Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Alle linjer

var begge poler bygget ind
var besat af Sandheden og søgte den i alt
var både mand og kvinde
var børnene atter
var den jeg bedst ku' li'
var der kun håbet tilbage
var der nu ganske få
var det eneste jeg fik sagt
var det eneste jeg ku' se
var det kaffetid
var det med det min tid sku' gå?
Var det mest mod lysten selv
Var det mon det jeg ville med mit liv?
Var det mon det
var det mon indeni os Paradiset lå?
Var det, det endte med det, det endte med
var døden også med
var en fjer i floden og en sko på vejen østpå mod bjergene hvor børnene forsvandt
Var han mon omgivet af kærlighed?
var lidt pænere end mit rygte
var nådegaven til indvandrerdrengen fra Nørrebro
var rosen min
var smukkere og klogere og ren lyrik
vasketøj og brændestak
ved at gennemsynge luften
ved den gamle bro
ved den gamle gitterbro
Ved den gamle Gudenå
Ved den gamle gule å
Ved det store dansetelt
ved Dover med kurs Calais
Ved du godt den gamle whistleblower godt kan blive træt
Ved du godt den gamle whistleblower har boet mange år
ved du godt den gamle whistleblower holder vagt
ved et bord med en halv flaske gin
Ved godt tiden går og går
Ved indgangen i hallens anden ende står en junkie
ved jorden at blive gør dig bare sær
Ved krigsudbruddet var humøret oppe
ved midnatstid
Ved modelbanen står jeg og glor, tænker på det var i fjor
ved navn "Bjerringbro By Night" og "Mossø Til Morgen"
ved regionalen op til Humlebæk
ved teatret hvor han spilled' det han havde tænkt
vedtog man på Hotel Bermuda forleden
vejene krydses og hjerterne slår
vejret der skifter
Velkommen igen Guds engle"
velkommen
vender bagud
vender du dig bort
verden blir skabt lige nu her på broen
Verden bliver mindre dag for dag
verden er af lave
verden er mangfoldig og den
verden er så fuld af farer men han fandt på råd
verden er så lille
verden er så ny og stor
Verden skrumper ind
verden var en anden uden dig
verdensmesteren Joe Gans tog endelig imod
vers fra salmernes bog
vest for Kryle Klit
vi andre vi var kun
Vi bevæger os og blir bevæget
vi bliver målt på det vi gør
vi bliver målt på det vi tør
vi bliver ét til sidst
Vi bobler op og brister
Vi bruger så mange forskellige ord
vi brænder et lys bag ruderne
Vi bytter og
Vi danser og det heler
vi deler og
vi deler samme skæbne
vi drikker en skål for stedet vi bor
Vi drømte vi stod bag plankeværket
vi drøner forbi
vi efterlader måske kun
vi elsker alle og gør hvad vi vil
Vi er alle immigranter landet lige her
vi er alle sammen anderledes
vi er altid glade for ved det bliver sommer igen
Vi er atter helt alene
vi er bange vi er små
vi er blæst over Blåvand
Vi er borte med blæsten
Vi er de gennemrejsendes armé
vi er dem vi tror
vi er det kulturelle mylder på Nørrebro
vi er et ekko af sommer
Vi er helt alene
Vi er ik' noget særligt, vi er glade vi er til
vi er ild der brænder
vi er klare stjerner
Vi er kommet så langt med hinanden her i huset
vi er kun få
vi er mere end to når vi forliges
vi er sandkorn fra en strand
vi er som fredløse irske trælle
Vi er stjernestøv, det siger kosmologen
vi er til og der er intet jeg hellere vil
Vi er én stor ghetto
vi et rygested
vi falder alle sammen udenfor
vi falder
vi fandt ham nede ved åen hvor han krogede en ål
vi flår os og
vi fortæller verden frem i lyset
vi får den tid vi får
vi følges ind i teltet
Vi gik forbi en gammel mand
vi gir ham nye klæ'r
Vi gir hinanden navne
vi gumlede og hostede og så
vi halter og vi hulker og ler
Vi hang under broerne
Vi har alle en historie
vi har alt at miste hvis vi ikke kan
vi har den boende
Vi har et ansvar for en drøm
vi har flest for penge
Vi har glemt vi ikke aner mer
vi har hverken vest eller redningsbåd
Vi har jaget tundraen tynd efter mammutter
vi har jo været der selv"
Vi har kun en jord
vi har kun et sprog
vi har kun hinanden for fanden
vi har lige lettet anker
Vi har meget mere tilfælles end det der skiller os
Vi har mere guld end vi har grønne skove
vi havde hovedrollerne i
vi heler og
vi hinked' og blinked' og vinked' farvel
Vi hvisker hvad var deres grunde
vi håber og
Vi hænger drengene i harpestrengene
Vi hænger i sproget og dingler
vi jublede højt vi glemte os selv
vi kalder og
Vi kan dø hvert øjeblik
vi kan mer' end vores fadervor
Vi kaster lange skygger
Vi klappede og råbte på mer
Vi kommer ikke længere med ord
vi kunne altid komme hjem igen
vi lever i lånte fjer
vi lever i skudsikre veste
vi ligger så tæt
Vi lukkede os lidt om os selv
vi lukker vore grænser
vi lukker vore øjne i og glor
vi lytter og
vi længes og nyder
vi lænked' ham til bifald, smigred' ham ihjel
vi løfter hans arme, vinker med hans hænder
vi mangler ord
vi må betale for at slippe
vi må elske eller dø
vi må håbe han er rar
vi må skilles før det går over gevind
vi må spørge hinanden igen og igen: Hvem er vi?
vi må, hvis det her skal blive stedet vi kan være,
vi måtte altid komme hjem igen
vi mødes på midten, kvinde og mand
Vi mødes under månen
Vi mødtes igen 1. juledag
Vi mødtes under månen
Vi mødtes ved den første milepæl
vi pakkede banjoerne ud, talte for med højre fod og så hallo
Vi putter ham i åben vogn
Vi rejser forskellige veje
Vi rejste os på to ben for at hinke
Vi rullede ind i Holland i en pis-gul 2cv
Vi råber og
vi råbte for højt hver især
vi råbte "Merry Christmas"
vi sad i flok
vi sad og skreg os hæse alle tyve og i bundløs gæld
vi ser da alle helst
vi si'r der ingen grænser er for kærlighed
vi skal elske lidt igen
vi skal elske vore fjender
Vi skal ikke blive til noget
Vi skal nå en færge
vi skriger og
vi sku gerne blive til nogen
Vi slingrer og slingrer fra side til side
vi slingrer og slingrer
Vi slår op vore øjne
Vi slår os og
Vi spillede for livet
Vi spræller som ormen på fiskerens krog
vi synger om den dybe stille ro
vi så vi var nøgne
vi sætter mærker i alle mål
vi tager intet med herfra
Vi taler sandhed, alt er løgn, et kommunistkomplot"
Vi taler så mange forskellige sprog
vi tier og
vi to aldrig fandt
vi to aldrig fik
vi to bor
Vi to kan overleve næsten alt
vi to vil aldrig få asyl
vi trives ved forskellighed
Vi tror der går et hjerteslag
Vi tror vi fordriver tiden i trods
vi turde altid komme hjem igen
vi tækker vor rede ved efterår
vi tæmmede ilden
vi unger listede med tænderne i vand
vi var nogen stykker der sku' spille
vi var udødelige
vi ved han kommer fra cyberspace
vi ved hvad mennesker ku' skrive
Vi ved stilhed
vi vejer pigerne i drejelirerne
vi venter på
vi vil gøre dem stærke nok
vi ville altid komme hjem igen
vi vælger selv vi er ikke så dumme
vide i min gyngestol
Videnskab hed deres simple tro, mytebesat
videre og hævne os
vidste af dig kan jeg aldrig kan få nok
vil den ende blindt
vil du væk fra dagligdagen
Vil du væk
Vil du være min, dig der med din blå violin"
vil I ha' Hønsefødder eller Cohen, der er ingen grænser for hvad I kan få
vil jeg ligge med min stok
vil jeg stå med en rose - en rose så hvid
vil jeg tænke lidt på livet
vil jeg være her længe
vil leve videre
ville jeg med et pennestrøg
ville jeg så gerne
ville svaret være gengæld
vind og bølger var for dem en slags evighed
vinden hvirvler dagens indtryk væk
Vinden hvisker om min hud
vinger om sin hals
vingeskudt af hverdagens kanoner
vis lidt sympati det er mit bedste bud
vis mig nu vejen til den næste smukke pige
Vis mig nu vejen til en ny whiskybar
visdommen og den lille fugl
vore fødder og vi ser
Vore hjerter er så ens
vores debut det blev hans deja-vu
vores land er et sammenkog
Vores tid på jorden den er hellig
våd, kold, bleg men stadigvæk i live
vågn nu op mor smil og le
Vågne drømme er håbet
Vågned' i morges
væk fra 3. sal bag Mariekirkens tårn
Væk var verdenskrigens tunge skygge
vælter rundt klædt på i forbehold
vælter ud af sit ormehul
vælter vadehavet
vær ikke bange
Vær ikke bekymret mer
Vær ikke bekymret" sagde mor
Vær ikke urolig mer
Vær opmærksom på meldingen folketingsmænd
vær sød flå det ud
være bedst i dette land
være chancer for at bryde barrikader ned
været her på jorden et par minutter
væver på sit spind
Wallace Circus kom til byen med en kæmpe i programmet
watch the parking meters"
Yamnaya Yamnaya
Yderst der hvor Grådens Rand går mod den salte sø
æslet var gammelt og slidt
Øjet er den tærskel som dit ansigt portrætterer
øjne stod åbne tungen ud af halsen
øjnene er store
Øst for Aralsøen i de øde egne af Uzbekhistan
åbenheden er hans ånde
Åbner sig en afgrund af alt det vi ikke ved vi ikke ved
åbner sig ud mod verden
Åh de dage åh de dage / de dage så hurtige de går / inden vi får set os om / så er det næste år
Åh de dage åh de dage
åh herregud da, som mismodet har fået overtag
Åh hjælp mig, kære doktor, jeg er smadret
Åh hjælp mig, kære doktor
Åh hjælp, mig kære mor, jeg har kvalme
åh ja bli'r ved med at køre
åh ja inde på vejen
åh ja over stregen
åh ja alle nætterne vi lå - alt hvad du forlanger skal du få
åh ja alle nætterne vi lå - børn nu skal I med mig gå
åh ja alle nætterne vi lå - ensomme på sengestrå
åh ja alle nætterne vi lå - hjælp os hvordan skal det gå
åh ja, , (2), , (3)
åh kære Gud lad mig gå tiden ud
Åh mor skal det ende sådan her
Åh mor
Åh sig mig hvor
Åh så rød, åh så rød
Åh Victoria, , (2)
åh åh åh
åh, hun gik
ålekujen stod
årene ens
Årene forsvinder og deres hænder var
å-u-åh der findes ingen ord
Å-åh Maria
å-å-å-å-å-åh
45 omgange med og uden handsker på,