Fritz Jürgensens tegninger

- Du Frelsens Himmel! nu løber Hunden med Stegen!

- Vær kun rolig, lille Madam, jeg har sat Benet paa den.

"Deres Excellence er altfor meget hjemme Forretningerne, til at det ikke skulde være Dem indlysende, hvormeget vort Arbeid er forøget. Men at andrage paa en Gageforhøielse for hele Personalet, vilde være ubeskedent; jeg ønsker den kun for mit Vedkommende".

- En skal være den første! sagde Doktoren og satte sig tilbords, efter at Selskabet længe havde tøvet med at foretage dette Skridt.

- Lad os høre, hvad Cancelliraaden siger.

- Ja, Onkel, hvad troer Du?

- Hmja, - i denne Sag lader sig jo sige en heel Del - baade pro et contra.

- Gud bevares, jeg bøjer mig for Vandyck, men Enhver har sine fortrin. -

- Jomfru Stjernholm! om Forladelse at jeg afbryder Dem ...; er De ikke snart færdig? -

Herr Flaumann tænker paa, hvad han kunde have svaret.

Herr Thomsen ambitionerer at være den,der bør løfte Parapluien høist paa det smalle Fortoug.

Den galante Harreskov har ladet sin Vogn møde for at skaffe nogle af Damerne en beqvemmere Befordring hjemad.

Man er sletikke kommen tilskade. Kun Frøk. L. har brukket en Arm, og Alle ere enige i at det Hele igrunden var en moersom Spads.

- Det er indlysende, at Væren (det Umiddelbare) skrider frem og bliver et andet Selv (en Negation af det Umiddelbare) og altsaa sit immanente (ikke udenfra betegnede) Indhold. Det standser, og bliver sit negative Selv; men gjenoptager en Tilværelsens Udvikling i sig, og denne Gjenoptagen, er den bestemte Enkeltheds Tilbliven, som er et Produkt af hiint, og vorder en Urform for videre Udvikling. Dette er Livet. -

Fra Gyssebogen:

-Fa'er! Er det Verdenshavet?

- Nei, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal.