Leopard-Skin Pill-Box Hat, Bob Dylan 1966, originaltekst: www.ebbemunk.dk/lyrics/dylan/dylan_leopard.html
.
Jeg ser du har fået
en splinterny leopardskindshat
Den klær' dig helt fantastisk
men jeg kan ikke lade være med at
spekulere på hvordan dit hoved
må ha det under sådan et futuristisk aggregat
Under din skrigende flotte leopardskindshat
.
Well, du ser dejlig ud i den, hatten
Honey, må jeg træde på den, bare en enkelt gang
Jeg bliver nødt til at tjekke
om den passer til dit heftige temperament
Du må tænke på sådan et rovdyr ikke er
meget andet end en stor forvokset kat
der har endt sine dage som leopardskindshat
.
Nå men, hvis du vil se solen stå op
Honey, så ved jeg lige nøjagtig hvor
Vi tager derud på et tidspunkt
og så sidder vi ganske stille sammen og glor
Mig med håret i uorden efter
endnu en uregerlig nat
Og dig i din smukke leopardskindshat
.
Jeg spurgte min læge om jeg måtte se dig
han sagde: det er ikke godt for dit hjerte sagde han så
Men jeg gik hen til dig alligevel
og der lå han i din seng, ovenpå
Jeg er ligeglad med at han snyder mig
men han virkede ærligt talt en smule åndsforladt
Kun iført din nye leopardskindshat
.
Men jeg vil godt lige advare dig:
Ham din doktor, han er ikke helt normal
Jeg indrømmer blankt, jeg har
kigget i hans sygejournal
Du tror måske han tager dig for pengenes skyld
men det er værre, han er nærmest besat
Af din kæmpe moderne leopardskindshat
.
© Tekst og musik Bob Dylan. © Dansk fortolkning Steffen Brandt.
.