Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Høstfesten

Lars Lilholt Band: Engang drog vi ud for at slå tiden ihjel, udgivet i 1989 på Polygram

.

Jeg fik de første hundrede kroner for at spille

til en høstfest på Haverslev fodboldplads

og der var Blicher med på banjo, Posten, Otto og så skomageren på bas

det var den samme tid hvor Armstrong tog et skridt

for menneskeheden ned på månen fra Apollo 9

med udsigt til en grøn oase

og en opfyldt profeti

.

På sidelinjen der stod Larry, han var drafter

eller desertør, som vi kalder det hos os

han kom fra Californien men ville ikke ned til Vietnam for at slås

nu fik han sig en pause på en sidelinje

under månen til en høstfest på et fremmed sted

og Else havde lyse lokker og et bryst at glemme ved

.

Kærligheden

der hvor du og jeg vi kommer fra

Kærligheden

det er det eneste vi har

.

Det var midt i Skæve Thorvald at jeg rettede mig op

og så min Elses lyse lokker flagre bort

med Larry lige i hælene og månen fuld og natten alt for kort

jeg havde spillet kun for hende, fanden ta' den hippie

som hun ikke ku' tale med men scored' i en fart

jeg drak mine hundrede kroner op

faldt ned fra bænken, sov og glemte snart

.

Kærligheden...

.

Og Else hun blev tyk og fik en søn og han hed Mark

for det var der hun elsked' Larry den der høst

men Larry flygted' videre i længsel efter fred og efter trøst

Mark han har en Commodore 64 computer

og han ved hvad tid en tur til månen ta'r

men han har kun en vag formodning

om hvor han har brune øjne fra

.

Kærligheden...

.

© Lars Lilholt