Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Rottefængeren

Lars Lilholt Band: De Lyse Nætters Orkester, udgivet i 2005 på RecArt

.

Rotterne kom krybende et efterår og åd sig federe som vinteren skred frem

de gnaved under gulve og gav aldrig byen ro, for bag panelerne i pæne hjem

ku' man høre rotterne der åd og skreg

næste gang så bider de i dig og mig

åh ja alle nætterne vi lå - hjælp os hvordan skal det gå

.

i værtshuset Den røde Hane sad en fremmed med en fjer i hatten og en kappe sort

hans øjne strålede han skålede og lo: Hvad vil I gi hvis jeg får rotterne bort

alt hvad du forlanger skal du få

gi' mig hatten fyldt med guld så er det ok!

åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få

.

den fremmede fandt sin fløjte, rotterne de myldred ud på torvet lokket af en mærklig melodi

piled gennem Nørreport og peb og fulgte ham til floden der blev tyk og grå af rottelig

byen dansede og drak

konerne og pigerne sukkede tak

åh ja alle nætterne vi lå - ensomme på sengestrå

åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få

.

borgmesteren var rød af raseri

da den fremmede kom efter sit guld

du spilled kun en simpel melodi

og nu vil du ha hatten fuld

byråd og borgmester råbte nej

rottefængeren svor en hævn og gik sin vej

.

rottefrie år er fede, tiden flyver, mennesker glemmer, atter var den varme sommer her

alle sov for åbne vinduer da en morgen vinden bar en fløjtemelodi der lød så sær

byens unger jublede og skreg

rottefænger rottefænger - vi elsker dig

åh ja alle nætterne vi lå - børn nu skal I med mig gå

.

da de voksne vågnede var byen tom og børneløs og stille, det eneste man fandt

var en fjer i floden og en sko på vejen østpå mod bjergene hvor børnene forsvandt

de danser var hvad rygterne de sagde

men børnene kom aldrig, aldrig mer' tilbage

åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få

.

© Lars Lilholt