Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Skovgildet

Lars Lilholt: Manifest, udgivet 2013 på Universal

.

Kom med til gilde, vi er bedt til bal

I aften klokken vistnok ni

Alt folket ud i skoven

Fejrer tiden som er forbi

Kom tag min hånd, slå ud dit hår

Nu farves aftenhimlens rand

Hør - skovens hastværk pusler

Alle skyer står i brand

.

Hvis vi tøver alt for længe

Så vil vejen føles lang

Jeg kan allerede høre klokkeklang

Skimte lys og høre sang

.

Der er en lille fyr med glimt i øjet

Hans fløjte spiller menuet

I tynde tågetanker

Danser elverpiger let

Der nynnes, venner hvil nu lidt

Hos os I aldrig før har set

Drik vin af gamle kander

Fra et kildevæld i flor

.

Hvis vi tøver ...

.

Den mindste løfter højt sit krus

En kraftig stemme smiler svagt

I dag han lægger fløjten

Springer straks i kædedans

Den mutte synger, den triste ler

Den tavse taler tungen træt

Fra elverpigens fingre

Strømmer glad og ren musik

.

Hvis vi tøver ...

.

Der er dug i græsset, der er tidlig sol

Der er ingen træthed i din krop

Vi er atter helt alene

Mens vi stille vågner op

Kom tag min hånd, slå ud dit hår

En stille lyd af klokkeklang

Kan skelnes langt langt borte

Blandet med et kor af sang

.

Hvis vi tøver ...

.

© Lars Lilholt