Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Danmarks Killing Fields

Lars Lilholt Band: Stilheden bag støjen, udgivet 2012 på RecArt

.

Politikerne lagde landet øde

under hurraråb

da Danmark gik sin undergang i møde

under hurraråb

i 1864

.

Bakkerne på Als og Dybbøl Banke

Danmarks Killing Fields

dumhedens og modets vidneskranke

Danmarks Killing Fields

i 1864

.

Ved krigsudbruddet var humøret oppe

min pige ville med dengang jeg drog af sted

men død og gråd og knuste menneskekroppe

Var det, det endte med det, det endte med

i 1864

.

På afstand kan man ikke lugte krudt

og bajonetter og panik

og statsministeren fattede aldrig alvoren

i bulletinerne han fik

.

Fra tapre officerer og soldater

på tilbagetog

statister i et vanvittigt teater

på tilbagetog

i 1864

.

Tilbagetogets helte mødte tavshed

hvisken om forræderi

da de kom hjem med sårfeber og mareridt

fra politikernes tabte krig i 1864

.

© Lars Lilholt