Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Tata Mirando

Lars Lilholt Band: Drømmefanger, udgivet 2018 på Universal

.

Vi rullede ind i Holland i en pis-gul 2cv

i Deventer der var der bål, det trækker natteravne til

vi pakkede banjoerne ud, talte for med højre fod og så hallo

vil I ha' Hønsefødder eller Cohen, der er ingen grænser for hvad I kan få

.

Pigerne de fnisede, de sorte øjne de skød lyn

guldskoene klaprede, der var fest i byen

den er hjemme drenge spil nu løs og giv den gas

pigerne er smukke på Deventer Campingplads

.

Så kom Tata Tata Tata

Tata Mirando hjem fra et job

og hans døtre måtte ikke være længe op

.

Når det vrimlede med unge mænd med ynglesyge smil

Tata tog sin violin ud af sin amerikanerbil

og satte sig ned og drak sig Johnny Walker klog med os

hostede og sagde lad os spille lidt på trods

.

Jeg forsøgte at følge deres rå sigøjnerswing

lærte dem Fætter Mikkel så let som ingenting

smuttede med øjnene til datteren med det sorte hår

der var så fuld af liv og bare 17 år

.

Så sagde Tata Tata Tata

det flirteri vil jeg ikke ha'

bliver du ved så skærer jeg dine nosser af

.

Så knækkede min banjostol så strengene de fløj

mod alle verdenshjørner og magien røg

jeg gik ind i køjen og drømte om hende med de gyldne sko

der sad med faren ude ved bålet og snakkede og lo

.

Om morgenen var min banjo væk sigøjneren er en tyv

men Tata havde skåret en ny stol med sin sigøjnerkniv

som jeg ikke vidste han havde arvet fra sin far

der blev gasset af nazisterne i 1944

.

Tata Tata Tata

Tata Mirando skulle til Amsterdam

og i aften tog pigerne med ham

.

Da Tata trillede væk råbte han "tot ziens

het weer is goed and we're gonna play for the Queen"

ud af landevejen mod endnu et spillejob

det er det jeg elsker ved musikken, den holder aldrig op

.

© Lars Lilholt