Fritz Jürgensens tegninger

- Man kan ikke nægte at Arrangementet var overordentlig smagfuldt.

- Jeg maa virkelig bede Dem, som Huusvært at tage Dem af Sagen, Herr Rabe! Tænk, igaar kommer Nicolai hjem fra Skole, og da han gaaer forbi Kjelderen, ta'er Meelmanden ham, og banker ham med knyttet Haand, saa han er ganske lilla over hele Legemet!

- Saa? men hvad havde da Drengen gjort?

Ingen Verdens Ting! ... og iforgaars skal Pigen op efter Tørv, og li'som hun vil ned igjen ta'er han og kyler hende ned af Trappen med Hovedet lige mod Hjørneskabet!

- Gud bevares! men hvad havde da Pigen gjort?

Ingen Verdens Ting!

- En lille halv Kop, Herr - - ?

- Nei tusind Tak.

- Ja, antager De ikke ogsaa det? at et Indtryk der griber os saa at sige med Lynents Hurtighed, i Sandsningens første Moment, er en reen psychisk Virksomhed?

- Vil De tage til Takke hos os til Middag?

- Med Fornøielse! maa jeg spørge: hvad Tid - - ?

- Ja min Mand vil rigtignok overmaade gjerne spise præcis Kl. 2.

- Naar jeg altsaa kommer saadan henimod tre - - ?

- Hun vil maaskee engang erfare, hvorledes jeg stod her mangen en Aften og glædede mig ved Tanken om at være hende nær uden at hun anede det.

- Alias! Jeg kan ikke vide, hvor Nogen vil la' sit Barn døbe Alias; hvem man hører hedder Alias har altid stjaalet eller slaaet Nogen ihjel eller underskrevet falske Dukkementer og løbet væk med dem.

- O, Frantz! Dine bebrejdelser ere grusomme. Naar Du vidste, hvormeget jeg har lidt ved vor lange Adskillelse! Lad os være fornøiede nu, da vi endelig gjensees, og ikke forbittre os de faa Øieblikke. - -

- Nei min Ven! det er forgjeves at jeg søger Adspredelse. Sorger og Bekymringer af enhver Art høre til Dagens Orden og gjøre mig uskikket til at nyde Fornøielser. Graven! min Ven, det er mit eneste Haab.

En Musikus gaaer hen i Orchestret, hvor han ved Slutningen af 2den Act skal slaae et Slag paa Gongongen.

Den unge Frøken Muggs har røbet musikalsk Genie ved at spille "Den tappre Landsoldat" med een Finger. For at saadanne Evner ikke skulle lades udyrkede, bliver hun dagligt af sin Moder og Lærerinden ledsaget til Fortepianoet for at modtage Underviisning i Musik.

- Naa kjere Ven! det glæder mig at Du er kommet lidt op idag.

- Ja, jeg har endogsaa gaaet Haven to Gange rundt med min Kone. Frøknerne herinde skal idag have Klaverstemmer — jeg blev meget oplivet ved at høre det; for saalænge han sidder og stemmer, pleie de ikke at musicere.

- Brava! brava! det var en meget smuk Composition! Var det ikke noget af Beethovens Cis-mol Qvartet?

- Gud, nei! jeg gnider blot Tangenterne af med en ulden Klud!