Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

I Gypten

TV-2: Kys Bruden, 1996

.

Det er sort nat i Suez, det er kaos i Cairo

det er dødmeget muslimsk i Hurghada

men det er lykkedes mig at fremkalde et overbelyst billede

af en lykkelig dansker på charter

.

Det er mig der i hjørnet med et svedent grin

i en drinksblå swimmingpool

en kølig europæisk verdensmand

under Afrikas svimlende sol

.

Det er håbløs tilfældig terror langs Nilens

grågrønne grumsede vand

- en helt uhørt fundamentalistisk mangel

på respekt for den hvide mand

Det er mig der på billedet, rystende i buksen

på vej op at en swimmingpool

en panisk europæisk blærerøv

under Afrikas svidende sol

.

Aldrig har jeg set lyset så klart

som den morgen ved det Røde Hav

- på billedet ser man bare ryggen

af en skide skoldet Skandinav

.

Aldrig har jeg stået så skarpt

som på billedet fra Kongernes Dal

- en tusindedel sekund at verdenshistorien

iført solbrille og sandal

.

Det er 60 millioner ægyptiske plager

på vej ud over alle grænser

de æder sig gennem århundreders skrammel

og udsletter alt før de standser

.

Det er mig lige der under luftspejlingen

over den drinksblå swimmingpool

en frysende europæisk verdensmand

under Afrikas sydende sol

.

Hey min skat, vi skulle være blevet herhjemme

og set film og have spillet lidt kort

vi kunne have elsket os selv og hinanden og vores land

for alt det gode vi har gjort

.

Men jeg vågner om natten

og ser mig selv drive rundt i en swimmingpool

et synkende europæisk drømmeskib

under Afrikas brændende sol

.

Aldrig har jeg set lyset så klart

som den morgen ved det Røde Hav

- på billedet ser man bare ryggen

af en skide skoldet Skandinav

.

Aldrig har jeg stået så skarpt

som på billedet fra Kongernes Dal

- en tusindedel sekund af verdenshistorien

iført solbrille og sandal

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt

.