Steffen Brandts
sangtekster til TV-2
Randers station

Spodsbjerg - Tårs

TV-2: For dig ku’ jeg gøre alting, 2007

.

Nu sejler færgen Spodsbjerg-Tårs

vi ligner allerede sidste års

model for de der kan men ikke vil

På dækket slår du drømmen ud

og står som tiggerkongens brud

mens truckerne ser måbende til

.

Det er Danmarks længste morgenbord

og solen stritter i dit hår

servitricen smækker øjenlågene i

Det er havsnød syd for Langeland

der er alt for meget åbent vand

på vej ud mod det store kompromis

.

På broen der i Sønderborg

går klappen ned og tiden står

stille - det er lige før man tror at man er død

Du lægger dig imod min krop

jeg er syg, jeg kan ikke få nok

verden er jo blød, blød, blød

.

På Plaza hvor det altid sner

er det at jeg alt for sent ser

et glimt af politiets fartkontrol

De har travlt, Hr., hvor skal De hen

skulle De ikke se at komme hjem

og lære lidt sund normal dansk mådehold

.

Jeg går søvnløst rundt i København

gennem tomme gader uden navn

er jeg lost in transformation eller hva?

Du henter mig i Rundetårn

og siger: Vi har indtil i morgen

så kan du få dit gamle jeg tilbage

.

Et smadret ur på Vesterbro

en nat jeg ikke ku' finde ro

og orden inde i mig selv

Nu ligger viserne for sig

og lyser ensomt hver sin vej

så effektivt kan tiden slås ihjel

.

På Barbar og Sebastopol

bliver kaffen alt for hurtigt kold

lad os gå hen til dig og være dem vi er:

To sjæle i det samme sind

hvor alle drømme søger ind

og virkeligheden kun er til besvær

.

Man kan elske vildt og tungt og blidt

hårdt og meget, men aldrig lidt

så går verden baglæns og i stå

Du har jo sagt hvad der skal siges

så let kan livet også leves

forlæns, ligeså langt ind man tør gå

.

Det er okay sådan må det være

det er mere end den her film kan bære

slutningen begynder lige nu

Du stiger ud af bilen, siger farvel

husk kvitteringen fra Ruths Hotel

vi skal også til at videre begge to

.

© Tekst og musik: Steffen Brandt