Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

En mand og hans hund

TV-2: De første kærester på månen, 2005

.

Jeg ved ikke om det var ham som fik hunden

eller hunden som fik ham

måske fik de i virkeligheden bare hinanden?

Vi kommer ind i historien, der hvor han lufter sig selv og sin hund

en søndag eftermiddag ved stranden

.

Han kaster en pind og den løber da efter den

eller osse løber den bare

fordi den er hund og glad

Han kigger på uret og skynder sig hjem

det er ham som står for hundens og familiens mad

.

Så ligger den i kurven i køkkenet

og kigger beundrende op på sin herre

mens denne snitter kål

Og inde i stuen spiller ungerne playstation

Figo har netop scoret sit andet mål

.

De snakker godt med hinanden ham og kæresten

de har børnene og et liv

som fungerer sammen

Men ved ottetiden når alt er på plads og ungerne leger

siger han, jeg går lige en tur med hunden ned til stranden

.

Han spørger ikke om nogen vil med eller osse er

der ingen der spørger om de må komme med

han går i hvert fald alene

Jeg møder ham der foran kiosken med hunden i snor

og en is i hånden og hvad vil du have jeg skal mene?

.

Hvem ved f.eks. hvad der rører sig dybt inde

af uro og glæde og tid

som bare løb ud i sandet?

Han spiser sin is og lader hunden få det sidste af vaflen

den slikker sig om snuden, han kigger drømmende ud over vandet

.

Han får øje på mig og jeg sætter mig ned og vi snakker

og på et tidspunkt spørger han, hvis det var dig

hvilket navn skulle sådan en prægtig hund mon ha?

Jeg kigger forbløffet på ham og siger at hvis han er Lucky Luke

skal hunden vel hedde Ratata...

.

Han smiler høfligt vi rejser os og går gennem skoven i skumringen

og henne på hjørnet ved bageren

siger jeg, hej

Jeg ser ham forsvinde i mørket en mand og hans hund,

en aften, et liv i et villakvarter nær dig

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt

.