www.ebbemunk.dk arrow Papers arrow Dansk landbrug
 
Dansk landbrug i det politisk styrede marked
Indledning
Teori
Neoklassisk teori
Institutionel teori
Grøntsagsmarkedet
Mælkemarkedet
Konklusion
Noter
Litteratur
Citater
Indhold og stikord
Forrige side Næste side

5 Forord, noter m.v.

5.1 Forord

Denne hovedopgave i faget markedsøkonomi ved KVL handler om politiseringen af landbrugets forhold og herunder specielt betydningen for markedet for landbrugsvarer. Landbruget er ikke mere noget liberalt erhverv i Danmark. Dets forhold bliver i stigende grad reguleret af planlægning og samarbejde mellem landbrugere, landbrugsorganisationer, staten og EF.

Neoklassisk teori forudsætter, at produktion og handel sker i et liberalt, ikke-polititiseret miljø, og derfor gør den skete politisering neoklassisk teori mindre anvendelig. I stedet har jeg valgt at afprøve Gudmund Hernes' institutionelle økonomiske teori, der deler magten over markedet mellem tre parter: stat, organisationer og markedskræfter. Herved bliver det muligt at analysere økonomiske aktørers ophævelse af markedet ved monopol, og man kan også begynde at undersøge de store blandingsøkonomiske områder af dansk landbrugs forhold. Et særligt tydeligt eksempel på samarbejde mellem private aktører og det offentlige er de danske landbrugsorganisationers og statens samarbejde om EF-markedet.

Der er en snæver sammenhæng mellem hvad man kan erkende, og hvad man er i stand til at forklare teoretisk, og jeg må indrømme, at der er en vis overensstemmelse mellem min egen opfattelse og Hernes' institutionelle økonomiske teori. Jeg håber, at mine egne holdninger er tilstrækkeligt klart udtrykt til at andre kan få udbytte af teorien og opgaven, uanset om de er enige med mig eller ej.

Mens jeg har skrevet denne hovedopgave, har jeg været på to ophold på i alt syv måneder i Ungarn. Det blev gjort muligt af et stipendium fra den ungarske stat ifølge den dansk-ungarske kulturaftale,         hvilket jeg er meget taknemlig for. Oprindelig var det min plan at skrive en sammenlignende opgave om styringen af det ungarske og det danske landbrugsvaremarked, og det var med nogen ærgrelse, at jeg af hensyn til opgavens omfang måtte begrænse emnet til udelukkende at være det danske markeds forhold. Selv om denne opgave altså ikke kom til at handle om Ungarn, har jeg alligevel haft meget nytte af opholdet, specielt af besøg og diskussioner med landbrugssociologen Pál Juhász fra det kooperative forskningsinstitut i Budapest.

Desuden er jeg meget taknemlig for stadige råd og vejledning fra min lærer i faget markedsøkonomi, lektor Christian Jørgensen, Økonomisk Institut, KVL, og for en afsluttende kritik af manuskriptet fra forskningsleder, lektor Torben Bager og geograf Villy Søgaard, begge Institut for Samfunds- og Erhvervsudvikling, Sydjysk Universitetscenter. Tak til Jørgen Ole Bærenholdt for mange nyttige diskussioner om metode.

I opgaven har jeg valgt at oversætte de vigtigste fremmedsprogede citater for at øge læseligheden. Citaternes oprindelige ordlyd kan ses i bilag A.

Kolding i marts 1987

Ebbe Munk

5.2 Noter

  1. Gudmund Hernes (red.) 1978: "Forhandlingsøkonomi og blandingsadminstrasjon", Universitetsforlaget, Bergen, Kap. 10 (s. 196-242), og Berrefjord og Hernes 1978 fra samme bog. Også det idet følgende refererede bidrag fra Heum 1978 stammer fra denne bog. Tildeling via markedet skal betragtes som modsætning til tildeling via politisk allokation (f.eks. det, at det på grund af en politisk beslutning er gratis at låne bøger på biblioteket). Ordene "folkestyre" og "demokratisk styre" benyttes som synonym for parlamentarisk kontrol. Den omtalte koordinering er ikke nødvendigvis frivillig, se nedenfor i delafsnittet om afgrænsning.
  2. Jf. Hernes 1978 s. 72.
  3. Jf. Berrefjord og Hernes 1978 s. 100. Det er svært at dømme om hvilken opgave landbrugsministeriet hovedsagelig varetager, og jeg ønsker her blot at gøre opmærksom på, at sagen har to sider.
  4. Jf. Hernes 1978 s. 196 og Heum 1978 s. 165 og 176 i Hernes (red.) 1978.
  5. Jf. Heum 1978 s. 166, 174 og 177.
  6. Jf. Hernes 1978 s. 204.
  7. De omtalte teorier behandles i kapitel 2.
  8. Hernes benytter f.eks. ordet s. 235: ".. at de gjør 'den organiserte kapitalisme' til sitt studiefelt — altså skjæringspunktet mellom markedsadferd, kollektiv organisering, og politiske avgjørelsesprosesser".
  9. Se John K. Galbraith 1961: "Det rige Samfund", Gyldendal, Kbh., John K. Galbraith 1968: "Det nye industrisamfund", Gyldendal, Kbh., John K. Galbraith 1974: "Economics and the Public Purpose", André Deutsch, London, Joan Robinson & John Eatwell 1973: "An introduction to modern economics", McGraw-Hill, London, Gudmund Hernes (red.) 1978: "Forhandlingsøkonomi og blandingsadministrasjon", Universitetsforlaget, Bergen.
  10. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 54.
  11. Jf. Galbraith 1968 s. 197 og Hernes 1978 s. 78.
  12. Jf. Thomas Højrup 1983: "Det glemte folk", Institut for europæisk folkelivsforskning, Hørsholm, s. 534. Som et eksempel kan nævnes en enkelt sætning i Henning Otte Hansen (1986): "Anvendelse af verdensmarkedsprisen ved beregning af størrelsen på landbrugets protektionisme", Ugeskrift for Jordbrug 1986 nr. 6, s. 164-168. På s. 167 nævnes, at en afvikling af dansk landbrugsstøtte ikke vil påvirke verdensmarkedspriserne. "Denne konklusion kan drages selv i den værst tænkelige situation; dvs. i det tilfælde hvor den indenlandske produktion helt ophører, og hvor verdensmarkedet er den eneste forsyningskilde". Her mærker man pludselig en hensigt, som ikke er omtalt tidligere i artiklen: et ønske om at dansk landbrugsproduktion skal fortsætte.
  13. Hernes henviser til Louis Wirths forord i Karl Mannheim: "Ideology and Utopia", Hartcourt, Brace & World, Harvest Books — New York 1965.
  14. Her benyttet i en udgave fra 1950: Adam Smith 1950: "An inquiry into the nature and causes of The Wealth of Nations", red. Edwin Cannan, 2 bind, Methuen & Co., London. For at kunne referere til andre udgaver er citaterne forsynet med Smiths inddeling i bog-nr., kapitel og eventuelt stykke-nr.
  15. Jf. Smith 1776, f.eks. i bog I kap. 10 stk I og bog II kap. 3 (1950 bind I s. 115 og s. 328) og jf. Kindleberger 1976 s. 14 i Wilson & Skinner (eds.) 1976: "The Market and the State. Essays in Honour of Adam Smith", Clarendon Press, Oxford. Også de følgende referencer til Cairncross, Black, Fleming, Giersch og Olson stammer fra denne bog.
  16. Jf. Cairncross 1976: "The Market and the State", s. 113-135 i Wilson & Skinner (eds.) 1976, her s. 113, og jf. Hernes 1978 s. 198. Smith ytrer sig stærkest imod staten f.eks. i bog IV kap. 2 (1950 bind I s. 421), hvor han er stærkt imod at nogen skal tage vare på det fælles bedste, og han klager over offentlig indblanding i investeringsbeslutninger samme sted. I bog II, kap. 3 (1950 bind I s. 328) beklager han sig over kongers og ministres forsøg på at begrænse almindelige menneskers forbrug, "They are themselves always, and without any exception, the greatest spendthrifts in the society".
  17. Den beskrevne neoklassiske teori er grundlagt af Alfred Marshall med bøgerne "Pure Theory of Domestic Values", 1879, og Principles of Economics", 1890. Kritikken er baseret på en kort gennemgang af en nyere, neoklassisk lærebog: Lipsey & Steiner 1981: "Economics", 6th. ed., og på Gudmund Hernes' omtale i Hernes (red.) 1978.
  18. Jf. Hernes 1978 s. 201 og 213.
  19. Se kapitel 10, s. 196-242 i Hernes (red.) 1978, specielt s. 202. Afsnittet om metode er citeret i fuld udstrækning ovenfor.
  20. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 215 og Hernes 1978 s. 204.
  21. Thomas Højrup 1983: "Det glemte folk", Institut for europæisk folkelivsforskning, Hørsholm. I noterne s. 532-534 kritiserer Højrup Socialforskningsinstituttets store projektafhandling (Erik Jørgen Hansen: "Fordeling af levevilkårene", Kbh. 1980, i 5 bind), som netop tager sit teoretiske udgangspunkt i en antagelse om at hele befolkningen har ensartede behov. Dette kalder Højrup "en metode, der på en bestemt, tilsyneladende 'videnskabelig' måde forvandler politisk-ideologiske målsætninger til såkaldte menneskelige behov" (s. 534). Desværre lader Højrup, som om den teori, han selv går ud fra, er værdifri — for at den ideologi han selv benytter kan få et skær af naturlighed.
  22. Jf. Nigel Swain 1985: "Collective Farms Which Work?", Cambridge University Press, Cambridge, her s. 4-5. Swain henviser til A.V. Chayanov 1966: "The Theory of Peasant Economy", Irwin, Homewood Illinois, især s. 5-6, 88-89 og 228-233. Chayanovs teori er blevet kraftigt kritiseret, men det er svært at finde en bedre, og alle iagttagere synes enige om at de nævnte økonomiske begreber behandles helt anderledes i familieøkonomien end i store kapitalistiske firmaer.
  23. Jf. Hernes 1978 s. 206-208. Hernes henviser her til Kenneth Arrow 1962: "Economic Welfare and the Allocation of Resources for Innovation", NBER, Rate and Direction of Economic Activity: Economic and Social Factors, Princeton University Press, Princeton.
  24. Richard G. Lipsey & Peter 0. Steiner 1981: "Economics", 6. udg., Harper International, New York. Det må bemærkes, at forfatterne ikke selv bruger betegnelsen "neoklassisk", men at de betragter økonomi som en enhedsvidenskab, hvor alle anvender samme forudsætninger som de selv, se f.eks. s. 47: "First, economists assume that ..", "Second, economists assume that .. "It is not a basic assumption of economics that  ..".
  25. Det, jeg giver Lipsey og Steiner ret i, er, at der hersker en vis intern logik i den rationalitetssammenhæng, som de benytter. Samtidig er jeg dog meget uenig i rimeligheden af de stiltiende, forudgående antagelser, de har gjort, f.eks. at økonomien er et ligevægtssystem.
  26. Milton Friedman 1972: "Kapitalism och frihet", Aldus/Bonniers, Stockholm. Original udgave 1962.
  27. Jf. Hernes 1978 s. 123.
  28. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 309,hvor forfatterne henviser til at denne betragtning først blev gjort af den neoklassiske økonom A.C. Pigou omkring Ar 1900: "In the Economics of Welfare, Pigou described a number of cases in which laissez-faire is not necessarily beneficial, but he treated them as exceptions to a rule which, in general, could not be questioned" (s. 47).
  29. Jf. Hernes 1978 s. 198 og Robinson & Eatwell 1973 s. 202.
  30. Jf. Cairncross 1976 s. 121.
  31. Jf. The New Encyclopædia Britannica (1974), 15th ed., Chicago, vol. VI s. 798, og jf. Fleming 1976 s. 164-165 i Wilson & Skinner (eds.) 1976.
  32. Jf. Fleming 1976 s. 184 i Wilson & Skinner 1976 og Giersch 1976 sammesteds s. 185-186. Om neo-merkantilisme se ovenfor, Heum 1978 s. 166, 174 og 177, og Cairncross 1976 s. 127.
  33. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 299.
  34. Jf. Hernes 1978 s. 211.
  35. Jf. ovenfor og Berrefjord og Hernes 1978 s. 94, hvor de henviser til Assar Lindbeck 1973: "Mot en merkantilistisk näringspolitik", i "Blandekonomi i förvandling", Bonniers, Stockholm.
  36. Jf. ovenfor og Heum 1978 s. 174.
  37. Jf. Hernes 1978 s. 113, afsnittet om Metodevalg ovenfor og s. 12 i Martin Zerlang 1976: "Bøndernes klassekamp i Danmark", Medusa, Kbh.
  38. Jf. Charles E. Lindblom 1977: "Politics and Markets. The World's Political Economic Systems", Basic Books, New York, a. 48, og Anette Leppert-Fögen 1976: "Den deklasserede klasse", GMT, Grenå, s. 105.
  39. Som et eksempel på et levn fra Adam Smiths retfærdighedsbegreb kan nævnes en udtalelse fra formanden for Landbrugets Fællesorganisation, gdr. Holger Johansen, der går i rette med De danske Landboforeningers opfordring til sine medlemmer om at spare på kunstgødningen: "Landmanden bruger den mængde kunstgødning, der passer til hans jord og pengepung, og det skal andre ikke blande sig i", underforstået, at det kunstgødningsforbrug, der kan betale sig privatøkonomisk for landmanden, det kan ikke være til ulempe for andre (Citeret fra Landbrugsmagasinet 26-6-1986 s. 4: "Overflødig velvilje").
  40. Jf. Hernes 1978 s. 223, 113 og 199. S. 223 henviser Hernes til Joseph Schumpeter: "Capitalism, Socialism and Democracy", Harper, New York 1950, s. 75.
  41. Jf. Gudmund Hernes 1978 "Mot en institusjonell økonomi", s. 196-242 (kap. 10) i Hernes (red.) 1978: "Forhandlingsøkonomi og blandingsadministrasjon", Universitetsforlaget, Bergen. Hernes citerer Veblen s. 223 fra artiklen "Why is Economics not an Evolutionary Science?", skrevet 1897, her fra Max Lerner (ed.): "The Portable Veblen", The Viking Press, New York 1948 s. 236.
  42. Jf. Hernes 1978 s. 213.
  43. Jf. Hernes 1978 s. 223.
  44. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 209 og Cairncross 1976 s. 121 (begge refereret ovenfor).
  45. Jf. Robinson & Eatwell 1973 s. 209 og Cairncross 1976 s. 121 (begge refereret ovenfor).
  46. Jf. Hernes 1978 s. 224. Bemærk, at en sådan økonomisk integration samtidig vil kræve fælles politiske mål og fælles politik.
  47. Jf. Hernes 1978 s. 226 og f.eks. Landbrugsmagasinet 3-4-1986: "Gødningsafgift reducerer ikke kvælstofforbruget". Bemærk, at der for kvælstoffets vedkommende er tale om årsag nr. 2 nævnt ovenfor: at omkostningerne ikke betales af kvælstoffets køber og sælger alene, og at omkostningerne på langt sigt er ukendte og svære at måle i penge. Se også ­note 39.
  48. Jf. Hernes 1978 s. 226 og 228.
  49. Jf. Hernes 1978 kap. 6: "Markedet som domstol", s. 122-133.
  50. Kilde: Egne noter fra Jens Thomsens forelæsninger i EF-fag, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, efteråret 1985.
  51. Dette skal ikke forstås sådan, at jeg mener at omkostningerne bliver ligeligt fordelt — der kan tværtimod være tale om at kun bedrestillede har mulighed for at undgå den fulde skattebyrde.
  52. Berlingske Tidende 1-5-1986, Niels Nørlund: "H.O.A. Kjeldsen er parat til at gå på barrikaderne" (om afgift på kvælstofgødning).
  53. Karl Marx var opmærksom på dette, da han allerede i 1845-1846 skrev følgende: "Således som individerne udtrykker deres liv, således er de også. Hvad de er, falder altså sammen med deres produktion, både med hvad de producerer og hvordan de producerer. Hvad individerne er, afhænger således af de materielle vilkår for deres produktion". (Karl Marx 1970: "Den tyske ideologi", fra "Verker i utvalg", bind 2, red. Jon Elster og Einhart Lorenz, Pax, Oslo, her fra Hernes 1978 s. 61, oversat.
  54. Jf. bl.a. Berlingske Tidende 5-4-1986.
  55. Olson 1976 i en kommentar i Wilson & Skinner 1976 s. 105-109, her s. 105. Mancur Olson mener f.eks. at kunne iagttage, at i de lande, hvor interesseorganisationerne blev ødelagt eller skadet pga. totalitær undertrykkelse, besættelse eller nederlag i 2. verdenskrig, har der siden været en højere vækst end man kunne forvente — den fysiske og institutionelle skade taget i betragtning.
  56. Det er en betragtelig del af landbofamiliernes husstandsindkomst, der kommer fra andre erhverv. Gennemsnittet af alle landbrugsbedrifters nettoindtægt af landbrug var i indkomståret 1985 65.093 kr. eller 44% af samlet husstandsindkomst , der udgjorde 148.719 kr. Kilde: Landøkonomisk oversigt 1986, udgivet af De danske Landboforeninger, tabel 110. Statistikken er beregnet på et repræsentativt udsnit af landbrug over 5 ha. med januarstatus.
  57. Fred Hirsch 1976: "Social Limits to Growth", Harvard University Press, Cambridge, s. 123. Hirsch citerer her fra Gunnar Myrdal: "The Political Element in the Development of Economic Theory", Simon and Schuster, New York 1969, s. 136, oprindelig trykt 1928. Jf. også Marx-citatet i note 53.
  58. Forbrugeren er vel ikke helt ligeglad, for kvaliteten kan være bedre for varer fremstillet under ikke-industrielle forhold. Det afspejles af reklamer og varenavne i brancher, som forlængst er gennemindustrialiseret: "Marmelade fra den gamle fabrik", "Tante Karens småkager", for ikke at tale om "landæg".
  59. Man skal ikke uden videre acceptere Adam Smiths nedsættende sprogbrug "rude state of society" i citatet ovenfor. Smith er en repræsentant for det, som videnskabsteoretikeren Jesper Hoffmeyer kalder for 1700-tallets universalhistorikere. Disse betragtede forskellen mellem folkeslagenes levevis og samfundsfohold som forskellige stadier af perfektion, "oprindelig havde alle levet som de vilde, men nogle folk havde formået at avancere længere end andre, og længst af alle var de europæiske samfund nået, de havde skabt videnskab og kunst, privatejendom og arbejdsdeling" Jesper Hoffmeyer 1982: "Samfundets naturhistorie", Rosinante, Charlottenlund.
  60. Smith 1776 bog IV kap. 8 (1950 bind II s. 159).
  61. Hirsch 1976 kapitel 3 (s. 27-55) og Hernes 1978 s. 219-221.
  62. Man kan dog ikke se bort fra, at der også kan være status og andre tilfredsstillende sider forbundet med en lang transportvej.
  63. Jf. ovenfor. Thomas Højrup anslår i sin bog s. 210, at det drejer sig om 1/3 af den danske befolkning, ca. 1.5 mill. mennesker.
  64. Jf. Hirsch 1976 s. 48-49.
  65. Trods den høje pris kan der godt ved senere salg blive tale om en form for forrentning af købsprisen via prisstigning på ejendommen, for den følgende køber er sandsynligvis også villig til at betale en høj pris for ejerskabet. Jeg kan ikke stå for fristelsen til her at fortælle en historie fra det teoretiske liv: En lærer ved Landbohøjskolen forelæste over emnet "Værdien af en landbrugsejendom". Denne værdi bestod ifølge læreren i den kapitaliserede afkastningsevne plus/minus årlige variationer og måske en vis herlighedsværdi. Så fik læreren et meget direkte spørgsmål: "Du har selv lige købt landbrugsejendom her ved København, hvordan var forholdet så mellem pris og værdi i den handel?" Læreren svarede, at den handel ikke skulle betragtes driftsøkonomisk, for ejendommen var ikke købt af erhvervsøkonomiske grunde... Det har han vel ret i, men realiteten er, at netop sådan skal man betragte hver eneste handel med landbrug, for at handelsprisen giver mening. Det er undtagelsen, hvis en landbrugsejendom kan forrente sin handelspris, jf. også ovenfor s. 24-25 om familieøkonomi.
  66. Jf. Hirsch 1976 s. 137-138.
  67. Jesper Hoffmeyer 1984: "Naturen i hovedet", Rosinante, Charlottenlund.
  68. Jf. Hirsch 1976 s. 12.
  69. Hirsch kommenterer her især Keynes og keynesiansk politik. "Social" er oversat "samfundsmæssigt".
  70. Bemærk, at denne forklaring forudsætter, at landbrugsvaremarkedet ville være i balance, hvis ikke EF greb ind.
  71. Jf. Heum 1978 s. 174. F.eks. taler EF-politikerne om et "frit" indre marked. Det er sandsynligvis forudsætningen om at transaktioner mellem aktørerne er uden omkostninger, der har smittet af fra neoklassisk teori. I virkeligheden vil der jo fortsat være transportomkostninger ved handel, også selv om det eventuelt lykkes at fjerne alle handelshindringer mellem landene.
  72. Jf. organisationsinterview nr. 1 m. Jan Jønsson, salgsleder ved GASA Kolding, 4-8-1986.
  73. Producentinterviews nr. 1 og 2. Disse og de følgende producentinterviews er ikke offentliggjort. Grøntsags- og mælkeproducenterne er udvalgt efter mit eget skøn på grundlag af oplysninger fra ansatte i GASA, Nord Grønt og to landbrugskonsulentkontorer. Der er tale om heltidsbrug, for grøntsagsproducenternes vedkommende med 12, 16, 28 og 46 ha grøntsager og med 0, 3, 4 og 7 fuldtidsansatte foruden løs medhjælp. Mælkeproducenterne har hhv. 47, 60, 65 og 90 køer. Interviewene er foretaget uden fast struktur, men således at alle er blevet spurgt om hvad de synes var vigtigt for afsætningen, hvad markedsprisen aktuelt var, og der er blevet boret særligt i sådanne forhold som for de interviewede syntes at være selvfølgelige, jf. Hernes-citatet ovenfor. Producentinterviewene er foretaget i august 1986.
  74. Jf. producentinterview nr. 3.
  75. Jf. organisationsinterview nr. 2, Andelsbladet nr. 18 1985 (1), Andelsbladet nr. 14 1986 og Andelsbladet nr. 20 1986.
  76. Producentinterview nr. 4. Producenterne nr. 3 og 4 er medlemmer af Nord Grønt.
  77. Jf. organisationsinterview nr. 3
  78. Jf. Odd Gåsdal 1984: "Kortlægning af landbrugskooperationen. Arbejdsrapport nr. 4", Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg, s. 36 og 44. Det omtalte §2-udvalg har hjemmel i lov nr. 596 af 22-12-1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter mv., som sidst er ændret ved lov nr. 80 af 27-2-1980.
  79. Jf. Knut Omholt 1985: (Landbrugskooperationen, landbrugsorganisationerne og staten) "Danmark og Norge 1930-1980, s. 74-85, her s. 81 i Torben Bager 1985: "Landbrugskooperationen i Norden, Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg.
  80. F.eks. udtaler direktøren for Københavns Engros Grønttorv, Gitte Jensen: "At det er et andelsselskab, vi administrerer, mærker man, når mange forskellige interesser skal forenes. Det kan til tider være svært at finde en fællesnævner for kommissionærerne — der sælger for flere gartnere — for købere, for importører og for eksportører, hvis interesser alle sammen på en eller anden måde skal ind under én hat" (Andelsbladet nr. 18 1985 (2): "Effektivitet er hele tiden kodeordet").
  81. Jf. Andelsbladet nr. 18 1985 (1) og Andelsbladet nr. 20 1986.
  82. Tallene gælder udgangen af 1986, de er oplyst af pressechef i MD Poul Hvid.
  83. Ifølge Landøkonomisk Oversigt 1986, udgivet af De danske Landboforeninger, tabel 109, fremgår, at 97% af køerne står på de 48% af landbrugsbedrifterne, der har et "beregnet normalarbejdsbehov" på mere end 1800 timer pr. år.
  84. Jf. Johannes Michelsen 1985: "Medlemmernes formål med landbrugskooperationen", s. 37-48 i Bager (red.) 1985, her s. 39 og 44. Se også Bjarne Møgelhøj 1980: "Det kooperative særpræg", Sydjysk Universitetsforlag' Esbjerg, især s. 9. Om livsformer jævnfør omtalen af Thomas Højrups begreb "den rurale livsform" ovenfor.
  85. Jf. Johannes Michelsen 1984: "Hvad mener andelshaverne?", Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg, s. 58, 59 og 145. Side 58 refererer Michelsen til Ulrich Nitsch: "Farmers' Perceptions of and Preferences concerning Agricultural Extension Programs", Institutionen för ekonomi och statistik, Sveriges lantbruksuniversitet, rapport nr. 195, Uppsala 1982. Michelsen finder dog den ekspressive indstilling så vagt formuleret, at han alene vil tale om at der i Vestjysk Mejeriselskab blandt andelshaverne findes en mere eller mindre udtalt instrumental indstilling (s. 59).
  86. Jf. Michelsen 1984 s. 19 og 113.
  87. Producentinterviews nr. 5-8. Producenterne nr. 5 og 6 er medlemmer af VEKOFA, nr. 7 og 8 af Mejeriselskabet Danmark. Producenterne har 47, 60, 65 og 90 køer. Om interviewene i øvrigt se note 73.
  88. Producent nr. 7 fortalte også en lærerig historie om den tekniske og strukturelle udvikling i mejeribruget siden 1970, bl.a. om hvordan den forrige ejer var blevet medlem af MD: Han leverede oprindelig til det lokale andelsmejeri, men forlod det sammen med andre store leverandører, fordi flertallet af mejeriets medlemmer ikke ville være med til at kræve, at alle skulle have køletank. De store leverandører gik til Grindsted Andelsmejeri, som i oktober 1971 gik med i det dengang ét år gamle MD. MD er kendt for at nedlægge den lokale produktion og koncentrere den på store enheder, men der produceres fortsat ost i Grindsted. De leverandører, som ikke meldte sig ud af det lokale andelsmejeri, kom til at føre en omflakkende tilværelse: Først blev de alligevel nødt til at investere i en mælketankbil, og så opløste de andelsselskabet og solgte mejeriet til en privatmand. Han fik imidlertid hurtigt økonomiske problemer og måtte lade Snejbjerg Andelsmejeri tage over. Snejbjerg Andelsmejeri gik ind i Herning Mejeriselskab, som endelig gik med i VEKOFA!
  89. Jf. grøntsagsproducent nr. 4's udtalelse ovenfor.
  90. Jf. bl.a. Torben Bager 1985: "Indledning", s. 9-17 i Bager (red.) 1985, her s. 9. Kampen om markedsandele har på hjemmemarkedet f.eks. kunnet ses i "mælkekrigen" om det københavnske marked 1982-1984, og for slagteriernes vedkommende var det uenighed om fordeling af eksporten, der i 1983 var grund til sprængningen af ESS-FOOD. Se også Andelsbladet nr. 26 1984, Hans-Henrik Jørgensen: "Ikke fred på mæ1kemarkedet — kun våbenstilstand".
  91. Jf. Torben Bager 1985: "Landbrugskooperationen i samfundet", s. 59-65 i Bager (red.) 1985 (s.d.). Torben Bager anvender begrebet "bondeklasse", som ikke skal defineres nærmere her.
  92. Jf. Bager 1985 s. 63. Om opbygningsfasen og bøndernes bevidste modstand mod privatkapitalen se f.eks. Martin Zerlang 1976: "Bøndernes klassekamp i Danmark", særlig s. 84-96.
  93. F.eks. henviser MD i en pjece om afregningsprincipper direkte til politisk og organisatorisk fastsatte størrelser, bl.a. de priser, som mejeriselskabet kan opnå ved at sælge smør og skummetmælkspulver til intervention. MD bruger interventionspriserne som argument, selv om der praktisk talt ikke interveneres smør og skummetmælkspulver i Danmark: "Basisafregningens beløb påvirkes af faktorer, som ligger uden for selskabet — nemlig: 1. Interventionsprisernes størrelse, der fastsættes af EF. 2. Størrelsen af de af Fællesorganisationen fastsatte omkostningsnormer, som ændres efter behov — normalt i forbindelse med ændring i interventionspriserne", fra "Om Mejeriselskabet Danmark", udgivet april 1986, s. 10-11.
  94. Jf. organisationsinterview nr. 4, transportchef Knud Jensen, Mejeriselskabet Danmark, Viby J., 11-8-1986.
  95. En anden grund til fremmedgørelsen er, at andelsbevægelsen ved at skabe sit eget kapitalgrundlag ophøjer sig til en selvstændig magtfaktor. MDs konsolidering, som Knud Jensen omtaler ovenfor under punkt 3 er et eksempel på svækkelse af landbrugernes medlemskontrol, fordi den indskudte andelskapital forvandles til fælleskapital — kapital, som kun selskabet råder over, jf. Møgelhøj 1980 s. 43, jf. også producent nr. 4's bemærkning om MDs bankvirksomhed ovenfor.
  96. Jf. Zerlang 1976 s. 87.
  97. Jf. Omholt 1985 s. 77 og Flemming Just 1985: "Sammenfatning: En korporativ udvikling?", s. 109-124 i Bager (red.) 1985, her s. 111.
  98. Citeret fra Zerlang 1976 s. 34, hvor han refererer til Erling Olsen: "Danmarks økonomiske historie siden 1750", Kbh. 1962, s. 61. Højreministeren Sehested talte for en forsamling af store bønder og godsejere. Det må være sådanne, han havde i tankerne, da talte om "det ledende landbrug".
  99. Jf. Just 1985 s. 111 og jf. Omholt 1985 s. 77.
  100. Jf. Omholt 1985 s. 78-79.
  101. Jf. Hernes 1978 s. 198 og Omholt 1985 s. 84.
  102. Jf. Omholt 1985 s. 80. Som et tidligt eksempel på regulering af hjemmemarkedet kan nævnes lovgivningen om land- og bymejerier fra 1940, hvorefter mejerier kun måtte levere konsummælk til butikker i deres egen kommune. Denne lovgivning blev ophævet i 1972, men i uenighederne mellem Mejeriselskabet Danmark og andre mejerier kan der trækkes en lige linje til gammelt nag mellem landmejerier (MD) og bymejerier (f.eks. VEKOFA). Se producentinterview nr. 6 og f.eks. Andelsbladet nr. 26 1984, Hans-Henrik Jørgensen: "Ikke fred på mælkemarkedet — kun våbenstilstand", især s. 585-586.
  103. Jf. Børsens Nyhedsmagasin 7-10-1985, Rolf Geckler og Mogens Gyde: Bønder på bistand: 90.000 kr. i støtte til hver landmand", Børsens Nyhedsmagasin 9-6-1986, Jørgen Grønnegård Christensen: "Den offentlige sektors grå zone" og Børsens Nyhedsmagasin 30-12-1985, Rolf Geckler og Mogens Gyde: "Landbrugsfond gav privat lån til kontorchef".
  104. "EFs markedsordninger administreres i følge lov nr. 595 af 22-12-­1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv., som sidst er ændret 27-2-1980. Denne lov bestemmer i sin §2 nedsættelsen af rådgivende udvalg for EFs landbrugspolitik og for administration af markedsordningerne, heraf navnet .. " (Cit. Gåsdal 1984 s. 43-44).
  105. Jf. Gåsdal 1984 s. 81 og jf. Børsen 18-7-1986, Oskar Lund: i 'Mejerierne kan miste fordeling af EF-mia."og jf. Hernes 1978 s. 223 og 104.
  106. Jf. Romtraktaten, artikel 39 stk. 1, som i sin helhed lyder:
    "I. Den fælles landbrugspolitik har til formål:
    1. at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften,
    2. herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer,
    3. at stabilisere markederne,
    4. at sikre forsyningerne,
    5. at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer"

    Denne programerklæring har som ethvert andet realpolitisk dokument sine selvmodsigende bestanddele, f.eks. er det, som opleves som rimelige priser af forbrugerne, sandsynligvis ikke rimeligt for landbrugerne. Bemærk, at arbejdskraften regnes for en produktionsfaktor, noget, som ikke er i overensstemmelse med en familieøkonomisk rationalitetssammenhæng, jf. ovenfor. De selvstændige landbrugere kan i denne sammenhæng ikke være interesseret i atafskaffe deres egne arbejdspladser, heller ikke selv om den samfundsmæssige produktivitet derved forøges.

    1. Jf. Gåsdal 1984 s. 88-95.
    2. Se f.eks. Børsen 16-9-1986, Hakon Redder: "Styring af mælkeproduktion i Danmark skal bevares", og Jyllands-Posten 4-9-1986, Frede Godsk: "Smørbjerg helt ude af kontrol".
    3. At EF er protektionistisk udadtil ses f.eks. af bestemmelsen om fællesskabspræference.
    4. Betænkning nr. 795 1977: "En fremtidig landbrugspolitik", Kbh., og Betænkning nr. 993 1983: "En fremtidig landbrugspolitik — nogle mere langsigtede perspektiver", Kbh. Udvalgene havde henholdsvis 12 og 14 medlemmer, hvoraf tre kom fra Landbrugsministeriet og tre fra landbrugets organisationer. Seks af de 12 udvalgsmedlemmer fra 1977 var med i udvalget der skrev den ny betænkning i 1983.
    5. Jf. Betænkning nr. 795 1977, s. 6, 8 og 9.
    6. Betænkning nr. 993 1983, s. 11, 12 og 25.
    7. Betænkning nr. 993 1983 s. 15.
    8. Disse markedsvilkår er i øvrigt under politisk påvirkning fra alle berørte stater. Alle stater i Vesteuropa afskærmer deres egne landbrugere fra international konkurrence, selv om de samtidig udtrykker ønsket om fuldkommen konkurrence i international handel, jf. Heum 1976 s. 165.
    9. Af andre dele af de neoklassiske forudsætninger, som mangler at være opfyldt, kan nævnes GASA-medlemmernes udgifter til emballage og provision, som ikke stemmer med antagelsen om at transaktionerne er uden omkostninger. På grøntsagsmarkedet optræder FDB, som er Danmarks største firma — dvs. aktørerne er ikke af ensartet størrelse.
    Forrige side Næste side