Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Ingenmandsland

Lars Lilholt Band: Gi' det blå tilbage, udgivet i 1998 på CMC Records

.

Når natten kommer, kanonerne tier

kan vi ofte høre

tyskerne hoste i tågen som os

fra skyttegravens pløre

særlig her i julen

længes alle mand

hjem fra hver sin side

af Ingenmandsland

.

Juleaften, da skumringen kom

med rimfrost til de døde

hørte vi at tyskerne sang

over granathullers øde

det lød så smukt og aldrig

jeg det glemme kan

"Stille Nacht" i mørket

over Ingenmandsland

.

Vi klappede og råbte på mer

"O Tannenbaum" vi hørte

så sang vi "O Come All Ye Faithful" og den

os meget dybt berørte

vi råbte "Merry Christmas"

og fra en tysk befalingsmand lød det:

"Hey Tommy! Skal vi mødes

ude i Ingenmandsland"

.

Tøvende, langsomt, med hamrende puls

lagde vi vores våben

mødtes med tyskerne, talte og røg

delte hinandens håben

mod ordrer om at skyde

fik vi aftaler i stand:

sigt så højt I tør det

over Ingenmandsland

.

Vi mødtes igen 1. juledag

begravede de døde

jorden var hård, frossen og kold

sindene var bløde

det var som hørte vi en stemme

på to tusind års afstand

fra Bethlehem til Flandern

midt i Ingenmandsland

.

© Lars Lilholt