TV-2: Verdens Lykkeligste Mand, 1994
.
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig ad helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
.
Jeg sidder her og roder med min sidste million
den er netop lige feset ind
på min konto her i Schweiz. Det er ellers svært at lave
business, man tjener stort set ingenting
Jeg er skilt og gift for tredie gang og har en elskerinde
konkurrenterne godt kan li
men der er så meget jantelov, misundelse og had
Det er hårdt at være styrtende rig
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
.
Jeg sidder i din radio. Jeg kommer ind i stuen
Det er mig fra fjernsynet af
Det er mig der er showet. Det er mig der er stjernen
Det er mig idioterne vil ha
Jeg snakker mest om ingenting, mig selv og så mig selv
og nogen gange får jeg det næsten helt skidt
Jeg mener hvor dum kan man blive. Hvordan kan så
mange mennesker i længden være tilfreds med så lidt?
Det er samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb!
.
Jeg kommer med min mærklig sprog, min mad og min
kultur og et udseende du ikk kan li
Stur, stur næse. Busket øjenbryn. Papkasse
Knald i låget, svær at forstå
Hva ska lille land med kæmpe arbejdsløshed
krise, vold og hærværk, ikke til at tro
Det er altsammen min skuld
Ja, det er altsammen min skuld
Ja, det hele er hans skuld
åh, det hele er hans:
SKYLD!
De andres skyld!
Det' samfundets skyld. S.0.S. Jeg er desperat nu.
S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. Det' samfundets skyld.
S.O.S. Det er et nødråb. S.O.S. De andres skyld.
Jeg er deperat nu!
.
© Tekst og musik: Steffen Brandt
.
