Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Fandens fiol

Lars Lilholt Band: Og fanden dukked op og sagde ja!, udgivet i 1982 på SONET

.

Kresten var af husmandsslægt og havde sit hjem

på de yderste marker mod havet

at spille fiol var hans største lyst

skønt han ikke rigtig havde fat i taw'et

men nede i åen holdt Fanden til

og Kresten havde hørt at han ku' spil'

.

Og solen fik glød

og morgenhanen gol

før de sidste toner lød

fra Krestens fiol

.

Kresten gik til åen ned og spejled' sig deri

og ønsked' sig et taw som ingen anden

kastede en dyrekølle ned i åens dyb

og råbte højt på Fanden

"Lær mig at spille, min sjæl må du ta'!"

og Fanden dukked' op og sagde "Ja"

.

Og solen fik glød...

.

Nu ku' Kresten spille så det fløjted' og det føg

og snørebåndet brast i hver en sko

tallerknerne hoppede og kopperne sprang

og ingen fod ku' blive i ro

snart kom folk fra det ganske land

for at høre Kresten spillemand

.

Og solen fik glød...

.

En aften da så han den dejligste pige

og lagde snart fiolen væk

men den gav sig til at kradse og hvæse og skrige

så folk blev blege af skræk

den kunne hverken tæmmes af ild eller bånd

nej den faldt først til ro i Krestens hånd

.

Og solen fik glød...

.

Man fandt ham næste morgen i den tomme gildesal

den største spillemand her til lands

neglene blødte og hjertet brast

da han spilled' op til sidste dans

man slæbte Kresten væk ved hans støvlehæl

moralen er: lad vær' og sælg din sjæl

.

Og solen fik glød...

.

© Lars Lilholt