Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

lykke på rejsen

TV-2: på kanten af småt brændbart, 2002

.

Du står der på kajen og vinker farvel

som om du har prøvet det før

du smiler forsigtigt og solen den synker

som sole ved den slags lejligheder gør

.

Og skibet skal sejle i nat fordi

det har du og skæbnen forlængst bestemt

og du går ombord iført din hat fra Paris

som gør alting endnu mere slemt

.

Jeg ville gerne glemme hvis jeg kunne

og forsvinde lige meget hvorhen

men i morgen begynder

filmen forfra igen

.

Hils hvor du kommer frem

send lige en tanke hjem

til os der holder hovedet koldt

og hjulene i gang

.

Men sådan et førstegangsliv er ikke tilfreds

med at man yder det bedste man kan

og du er allerede videre i en anden drøm

førend skibet har lagt fra land

.

Det sidste du giver mig er et vink med en vognstang

og et "det skal nok gå altsammen" blik

du står der og ligner fremtidens kvinde

på natbådens øverste dæk

.

Jeg ville gerne glemme hvis jeg kunne

og forsvinde lige meget hvorhen

men i morgen begynder

filmen forfra igen

.

Hils hvor du kommer frem

send lige en tanke hjem

til os der holder hovedet koldt

og hjulene i gang

.

Jeg håber drømmen vil briste og skibet

gå ned med mus og mand

og at stormen vil rase i 11 dage

og skylle dig op på en øde strand

.

Det er selvfølgelig bare noget jeg siger

og jeg ved udmærket godt det ikke bringer dig tilbage

men jeg vil stå her på molen og skule ud over havet

til min sidste forbitrede dag

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt

.