod uden tøj på
da vi flakkede rundt der hvor længslerne bor
da vi sejler ud
da vi stod bøjet over dig mit nye liv
da vi stod
da vinteren var ved at være slut
Dage hvor vi bli'r til nar
dagen flygtig natten kort
dagens lys gir sære øjne, deres drejebog
daggry det er daggry hyler hanen fra sin pind
Dalai Lama fik asyl i Indien
Dalai Lama flygted' over Himalaya
Dalai Lama håber på at vende hjem
Dalai Lama siger:
Damir fra Damaskus kom fra motorvejen
dampede tågen da solen stod op
Danmark ligger åben
Danmarks Killing Fields
dans nu omkring
dans på glødende sne
Dans som ingen så dig danse
Dansen går i enge
Dansen går
Danser elverpiger let
danser med Madam Curie
danser omkring
danser rundt til din krop gør ondt
Danser rundt, danser rundt
Danser rundt
danser sammen til en mystisk melodi
dansere er jordens salt
danserinden med sin skat
dansk rederi og dansk kaptajn på broen
Danskerne dyrked' guld og ungdom, skønhed og succes
de bli'r ved med at storme dit vinterpalads
de boede dør om dør, og dér var fest
de boede i Rios allerværste slumkvarter
de bor i den bagerste tusmørkekrypt
de bor inde i dig selv
de bor inde i mit sind
de bøger hun gav mig til jul
De danser en twostep på Sukkenes Bro
de danser var hvad rygterne de sagde
de der jernbanemænd"
de dokumenterer, kommunikerer, gestikulerer
De drak julen ind de drak julen ud
de drikker blod som var det vin
de elskende til jorden
de elsker og de hader til den dag hvor alt er slut
de elsker og de hader, forlader fester fulde af sprut
De fire dyr stemte i med en sang
de fleste de var der de var der vel bare
de flygtende frygtede at døden ventede
de fravi'r og de tilgi'r til den dag hvor alt er slut
de får dig til at tvivle og når du tvivler blir du slidt, ned af
de får os hvis vi viser tøven
de gamle tog et andet spor
de gik gennem dale, over bjerge og kom til sidst til en skov
de glemmer deres sange, glemmer bid for bid
De Glemte Bøgers Kirkegård var bedst
de gnaved under gulve og gav aldrig byen ro, for bag panelerne i pæne hjem
de har alle hørt om stjernen Stella Nova og ham
de har altid bare været
de har brugt metoder som afvises verden rundt
de har en underlig accent
De har en vision om et lille helligt land
De har været forfulgt
de havde elsket å længe at lyset brød frem
de havde lært af en dreng med en gul fiskestang
de hænger sammen uden bånd
de hørte ham græde, de hørte ham le
de hørte skibsklokkens kimeri
de kalder for
De kaldte sig for danskerne i stammen var der få
de kender ikke spor til kærligheden
de klamred' sig til månen og kiggede ned
de kom fra Disneyland Paris
de kommer fra Bluecat herover imod
de kommer nede fra Europa
De levede af kød og talte højt sandsynligvis
de lever i sorgen, i savnet, i håbet, men aldrig i lige nu
de lyste op mod himlen, tre hvide og en rød
de længes hvert minut
de længes uafbrudt
de lød på Sveavägen, en mand faldt jamrende om
de magtede ej det mindste blad
de mødtes på Hotel Bermuda
de nåede ud til kroen når flyene var væk
De næste var tre psykologer
de otte af dem sang: "Altid frejdig når du går"
de påberåber sig en 2000årig ret til den frugtbare flodslette
de rejser midt på torvet
De rige gav pigen et par splinternye
de råbte: "Vi vil ha' et hegn der sikrer mod et styrt
de røde sko løb videre ud i landet
De røg røgelse, de tog myrra skær
de sagde: Her er mit budskab til di - i - ig
de sagde:, , (2)
de siger det kan holde
de sikrer kun at det bliver
de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår"
de skråler "Bad Moon Rising"
de skyldige bli'r aldrig fundet, det sidste ord aldrig sagt
de skælder ud og fælder tårer hvor de kan
de smelter sammen hud mod hud
de smukkeste melodier
de små kommer først op at stege
De små usammenhængende og indbyrdes stridende
de spidse bjældesko er seje
De springer ud og dykker under broens overgang
de sugede splinter af glas og metal
de sårede vakler mod et udbrændt Christiansborg
De søndage blev far
de taler alligevel kun om sig selv
de ta'r ingen steder hen
de to fik aldrig snakket så Jens han løber for sit liv
De tog kurs mod det ukendte fri
de troede ikke på skæbnen, aned' alting har sin pris
de trækker til sig stål af samme slags
de var smadder bange for de troede de mødte en trold
de ventede på stranden, kun konen var væk
de vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor
dejlig kone, fire børn, men aldrig lykkelig
dele meget mer
Delte blomster ud i flæng
delte hinandens håben
Dem der overleved rejsen de kom på auktion
Dem fornuften aldrig så
dem fra Hvidsten Kro
dem ka' vi sagtens bruge
dem man godt vil sælge cola til men ellers nægter eksisterer
Den 1. dag da blev jeg født ved Nørrebros runddel og rulleskøjtede derfra
den 10 dag blev jeg opereret og fik mig et splinternyt knæ
den 11. dag blev jeg hurtigt træt tog min astmaspray og så en gammel dvd
den 12. dag der gik jeg bort og lå i min grav klokken tre
den 2. dag der startede jeg i skole med nyvasket hår
den 3 dag blev jeg konfirmeret og om aftenen flyttede jeg hjemmefra
den 4 dag var jeg nyuddannet og ligned et mankefår
Den 5. dag fik jeg en papsøn, så min egen datter, om aftenen da blev jeg skilt
den 6. dag blev jeg gift igen og familien voksede støt
den 7. dag knoklede jeg fra morgen til aften for der var så meget jeg ville
den 8. dag blev jeg bedstefar og farvet mit grå hår rødt
Den 9. dag blev jeg pensioneret købte en rygsæk og fik fornyet mit pas
Den 9. november 1979
den allerførste gang jeg mødte dig
den anden det er sangen om den tro kopi
den anden jernbanegin"
Den anden ulv hedder ydmyghed
den bad jeg den morgen i Amsterdam
Den bette kloge snor mig om sin finger
den blev født i mit skur
den blev vist derude på syv favne vand
den blev vores lyserøde Limpopoflod
den blå hypnotisør
Den dag hun blev googlet af kærligheden og hun tøvede en smule
Den dag min mormor hun døde
Den Danske Armada mod Sveriges kyst
Den der ikke hører til et sted
den drøm der kun forbli'r en drøm den er en løgn
den dybe lokketone
den døende havde selv sendt sine livvagter hjem
den ene medicin fra Staden
den ene sig mod den anden vendte
den ene ulv hedder vrede og frygt
den enfoldige er mig
den enfoldige kun på hendes finger
den er bare lukket inde
den er hjemme drenge spil nu løs og giv den gas
den er hvid som det pureste sne
den fremmede fandt sin fløjte, rotterne de myldred ud på torvet lokket af en mærklig melodi
den fremmede flygter fra tanken om en
Den første var en troubadur
den giver lys i mørket for alle forfulgte
den har skum om sin mule
den havde Fanden fået
Den hellige myte er historien
den herreløse hund med mit bløde røde hjerte i sin mund
den herreløse hund uden snor og ude af kontrol
Den herreløse hund, den herreløse hund
den hvide dværg
den kan ikke vækkes. Kærligheden kan kun vågne selv
den kan sgu ingen ta' fra os
Den kom fra Vietnam den dér armyjakke
den korte tid vi har
den kræmmer der snød han fik en meget hurtig død
den kunne hverken tæmmes af ild eller bånd
den kvæles, gemmes, tørres ud
den langsomme vil få hurtige skridt
den lokale landbetjent
Den lystrede hendes allermindste vinken
den mindste af os sagde "Skal vi ikke la' vær'?"
den mindste anelse om hvem hun er
Den mindste løfter højt sit krus
Den mutte synger, den triste ler
den nat vi famler i blinde
den nye bassist vi forleden fik, han hedder Rick, han gir mig et kick
den rene energi
den rysted' sine vinger fri for slagger og den fløj
den selv samme vej vi kom
den sir at jeg intet forstår
den sir: når tiden kommer
Den sommer fik jeg lært en masse
den sorte køter befamler hendes bryst
Den starter sit spinderi
Den største af os sagde "Hør hvad foregår her?"
den største spillemand her til lands
den sum Uzbekerne gi'r
den synger jeg i ly af
Den tavse taler tungen træt
den toner frem som pjanket poesi
den udvej du kun selv kan se
den ved godt at den skal derned
Den værste sygdom er had
Den ældgamle spåmand ligger livløs og stiv
Dengang Christian var død fandt man penge i en dåse
dengang du tog imod mig
dengang jeg var lille var jeg der med min far
der af skræk skider sorte ravne der skråt
der aldrig vil høre
der bare knejser en tomme
der bestandig drejer rundt
der blev gasset af nazisterne i 1944
der bli'r vi tegn på alt
der brænder et lys
der brændte hendes gamle sko
der brændte i sin rede i sit bål
der downloaded glæden og sorgen i alle de budskaber Freja fik
der dvæler til dagen bliver grå
der døde uden at kende nogen
der er alt for let at glemme
der er altid en bøn, en bøn man kan be
Der er altid musik i en havn
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
der er dans til en trio og ta' nu og ta' noget farvestrålende på
Der er dug i græsset, der er tidlig sol
Der er en dugperle til hvert strå
Der er en lille fyr med glimt i øjet
Der er en pris på alt, men har den pris værdi?
Der er en pris på alt
der er en smerte hvor hjertet det var
der er en tid mest til latter
Der er en tid til at kæmpe
Der er en tid til at tale
Der er et sekund hvor alting kan ske
Der er et sekund
der er et sælsomt kaos
der er hjerter på spid, ører på klinge
der er håb så længe
Der er ingen plan B at se
Der er ingen træthed i din krop
Der er ingen vej tilbage
der er kort mellem jul
der er kølvand fra en båd
der er mange blinde vinkler
Der er mer end håb i din horisont
der er noget før du går, som du godt må love
der er panik og levende musik
Der er skygger på stien og fra hver en gren
der er smugkro i menneskets hule krop
Der er stemmer der sir du ka' såre mig dybt
Der er stemmer der sir
der er sukkerrand på glasset
der er så forhekset at spiller man på den
der er så mange knuste ord
der findes i et gult gult hus der står
Der findes ingen kur kun lidt trøst
der flyver oppe under himlen
Der forvandler alt i samme stund
der fører videre
der gir Frederik d. 2. horoskoper
Der går et skib i natten
der gør at vi ikke tørrer ind
der hang skygger i træet i det bagerste rum
der har ikke ligget nogen som helst på bunden af tanken i et døgn
der har lyst at kigge op
der har vandret som nomader på stepperne
der har vi Fedtmule og Mickey Mouse
der hedder Rosinante
der holder mere end hundrede år
der hurtigt rysted' støvet af vingerne,
der hvor du og jeg vi kommer fra
Der hvor gletscheren føder kilden
der hvor man ik' kan bunde og derfor ikke rigtig bliver stødt
der hvor næsten intet gror
der hvor vestenvinden for
der ikke ville assimileres
der indfanger dystre ord
der kan du finde en perle
der kan finde
der kan væve spind
der kom der ikke et ord
Der kom en gammel rynket fyr og spurgte
der kommer trækkende ned fra nord
der krydser op mod den vilde blæst
der kvæles i efeu og mos
der kører videre
der labber lidt vand
der lagde fælder ud for musikerne
der langsomt forsvinder som tågen i nat
Der leger en dreng på motorvejen
der lettede baglæns mod øst fra en lufthavn
der ligesom himmelrummet er besjælet
Der ligger brosten midt på strøget
der ligger han og ligner kun en stille undersåt
der lokker med guld
der lugtede af rovdyr og af pis og pludselig ku' jeg fornemme den herreløse hund
der lugtede af æbler og løbesod
der lugted' svagt af hest
der lå en død, død sæl tæt ved hans side
der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord
Der løber en hest på motorvejen
Der lød to skud i Stockholm natten til den 1. marts
Der lød to skud i Stockholm og blodet pibled' frem
Der lød to skud i Stockholm, kodeordet er vist magt
der munder ud i en blikstille Gudensø
der må jeg leve der må jeg dø
der mødes vi alligevel
der mødte dem som mennesker
der nu også hænger ved hans gæst
Der nynnes, venner hvil nu lidt
der pipper du højt for at lokke en mage
der på en lappet firservej
der rejste sig og fløj
der sad med faren ude ved bålet og snakkede og lo
der skal ha' en helt for at tro på hvad vi så
der stod en tre mand om hver
der stod og gjorde to lig istand
der stod og roded' i en skraldespand
Der stod tre gamle visemænd
Der stod "Skat, jeg ved du bliver såret
Der står et træ i parken
Der står et træ, , (2)
der synger højt i sky
der søger pigen der kom ind fra vest
der tegner trolde her på stien
der trækker os mod landet hvor Stormogulen bor
der ude af kontrol
der var blæner i min mund
Der var en gang en spinkel lille mesterjakel dreng
Der var en linedanserinde
Der var engang en lille og fattig pige
Der var engang en ven ja mer' end bare nogen
der var is over åen der var sne over dal, da hullet åd min krop
der var is over åen der var sne over dal, kun hovedet stak op
der var is over åen der var sne over dal
der var sgu meget jeg ku' bytte
der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb
der var sulten og kom krybende til dig
der var så fuld af liv og bare 17 år
der var tappet tyve tusind flasker, de blev solgt af hus
der var to der fødtes som engle, Ariel
Der var to der fødtes som engle
der venter en mand
der vil have underskrevet den der vielsesattest
der vokser hvert år et hjerte
derefter faldt han ned ovenpå mig
deres blålige morgenappel
deres nomadenøjsomhed
deres sange handlede om kærlighed
derfor hører de os ikke mere
derfor ser de os ikke mere
Derfra fløj du hen på min drømmefanger
Derude hvor himlen holder op
der' en kjole hængt til tørre
desværre
Det allerførste menneske
det allersidste sekund
det bare gror og gror
det blev en kort
det bliver sommer igen
det bliver sommer snart min ven
det bli'r den værste blandt dage
det bli'r en suveræn stat hen ad vejen
det brænder til en askehob
Det bøvlede, besværlige demokrati
det dampede fra hullet i hans mave
det der plager dig
det du aldrig sagde
det du fortier slet ingen chance får
det du savner er alt der du mangler at gi
det eneste jeg føler lige nu det er mit hjerte der slår
det er dagen der vil ind
det er de to ulve der slås
det er dem vi kommer fra
det er den tid, det er den tid
det er den ulv du fodrer der vinder til sidst
Det er det allerbedste der kan ske
det er det eneste vi har
det er det jeg elsker ved musikken, den holder aldrig op
det er det pureste opspind
det er det som vi har
det er dig som jeg vil ha'
det er din pligt at bygge broer
det er dybt sådan en to meters penge
det er en hund der dur
det er farligt sagde Frygten som en hare
det er for let at gå fra kærlighed til had
det er fuldstændig vildt
det er her jeg har bygget mit hjem
det er her vi bor
det er ikke bare blomsterne der gror
det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod
Det er ikke til at bære
det er ikke til at skjule
det er ingen gåde
det er jeg sikker på at du kan mærke
det er klart vi hæfter
det er langt sværere med mennesker
det er lige her vi starter
det er og bli'r en ødelæggende og farlig vej
det er ok du blev lidt fattigfin
det er op til os selv hvad vi gør
det er rigtig rigtig godt når det går galt
det er som om man ikke kan tænke
det er så dejligt du er til
det er så let at lade sig forføre
Det er tid til at tage mig på ordet
Det er tid til
det er tilladt at tie
det er to ulve, ulve der slås
det er tråden som vi hænger i