Fritz Jürgensens tegninger

Gyssebogen del 3

gysse33

Gysse vaagner frysende i Buret hos v. Dinter. Reisen havde været en Drøm. Men hvad der var sandt var, at man havde taget Klæderne af ham for et Syns Skyld.

I Abens Bur han vaagner op,

Mens nys han stod paa Ærens Top.

gysse34

Gysse har søgt Trøst i et Kirsebærtræ. Da han kommer i Skole spørger Læreren: Hvorledes smagte Kirsebærrene? Gysse begriber ikke, hvor han har faaet det at vide fra.

Som fast alvidende han ærer

herefterdags sin Skolelærer.

gysse35

En Vinterdag er Gysse kommen paa Glidebane. Det viser sig ved denne Leilighed, at han er keitbenet, hvilket man indtil da ikke havde anet.

Han glider, mens han vandrer hjem,

Den venstre Fod han sætter frem.

gysse36

Gysse falder paa Glidebanen og støder sig slemt paa noget Kandissukker, som var gjemt i hans Baglomme.

Som han ifærd var med at rende

Han falder stødende sin Ende.

gysse37

Reservelægen paa Fredriks Hospital lytter med Hørerør, men finder, at Lydene ere normale og at intet er i Uorden.

Paa Hospitalet blev han bragt

Og paa et Bord tilskue lagt.

gysse38

Fastelavnsmandag 1844 var det, at Klassens Ypperste vare samlede til Concours. Det kom an paa, hvem der kunde lade de fleste gaae i en given Tid. Gevinsterne tilveiebragtes ved Sammenskud.

Til Kappelyst concourser stemme;

De Videnskab og Kunster fremme.

gysse39

Gysse gaaer hjem fra Concoursen beriget med 6 Honningkager, en Voxstabel, 2 Stykker Kandis, et Skaft til Staalpenne og et Knaldeviskelæder.

Beskedenhed i Hjertet boer,

Og derfor er han dobbelt stor.

gysse40

Drengene kappes om at komme til at holde Gysse under Armen paa Gaden.

Ved Storhed man sig gjerne fryder

Og Glansen af dens Straaler nyder.

gysse41

En Redaktør noterer, at der paa et Sted, som han betegner, er en, alt andet end Vellugt udbredende, Sluse, og agter i Næste Nummer at opfordre forskjellige vedkommende og uvedkommende Autoriteter til at lade Slusens rense.

En nyttig Sag blev fremmet ved

En Daad paa rette Tid og Sted.

gysse42

-Fa'er! Er det Verdenshavet?

- Nei, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal.

Naar han i Skolen lærte noget,

Saa lærte han ei hen i Taaget.

gysse43

Ta' Dig nu snart ivare Dreng, at der inte kommer en Fisk og bider Dig i den anden Ende af Snøren.

I første Øieblik han troer,

At nogen Fare forestaaer.

gysse44

Gysse begriber ikke hvorfor Christian 2den satte Rumpeskat paa Kreaturernes Hoved (Holberg 15de Bind 438).

Det synes ham, den Skik er lumpen,

At Ho'det yde skal for Rumpen.

gysse45

Sultan er bleven gammel og aflægs. Den boer nu paa Bedstefaders Præstegaard, hvorfra den daglig besøger Kjøgelandevei for at klø Ryggen imod Smaastenene.

Sultan har trukket sig tilbage

I Fred paa sine gamle Dage.

gysse46

Da Sultan blev mere lidende, besluttede man at dræbe ham; men Ingen havde Hjerte til at gjøre det. Endelig paatog Hjelpelæreren sig det i Haab om ved denne Daad at gjøre Indtryk paa Huusjomfruen. Og saaledes døde Sultan. Men Huusjomfruen foretrak dog alligevel Capellanen, skjøndt denne nylig havde faaet Præstekald i en fjern Egn.

Svalt under Nøddebuskes Løv

Begravet ligger Sultans Støv.

gysse47

Gysse blev, ligesom Andre, confirmeret, og viste den for Confirmanter stadige Trang til at vide, hvad Klokken er.

Da Gysses Skjøder voxte frem

Forlod han snart sit Barndomshjem.

gysse48

Gysse drager ud for at prøve Verden.

Til Gysse sige vi Farvel

Og ønske ham alt muligt Held.

Ende.