Dansk landbrug i det politisk styrede marked


3 Styring af det danske landbrugsvaremarked


For at vise anvendeligheden af den institutionelle økonomiske model i afsnittet "Institutionel landbrugsøkonomi" skal modellen nedenfor benyttes til en beskrivelse af to meget forskellige dele af det danske landbrugsvaremarked, nemlig grøntsags- og mælkeproducenters afsætningsvilkår.

3.1 Markedsforholdene for danske grøntsager

Producenterne af grøntsager har i hovedsagen fire kanaler for afsætning, hvoraf jeg her især skal beskæftige mig med de to først nævnte:

  1. Gartnernes Salgsforeningers (GASAs) lokale auktioner og  GASA-medlemmernes salg gennem salgsledere til grossister,  butikskæder og detailhandlende,
  2. Nord Grønt, en producentforening der er stærkt integreret i FDB,
  3. Københavns Engros Grønttorv, hvor handelen foregår ved  direkte aftale mellem køber og sælger (og hvor både køber  og sælger kan være grossistfirmaer), og endelig
  4. producenternes eget torvesalg og salg til lokale butikker.

Mange frilandsgrøntsager dyrkes ikke af gartnere, men af landbrugere som et alternativ til dyrkning af andre markafgrøder. Sådanne specialafgrøder er karakteristiske ved at være arbejdsintensive og ved at producenten hurtigt kan skifte én afgrøde ud med en anden, hvis der opstår problemer med dyrkningen eller afsætningen. Grøntsager kan variere meget i pris, og markedet er temmelig uigennemsigtigt. Desuden er der den vigtige forskel i forhold til traditionelle landbrugsprodukter, at staten og EF kun har begrænset indflydelse på produktion og afsætning af disse specialafgrøder.

Der foregår for øjeblikket en kraftig strukturudvikling af produktion og omsætning af grøntsager. De bliver i stigende grad solgt til forbrug gennem købmandskæder, store supermarkeder og FDB, og grønthandlernes butikker er ikke længere den største afsætningskanal.

3.1.1 Auktionssalget i GASA Kolding

I Kolding ligger en mindre GASA-auktion. Den har 200 medlemmer, som leverer for ca. 25 mill. kr. pr. år. Der sælges blomster og grøntsager ved auktion med hollandsk ur, grøntsager dog kun tre gange om ugen.

Leverandørerne til auktionen i Kolding er — som køberne mange små og nogle få store. Under auktionen står tre grossister hele tiden i telefonkontakt med opkøbere ved de øvrige auktioner, og prisen på f.eks. tomater skal ikke variere meget mere end 10 øre pr. kg., før det kan betale sig for grossisterne at sende et parti til Odense eller Esbjerg. En del af de varer, der opkøbes i Kolding kommer til Københavns Engros Grønttorv. Også Nord Grønt er repræsenteret på auktionen i Kolding ved en grossist.

Udbud og efterspørgsel varierer stærkt, udbuddet fordi den samlede produktion ikke planlægges af foreningen, og fordi vejret har stor indflydelse. Efterspørgslen varierer, fordi forbrugernes køb af grøntsager er meget impulspræget — og ofte på en måde, så det er svært at få til at passe sammen med høst af grøntsagerne. Det er vanskeligt at regulere tilførslerne, f.eks. kan blomkål vanskeligt opbevares længere end otte dage på køl.

Medlemmerne af Gartnernes Salgsforening har leveringspligt for deres gartneriproduktion, og de betaler 10% af budsummen til dækning af salgsomkostninger, afregningsgebyr og opbevaring på køl. Evt. overskud udloddes som dividende, typisk 1-2% af omsætningen. For at kunne blive medlem, skal leveringerne have et vist omfang.

Der er ansat en salgsleder til at følge markedet og tilrettelægge udbuddet således, at medlemmerne opnår den højest mulige pris og så priserne ikke kommer til at svinge for meget. De større avlere holder løbende kontakt med ham, forhører om prisen og meddeler, hvor store leverancer de kommer med i den kommende tid. Hvis en avler varsler et parti, som er større end auktionen vil kunne aftage til en rimelig pris, forsøger salgslederen at afdisponere partiet, dvs. at få det afsat til en anden salgsforening, til en grossist eller til eksport.

Landets største avler af rosenkål er medlem af GASA i Kolding, og derfor kan denne auktion styre prisen på rosenkål vinteren igennem, For at holde en rimeligt stabil pris aftaler avleren og salgslederen avlerens tilførsler vinteren igennem. Der skal tages hensyn til hvilke sorter der kan tåle frost, og til om det er vejr så andre kan hente rosenkål ind fra marken. Salgslederen, Jan Jønsson, mener i øvrigt, at avlerne skulle tænke mindre på problemerne med pris, udbud og efterspørgsel — "det har de os salgsledere til" (note 72).

Jeg besøgte to avlere, der leverer til GASA Kolding for at spørge dem om deres vurdering af auktionssalget og hele markedssituationen. De to er ret store producenter af forskellige slags kål (note 73).

Den første producent sagde, at der generelt er stor usikkerhed om prisniveauet på grøntsager. GASA-auktionernes priser offentliggøres ikke, og hvis man vil vide noget om prisen på en auktion, må man spørge en avler, man har tillid til. Det eneste sted, hvor der er en officiel notering er på Grønttorvet i København, men "den er ikke pålidelig, den ændrer sig ikke fra april og så gennem hele sæsonen til næste april". I stedet taler producent nr. 1 sammen med seks andre avlere en gang om ugen, de holder et telefonmøde og taler om vejret, afgrøderne og afsætningsmulighederne. Det er specielt vanskeligt at have med blomkål at gøre. Den skal høstes når den er tjenlig, og den kan dårligt opbevares mere end en uge. Markedsprisen kan først konstateres når varen er kørt til auktion, og "da er det nogen gange at prisen er så lav, at det ku' være mere tjenligt om afgrøden blev på marken".

Producent nr. 2 var ret utilfreds med auktionsformen med hollandsk ur, han opfordrede til at GASA stopper uret og i stedet sælger varerne. Der er for meget lotteri i det hollandske ur, og det er ikke til at betale arbejdslønninger med det usikre resultat, som uret giver. Det kan være meget godt eller spændende for de mindre avlere, men for store producenter duer det ikke.

Denne producent er især blevet sur på auktionssystemet efter at han i sommeren 1986 leverede 30 kasser jordbær til auktion på en dag, hvor markedet viste sig at være overfyldt. Jordbærrene blev solgt til 1.20 kr/kg, som er langt under plukkelønnen på 1.80 kr/kg.

"Det tabte vi 200 kr. på, men det værste er, at grossisten står og griner af os. I stedet burde det være sådan, at varen gik retur. Vi kunne have solgt jordbærrene heroppe ved landevejen".

Det er nemt for grossisterne at skaffe varer fra Holland, og ifølge denne avler åbenbart for nemt:

"Det er svært at få toppriser, fordi hvis der mangler tilførsler er det snart kun et spørgsmål om timer, før varen er leveret fra Holland — vi er altså sikre på ikke at få toppriser. Derimod kan det hollandske ur stadig skaffe os bundpriser. Bevægeligheden på markedet er blevet enorm!".

Producent nr. 3, der leverer til Nord Grønt, siger, at det kun er mellem 1/3 og 1/4 af GASAs omsætning, der kommer på auktion, resten afsættes til de 3-4 store grossister. Han mener derfor, at prisfastsættelsen i GASA sker på et tyndt grundlag (note 74).

På auktionen i Kolding er der forholdsvis mange små detaillister, og det betyder et højere prisniveau end hvis det udelukkende var grossister, der købte op. I forhold til de større GASA-auktioner i Odense og Århus er det desuden en fordel, at man i lokalområdet kan bruge returkasser, for det holder omkostningerne nede. Når noget skal sælges ud af området, f.eks. til København, så skal det pakkes i styrofoamkasser, og det er dyrt f.eks. for en afgrøde som blomkål, der fylder meget.

Også transportomkostningerne er betydelige. En palle med blomkål rummer 320 hoveder og koster ca. 320 kr. at få transporteret fra Kolding til København. Hvis en GASA-avler vælger at levere direkte til Københavns Grønttorv, skal han betale ca. 15% af salgsprisen til sin kommisionær (sælgende grossist) og 10% af resten til sin GASA-forening. Det er ret høje omkostninger, og det kan friste leverandøren til at sende varen afsted uden at fortælle det til sin salgsforening. En af leverandørerne siger, at foreningen ikke gør særlig meget for at få medlemmerne til at overholde deres leveringspligt — men naturligvis er de grossister, der køber ind på auktionen på vagt overfor parallelle tilførsler til Københavns Grønttorv. Efter denne leverandørs mening sker langt de fleste overtrædelser i handeler med de sædvanlige aftagere, men uden om GASA.

Jeg spurgte GASA-leverandør nr. 1, om GASA kan gøre sig fri af systemet med grossister på samme måde som Nord Grønt har gjort det, og han svarede: "GASA gør det godt, men det er svært for GASA at undgå eller at erstatte grossistleddet — uden grossister bliver systemet nok lige så dyrt. Jeg kender avlere, der selv kører til Grønttorvet i Valby, men hvad er de værd, når de har været på torvet fra 4 morgen til kl. 10? — Så må konen tage slæbet derhjemme imens. Det er også bedst at høste grøntsager om morgenen".

GASA styrer ikke medlemmernes produktion, men forsøger at holde rede på hvad der vil komme på markedet. Hvert år i januar sender GASA Kolding et spørgeskema ud til medlemmerne for at se, hvor store arealer medlemmerne dyrker med de forskellige afgrøder. I 1986 viste undersøgelsen, at det udplantede areal med kinakål var gået op med 50-60%, og på salgskontoret begyndte man at frygte for prisen, for tendensen var den samme andre steder i landet. Men vejret klarede problemet i to omgange: Foråret var meget koldt, så mange kinakål gik i stok. I juni måned blev det til gengæld meget varmt, så der kom stor efterspørgsel på de kinakål, der trods alt blev produceret.

GASAs system med auktionssalg eller forhåndssalg er en mellemting mellem Nord Grønts stærkt styrede produktionsplanlægning og den mere uigennemsigtige direkte kontakt mellem køber og sælger på Københavns Grønttorv. I det følgende skal omtales Nord Grønts produktionssystem.

3.1.2 Planlægning og forhandlinger hos Nord Grønt

Nord Grønt har også navnet "Frugt- og grøntsagsproducentorganisationen af 1973", og er altså defineret som en forening af producenter, selv om den er meget nært tilknyttet forbrugerkooperationen FDB. Før 1973 solgte FDB næsten ikke grøntsager, og i 1986 er omsætningen i dette system steget til ca. 200 mill. kr. Inclusive andre leverancer og import sidder FDB nu på 25% af markedet for frugt og grøntsager (note 75).

Med de ny ferskvareterminaler vil FDB forsøge helt at undgå lagring.

"Det, vi får ind om eftermiddagen er ofte det, der er blevet hevet op af markerne samme dag, som vi så små 12 timer efter kan sende ud igen",

siger ferskvarechef Gunnar Back, der er daglig leder af FDBs terminal i Albertslund (Andelsbladet nr. 20 1986). Varerne skal være så friske, at der næsten er dug på dem i butikken, og FDB ønsker kun at sælge første klasses varer. Nord Grønt-avlerne pakker grøntsagerne i pose med leverandørnummer, sidste salgsdato og evt. også pris, og de kan kun ved særlig aftale sælge de varer, som ikke opfylder EF-normerne for klasse I.

Nord Grønt-avlerne holder planlægningsmøder hvert år i november, hvor de fordeler afgrøder, arealer og sorter mellem sig i forhold — til FDBs og andre kunders behov. Møderne lægges så. tidligt, at medlemmerne kan nå at bestille sorter før planterne skal sås hos tiltrækkerne. Samtidig vælger hver enkelt leverandørgruppe en gruppeleder. Hver avler holder herefter et møde med sin grøntsagskonsulent, og de fordeler produktionen på uger og sorter, så alle Nord Grøntleverancer en bestemt uge er af samme sort. Denne standardisering er en af grundene til at avlerne kan få højere betaling end gennem GASA.

Selv om mængderne i det store og hele bliver aftalt meget tidligt, mangler der en vigtig faktor for at producenterne kender deres vilkår på forhånd, nemlig prisen. Den fastsættes for de fleste varer for en uge ad gangen i en form for forhandling mellem FDB og Nord Grønt. I følge de to parters aftale skal FDB betale en pris, der ligger så tæt på markedsprisen som muligt, men hvad er markedsprisen? Nord Grønt og FDB støtter sig til prisen på GASAs auktioner, men det er svært, for nogen gange er der en usikker tendens på auktionerne med f.eks. flere kroner pr. kinakål mellem de enkelte GASA-auktioner. Derfor hæfter Nord Grønt-avlerne sig mere ved tendensen end ved den aktuelle pris. Systemet med at fastsætte prisen for en uge ad gangen dæmper prisudsvingene. Nord Grønt-avlerne får hverken 10 kr/hoved i forsæsonen eller pludselige dyk til under 2 kr. ved for store tilførsler.

Trods den nære tilknytning er interessefællesskabet med FDB ikke fuldstændigt. Leverandør nr. 4 siger:

"Vi har fælles interesser med FDB til et vist punkt. Vi skal betragte FDB som en købmand — ikke en som forsøger at snyde, men en købmand, som har andre interesser end vi har" (note 76).

FDB tilbyder altså en fælles pris til alle avlere modsat GASA-systemet, hvor den pris leverandørerne får, er et resultat af udfaldet på auktionen (dvs. en form for marginal pris). FDB fraviger sin prisliste, hvis der opstår mangel i en landsdel, og en Nord-Grønt-avler får tilbudt en merpris der kan dække transportudgiften. Avlerne har også mulighed for at afsætte den produktion, som FDB ikke vil aftage, til anden side. Det skal dog ske til en tilsvarende eller højere pris end den som FDB betaler.

Man bliver medlem af Nord Grønt ved at aftale en beskeden leverance, f.eks. 50.000 blomkål, og tegne et gæstemedlemsskab uden stemmeret. Producentgrupperne (her: dem som leverer blomkål) skal acceptere gæstemedlemsskabet, dvs. at de nuværende medlemmer har magt til at forhindre potentielle konkurrenter i at komme indenfor i systemet.

Den løbende koordinering foregår således, at den enkelte avler får tilsendt f.eks. et "Ugebudget for leveringer i Tyrstrup" fra FDB i Odense, og hver morgen inden kl. 7 ringer han og får dagens endelige ordre, så han ved hvad han kan sætte folkene til, når de møder. Varerne skal leveres sorteret og pakket på terminalen inden kl. 18 samme aften. Producent nr. 4 starter ugen med at høste lørdag og levere søndag, så varerne kan være i butikken mandag, En typisk fordeling er f.eks. 60-50-50-50-65-15 kasser kinakål i løbet af en uge. Hvis afsætningen svigter, kan FDB foreslå at producenten sætter mængden ned. Det er han ikke forpligtet til, men producent nr. 4 mener alligevel, at det er en god ide at reducere leverancerne, for at FDBs indkøbere ikke skal skubbe en bølge af daggamle grøntsager foran sig. Alle de grøntsager, som Nord Grønt leverer er mærket med dato, og det er også i avlernes interesse at FDBs lagertid bliver så kort som muligt, så det er friske varer, der kommer i butikkerne.

Omkostningerne i Nord Grønt holdes nede bl.a. ved at medlemmerne selv står for koordinationen. Foreningen betaler en telefonsvarer for de enkelte producentgruppers ledere. Det at være gruppeleder betragtes som et offentligt ombud, som alle skal prøve — det gælder dog også om at vælge en der forstår at forhandle med FDB osv.

"De direkte omkostninger i Nord Grønt-organisationen er meget lavere end GASAs 10%, i Nord Grønt skal vi kun betale 2 eller 1%. En af forklaringerne er, at vi selv er med til at koordinere produktionen, og de omkostninger får vi ikke dækket. Som gruppeformand får jeg kun dækket telefonudgifterne",

siger producent nr. 4. Varerne pakkes i FDBs modulkasser, som er billigere end GASAs almindelige engangsemballage — og man kan netop bruge returemballage, fordi der er tale om et lukket system. FDB låner emballagen ud, avleren skal dog betale for overforbrug, dvs. han risikerer et rentetab.

Omkostningerne i Nord Grønt er også lave, fordi der kun er 4 ansatte og kun få omkostninger derudover (FDB stiller bygninger til rådighed). Det må sammenlignes med, at f.eks. GASA Odense har 5-6 gange større omsætning og 400 ansatte. For eksport gennem Nord Grønt må avlerne dog betale højere omkostninger, 2-5% plus transportudgifter.

Avlerne er interesserede i at have afsætningsmuligheder ved siden af Nord Grønt, fordi FDB kun aftager 1. klasses grøntsager. Hos producent nr. 4 kommer der derfor en grossist hver fredag aften og rydder lageret. Det bliver så solgt som torvevarer lørdag formiddag. "Det er en helt anden salgsform, dér betyder sidste salgsdag ikke noget".

Som ovenfor omtalt var der god afsætning på kinakål under hedebølgen i juni 1986, så FDB måtte købe ind på GASAs auktioner. Producent nr. 4 mener, at GASA og Nord Grønt slet ikke kan undvære hinanden, ligesom GASA ikke kan undvære de 4-5 store grossistfirmaer — nu har Nord Grønt en passende markedsandel, nu gælder det om at udvide samarbejdet med de andre organisationer. Producent nr. 3 er ikke så tilfreds med samarbejdsforholdet:

"FDB er en meget kontrær organisation. Jeg har ønsket store kasser til hvidkål i 5 år, og de kommer først nu. Hver gang de har skiftet folk ud på de forskellige poster, kan man starte forfra med at overtale ... Nu får vi de store kasser, men det har varet lang tid. Det er også galt, når de skifter indkøbere. Det er ikke altid nemt at snakke med folk i en telefon, og man kan ikke altid tage til Odense for at vi kan blive enige" .

"Nu bliver det hele styret fra København. FDB er ligeglade med om de skal give 4 kr. for et hvidkålshoved og sælge tre for en tier — det giver et underskud på en halv million, som skal dækkes ind andre steder — FDB har planlagt kampagnen på forhånd. Det var nemmere, da jeg leverede til FDB her i byen. Så kunne jeg sige 'I næste uge har jeg en masse hvidkål, sælg hvidkål' — og så gjorde de det".

Heller ikke producent nr. 3 kan dog se den store forskel mellem salgsorganisationerne:

"De GASA-leverandører, der laver nogen gode produkter, de får også den pris de forventer. Der er ikke så stor forskel på Nord Grønt og GASA — også Nord Grønt-leverandører kan have problemer med økonomien, de kan endda gå fallit".

Forskellen på systemerne kan især ses, når afsætningen er svag:

"Det er ærgerligt, når man som Nord Grønt-avler må lade noget stå på marken".

Ja, men hvis alternativet er at sende det på auktion og få for lidt for det, så er det måske alligevel den bedste løsning.

3.1.3 Grøntsagsmarkedet mellem stat, organisationer og markedskræfter

Statsmagten har ikke meget indflydelse på markedsforholdene for grøntsager. Det er vanskeligt at intervenere i markedet, fordi det er så bevægeligt, og fordi produkterne har lav holdbarhed. EFs påvirkning mærkes mest gennem kvalitetsnormer og gennem det, at der i nogle år har været mulighed for tilskud til oprettelse af producentsammenslutninger. Derudover består støtteordningerne mest i tilbagetrækningsstøtte og forarbejdsningsstøtte for visse grøntsager, især for produktion af tomatkoncentrat, dvs. ikke noget der kan udnyttes i dansk grøntsagsproduktion (note 77).

Da statsmagten ikke intervenerer i grøntsagsmarkedet, er der ikke så udpræget behov for de interesseorganisationer, som optræder f.eks. i mælkesektoren, hvor staten og EF i højere grad blander sig i markedsforholdene, men interesseorganisationerne findes og er repræsenteret i ministeriets udvalg. "Landbrugets Specialafgrødeudvalg" organiserer de af landbo- ­og husmandsforeningernes medlemmer, der dyrker frilandsgrøntsager. I udvalget er repræsenteret interesseorganisationer som landboforeningerne, husmandsforeningerne og landbrugsrådet og kommercielle salgsforeninger som f.eks. Nord Grønt.

Landbrugets Specialafgrødeudvalg deltager sammen med landbo- og husmandsforeninger og Dansk Erhvervsfrugtavl i "Brancheudvalget for frugt, bær og grøntsager", der er det erhvervs politiske koordineringsorgan. Dansk Erhvervsgartnerforening (der organiserer væksthus- og frilandsgartnere og GASA), står uden for brancheudvalget men er sammen med dette udvalg og landboforeningerne, husmandsforeningerne og Landbrugsrådet repræsenteret i Landbrugsministeriets §2-udvalg for frugt og gartneriprodukter (note 78).

GASA, Nord Grønt og Københavns Grønttorv

Figur 5: De producentejede markeders rolle i grøntsagsomsætningen

§2-udvalgene er en form for rådgivende kontaktudvalg, som kun findes indenfor landbrugsministeriets område. Her han interesseorganisationerne opnå en bred drøftelse af erhvervets vilkår og diskutere den danske statsoplæg til forhandlinger i EF mv. (note 79).

Styringen af grøntsagsmarkedet må i hovedsagen anses for at være delt mellem markedskræfterne og forskellige typer af organisationer. Markedskræfterne — fastsættelse af pris og mængde ved hjælp af udbud og efterspørgsel — har stadig mere at sige i grøntsagssektoren end i mange andre brancher, men de forskellige kommercielle organisationer gør hvad de kan for at beskære markedskræfternes indflydelse til fordel for organisationerne.

De kommercielle organisationer er i første række små private producentvirksomheder med få ansatte. Deres interne forhold ser vi bort fra i denne analyse. Dernæst store organisationer, som står for producenternes afsætning. De er meget forskellige, idet GASA ikke handler med sine medlemmer, men alene står for auktion og salgsledelse, Nord Grønt handler med sine medlemmer, og Københavns Engros Grønttorv, hvor selve salgsområdet ejes af et producentdomineret andelsselskab, men hvor omsætningen foregår i privat regi. Trods det, at alle tre typer er andelsejede, kan de dog ikke siges alene at varetage producenternes interesser (note 80).

I tredje række består de kommercielle organisationer af grossister og detailhandelen, hvoraf kun det forbrugerkooperative selskab FDBs forhold skal behandles her.

Som omtalt i delafsnittet om Nord Grønt er FDB først begyndt at satse på ferskvarer omkring 1974. I perioden 1979-1986 har FDB bygget 4 terminaler til distribution af ferskvarer, og med adgang til 2 terminaler, som Hjemmemarkedsselskabet Danmark har bygget, er der kapacitet til at dække daglige leveringer til hele landet med frugt, grønt, æg, ost, margarine, kødpålæg, salater, halvkonserves og langtidsholdbart kød, foruden mælk og brød. FDBs egne butikker og brugsforeningerne bestiller varer hjem hver dag ved lukketid på særlige små dataopsamlingsmaskiner. Bestillingerne transmitteres over telefonen, og ca. kl. 23 samme aften begynder ekspeditionen af bestillingerne til næste dag. Varerne køres ud senere på natten og står klar ved butikken, når personalet kommer næste morgen. Med dette system undgår FDB at hver eneste butik skal ligge inde med stødpudelagre af alle varer. Det betyder både en økonomisk og en kvalitetsmæssig fordel, for det sparer lageromkostninger, og det sikrer virkelig friske varer til salg (note 81).

Der er dog også ulemper ved systemet. Terminalerne kræver store samlede investeringer, og netop fordi fordeling og udkørsel centraliseres, gør det også distributionen følsom for forstyrrelser.

"Hvis EDB'en går i stykker, går det hele i stykker, men det sker utrolig sjældent. Til gengæld er det meget svært, når det går galt". siger driftsleder Knud Blixen Møller om FDBs terminal i Albertslund (Andelsbladet nr. 20 1986).

Med dette system og små daglige justeringer af bestillingerne kan FDBs indkøbere faktisk undgå lagring af grøntsager, ikke kun på terminalerne, men også i butikkerne. Hvis salget svigter, ser FDB hellere at grøntsagerne bliver på marken. Hvis derimod salget overstiger forventningerne eller afgrø­derne svigter, kan det knibe for Nord Grønt at levere tilstrækkelige mængder fra medlemmernes egen produktion, og så må Nord Grønt indkøbe udefra.

Markedet for grøntsager har traditionelt altid været meget levende. Vejret har en afgørende indflydelse både på salg og produktion, og priserne svinger kraftigt. I samarbejde med Nord Grønt har FDB gjort et stort stykke arbejde for at reducere markedskræfternes foruroligende indflydelse ved hjælp af planlægning og organisation. FDBs system betyder ikke billige grøntsager, men den høje kvalitet har øget salget , og i konkurrencen med andre butiksformer er FDB åbenbart bedst til at udnytte de tekniske muligheder.

De to producenter der leverer til FDB gennem Nord Grønt (nr. 3 og 4), virker tilfredse med de stramme begrænsninger for markedskræfternes indflydelse. Producent nr. 2 siger ovenfor noget, som tyder på, at hverken GASAs eller Nord Grønts leverandører får gevinsten, hvis der pludselig opstår mangel — så kommer der straks forsyninger fra Holland. Det kan være derfor, at Nord Grønts medlemmer accepterer FDB-­systemets stramme styring og de udjævnede priser. Eller som producent nr. 4 siger det: "Hvis ikke jeg vidste, at vi ville få en ordentlig pris for grøntsagerne, så var de slet ikke værd at dyrke!".