Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

Dig og så mig (og så alt det derude)

TV-2: Det gode liv, 2015

.

Dig og så mig og så alt det derude

som truer med tæv og mørkelagt had

Dansende rundt på den synkende skude

søger vi lyset lige meget hvad

.

Dig og så mig og så alt det derude

med spredte byger og brændende flag

Det er koldt og vinteren slår sin knude

på randen af endnu en isnende dag

.

Op af din uskyld gror rosernes blade

dem vil jeg gerne ha med

Inde i mit skur står en halvrusten spade

og graver os dybere ned

.

Dig og så mig og så natten derude

som skruer os ned på laveste blus

man kan ligefrem høre ulvene tude

om lidt sætter frygten ild til dit hus

.

Dig og så mig og så alt det derude

som venter på de der tør og vil

Du lyver så smukt bag din duggede rude

og lover mig mindst tyve år til

.

Op af din uskyld gror rosernes blade

dem vil jeg gerne ha med

Inde i mit skur står en halvrusten spade

og graver os dybere ned

.

© Tekst og musik Steffen Brandt