Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

på kanten af småt brændbart

TV-2: på kanten af småt brændbart, 2002

.

Jeg kunne have sagt mig selv at jeg en skønne dag

ville få min historie ufortalt tilbage

Den begyndte ellers godt som en god historie bør

vi var de bedste venner og alt kunne lade sig gøre

.

Så skiltes vore veje, tidens spørgsmål krævede svar

du rejste jorden rundt og jeg blev hvor jeg var

siden gik det hurtigt med børn, hus og hjem

jeg troede egentlig aldrig at vi skulle mødes igen

.

Det er i orden, det er livet

og der er ingen grund til at spille smart

når man hænger der på kanten

af småt brændbart

.

Så tilfældigt her for nylig en helt almindelig dag

var livets trailer fyldt med ting som bare skulle losses af

Der hang et fjols på en container og spærrede min vej

jeg kravlede op på kanten og opdagede at det var dig

.

Du så ud som en fremmed, træt og slidt af tidens tand

jeg tænkte, hvor let man kommer til at ligne en voksen mand

vi snakkede om lykken, om skæbne og om tro

om tilværelsens vilkårlighed og hvor forskelligt det kan gå

.

Det er i orden, det er livet

men der er ingen grund til at spille smart

når man hænger der på kanten

af småt brændbart

.

Og så farvel, vi ses og hvad mere kan man sige

jeg tænkte, hvor svært kan det være og hvor ensomt kan det blive?

Det sidste jeg så var en trailer som forsvandt

jeg hænger stadig her på containerens kant

.

Det er i orden, det er livet

og der er ingen grund til at spille smart

når man hænger der på kanten

af småt brændbart

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt

.