Dansk landbrug i det politisk styrede marked

2 Teoretisk forståelse af markedet for landbrugsvarer

Det forhold, der hersker mellem økonomiske aktører er søgt beskrevet med forskellige teorier, og i dette kapitel skal særligt omtales neoklassisk teori og institutionel teori. Begge disse er inspireret af den klassiske økonomiske teoris grundlægger, Adam Smith, og derfor er der i kapitlet en løbende sammenligning mellem klassisk og nyere teori.

Adam Smith udgav i 1776 "Wealth of Nations" (note 14). Hans ærinde var at befri samfundet for det offentliges altdominerende indflydelse på erhvervslivet, således som den kom til udtryk i merkantilismen. Han ønskede at erstatte en stor del af statsmagtens direkte beslutninger med markedskræfternes mere anonyme påvirkninger. Hertil kunne han bruge borgernes selviske egeninteresse. I 1776 var det noget helt nyt at opfordre økonomiens enkelte aktører til på individuel vis at pleje deres egen egne egoistiske interesser (note 15):

"It is not from the benevolence of the butcher, the brewer, or the baker, that we expect our dinner, but from their regard to their own interest. We address ourselves, not to their humanity but to their selflove, and never talk to them of our own necessities but of their advantages".

(Smith 1776 bog I kap. 2 (1950 bind I s. 16)

Adam Smith er ikke kun imod statens direkte indgriben i produktionen, han ønsker at ophæve ethvert monopol og håndværkerlaug, og han roser landbrugerne, fordi de da i hvert fald ikke kan skabe monopoler:

"Country gentlemen and farmers are, to their great honour, of all people, the least subject to the wrenched spirit of monopoly. ..

Farmers and country gentlemen .. are generally disposed rather to promote than to obstruct the cultivation and improvement of their neighbours farms and estates. They have no secrets, such as those of the greater part of manufacturers, but are generally rather fond of communicating to their neighbours, and of extending as far as possible any new practice which they have found to be advantageous. ..

Country gentlemen and farmers, dispersed in different parts of the country, cannot so easily combine as merchants and manufacturers, who .. naturally endeavour to obtain against all their countrymen".

(Smith 1776 bog IV kap. 2 (1950 bind I s. 426-427))

Statsmagt og markedskræfter

Figur 2: En skitse af Adam Smiths model for styring af markedet i en liberalistisk økonomi

Alle interesser kan i princippet udtrykkes på markedet, men hvis konkurrencen skader en aktørs interesser, hvorfor skulle han så begrænse sin aktivitet til markedsadfærd? Den perfekte konkurrence på markedet er en slags fælles gode, men alligevel vil de enkelte aktører tilsyneladende være bedst tjent med at undgå markedskonkurrencen for deres eget vedkommende. Hvis alting kan handles, kan der også handles med markedet:

"Konsekvent gennemført ville fuldstændigt frie transaktioner føre til systemets modsætning, til netop det man skulle undgå: Monopolisering, privilegier og ineffektivitet. .. Fuldstændigt frie transaktioner lader sig ikke forene med efficient allokation, for transaktioner om transaktioner vil forandre systemet og gøre det ineffektivt.

.. de kollektive gevinster som opnås ved markedet som fælles gode kunne man kun opnå ved at forhindre, at egeninteressen ophævede markedet, ved at det selv blev gjort til genstand for markedstransaktioner". (Hernes 1978 s. 199, (original))

Også i Adam Smiths forestilling ville egeninteressen og markedet altså kun på bestemte institutionelle betingelser resultere i det fælles bedste, og det måtte være statens opgave som kollektiv institution at sørge for at disse betingelser blev overholdt. Trods harske bemærkninger indgår staten faktisk som en nødvendig del af Smiths system. Han var meget mod den handlende og politiserende funktion, som statsmagten havde tiltaget sig under merkantilismen, men staten var fortsat nødvendig. Smith ønskede, at staten skulle opretholde lov og orden, sørge for skolegang til alle, og at den skulle afskaffe privilegier og monopoler. Desuden var statsmagten for Smith nødvendig for at etablere og opretholde markedet som et fælles gode (note 16).

Smiths liberalistiske model var ikke en beskrivelse af hans egen nutid, og der er modsigelser i modellen, hvis man alene kigger på tekstens ordlyd. Alligevel har han siden haft stor indflydelse på politik og økonomi. Nedenfor skal vi se på de modsigelser og nye teorier, som hans tilsyneladende enkle model har givet anledning til i de samfund, som på én gang er formet af og beskrevet af økonomiske teorier. Den klassiske model omfatter mange forudsætninger, som er gået uændret ind i neoklassisk økonomisk teori. Samtidig fungerer den liberalistiske ideologi stadig som forståelsesramme for landbrugerne, trods det at de samfundsmæssige forhold er helt forskellige fra dem, som Adam Smith anbefalede.