Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Fuglekongen

Lars Lilholt Band: Drømmefanger, udgivet 2018 på Universal

.

Jeg sad i mit værksted foran min Mac-book

som ved et trylleslag

dampede tågen da solen stod op

en stille efterårsdag

.

Døren ud til altanen stod åben

en fugl fløj ind ku jeg se

og sat' sig på nodestativet og sked

på en gammel gavotte i E

.

Lille fuglekonge med hovedet på skrå

livet det er omme før vi når at tænke på det

.

Med hovedet på skrå på min Telecaster

en cremehvid fra `66

der er så forhekset at spiller man på den

så vil man aldrig få stress

.

Derfra fløj du hen på min drømmefanger

der indfanger dystre ord

fra dag- eller natdrømme og transporterer dem

hen hvor peberet gror

.

Lille fuglekonge med hovedet på skrå

livet det er omme før vi når at tænke på det

.

Du har en rede i æbletræet

der kvæles i efeu og mos

der pipper du højt for at lokke en mage

op i dit jordiske gods

.

© Lars Lilholt