Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Alle linjer

jeg så ofte synger om
jeg søgte efter ord der ikke findes
Jeg søgte efter stilheden
Jeg søgte højt, jeg søgte lavt
jeg tager mig det ikke så nær
jeg tog det ind, tog det med, tog det af, tog det på, tog det til mig
jeg tog det op, den knurred': "Kast nu" og jeg måtte med ud på det dybe vand
Jeg troede at Shangri-La
jeg tror at vi er her
jeg tror de taler for mit hjerte
jeg tror hendes hud er blød
jeg trænger såd'n til at røre
jeg tvivler ikke mer'
jeg var 25 og en mager pind
Jeg var altid længselsfuld
Jeg var altid
jeg var bare ni
jeg var her da Jesus fik
jeg var lige ved at falde for der var gravet sorte huller i min grund
jeg var på knallert og Lilly på trods
jeg var ved at dø af tørst
jeg ved godt at du ikke svarer mer'
jeg ved godt de si'r der er så meget jeg skal nå
Jeg ved godt det kun er øvelse fra Karup
Jeg ved godt lykken har en pris
jeg ved hun er til
jeg ved ik' hvad der gik af mig, men jeg forlangte alle hans penge
jeg ved jeg skal se hende igen
jeg venter så tålmodig
Jeg vil aldrig mere
jeg vil altid være din
jeg vil altid være
jeg vil bo her til jeg dør
jeg vil dø herude i Ringkøbing amt
Jeg vil ha lov
jeg vil ha' dig alligevel
jeg vil ha' en gave
Jeg vil ha' lov at blive gammel
jeg vil ikke mere skæres i
jeg vil så gerne med
jeg vil så gerne snakke
Jeg vil så gerne
Jeg vil tro at han stod
Jeg vil være stjerne i mit eget liv
Jeg vil være stjerne
Jeg vil ønske dig al den succes
jeg ville sikre mig Pilatus
Jeg ville ta' dig med på tur i smukke enge
Jeg vågnede alene fik øjet på klem
Jeg vågned' op i morges
Jeg vælted' ind i Nazareth, jeg var færdig jeg var mør
jeg ønsker du var her
Jens fortæller fra en himmelsk stol
Jens Langkniv han er set omkring for tiden
Jens med kniven kan gi' håb til en fattig mand
Jens står i gæld til den onde selv
Jens tog en rå men passed' ikke på
jeres sønner og døtre går hvor de går
Jessica - gør plads for bussen går
Jessica - hunden den vil snakke
Jessica hun syntes John var go'
Jessica
Jesus elsk nu muren ned
Jesus gav os kærlighed
Jesus, Mohammed og Buddha
Jesus, Muhamed & Buddha
Jesus, Muhamed og Buddha
Jim og Yossi mødtes, råbte: "Hej, hvordan skær' den så i dag?
Jim og Yossi passede et job på kanten af en sirupstank
Jims elskede sukker et stykke herfra
Jo mere den væver skrumper verden ind
jo mere du gir jo mere kan du få
jo mere jeg stirred jo mindre jeg så
jo mere vi er sammen
Jo, jeg har været en nattens mand
jorden er forandret helt
jorden gumler på sin sang
jorden vakler under
jorden var hård, frossen og kold
Juleaften, da skumringen kom
Julenat i Bethlehem
jøder, sigøjnere og nu
Jøderne skjultes i de kristne kirker
kakerlakkernes planet
Kakerlakkongen aborterer to mand ned
Kakerlakkongen har et hoved som en fugl
Kakerlakkongen æder en undersåt råt
Kald det kærlighed
kald det lige hvad du vil
kan blive vinder i morgen
kan dagdrømme vare langt langt ind i din nat
kan det hjælpe bare at gå
kan du få øje på splinten
kan du høre Tycho tumle sin sekstant
kan gedden ikke holdes skjult alligevel
kan holde til sådan en tur
kan I læse digtene som I har fået
kan jeg høre den gø
kan jeg høre farmor le
kan kun strygejernet glatte
kan man kue ned
kan man slå
kan se mig danse vals
Kan skelnes langt langt borte
kan som Gud og hvermand ved
kan vi høre ham synge ned
kan vi intet gøre ved
kan vi ofte høre
kan vi være så langt væk herfra
Kaos et nødvendigt onde,
Kap det gode håb i gyldne løfter
kaptajn Farrell haltede og hvad mon Molly tænker
kasseres og foræres til fanden
kast en pind, din maske eller blot dit forbehold
kaste lys over liv
kastede en dyrekølle ned i åens dyb
Katinka har brun og nøgen hud
katten springer duk dig mus
Katten var også træt
ka' bøtten vende rundt
ka' du gætte hvem jeg er
ka' du gætte hvem jeg er"
Ka' I huske længst forsvundne dage hvor I sagde det ku' afværge ondt
Kejseren af Kina
Kejseren husked' kun et gammelt minde
Kejseren længe leve, ellers mister vi kontrol
kejseren skal huske os når han er kommet hjem
kend din skygge, dine svigt
kender du orkestrene på deres klang
kender månen lisså tit"
kernevåbenparaplyen
Kerteminde ro
Khomeini, Pinochet, du kunne blive ved
kig kun ind i ilden hør den røde hane gale
Kina voldta'r Tibet
Kina voldtog Tibet
kind mod kind går de planken ud
klapper fremad march for sækkepibe
klitten lå forgnavet
kloakrør i byens allé
Klokken slår
klostre blev brændt bøger blev brændt
klovnen hvisked' tiden den er nu og til at nå
klynger sig til rygter om mirakler og magi
klædt i eget besvær
klædt i hvidt fra top til tå
klædt i nat og slangeskind
klædt i sidste skrig
klædt i sort klædt i hvidt
knurred': Kast din handske, kast din terning
Knægt" sagde han, "tag over, hun bliver din og jeg får fri"
kom de første forlydender om
kom de ind på kysten
Kom flakker, kom strejfer fra gade og vej
Kom fædre og mødre år efter år
kom han fløjtende til Gl. Strand fra Hedeby
Kom kom kom Nefertiti kom
Kom kun ind og luk nu døren, sæt dig på min sofa
Kom med til gilde, vi er bedt til bal
kom nu tilbage, tilbage min skat
kom og kys på mig
kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel
kom og vær mig nær
Kom tag min hånd, slå ud dit hår
kom til byen på den anden side
Kom tilbage til mit hus
kom tilbage til
kom tilbage, , (2)
kom, lad mig røre dit hjerte
kommer du tættere på
kommer ej tilbage
Kommer folk ned af grusvejens pløre
kommer nok tilbage
kommer vi til verden
kommunismen er død, kapitalismen fallit
kompasset er en kinabog med halve sange i
konen gav snaps med kaffe til
konen spurgte: "Hvad er der galt min skat"
konerne og pigerne sukkede tak
kongen lod sig kvæle af familien
kongen ved det godt og Tycho bliver forkælet
Kors eller halvmåne
kort er den tid vi har
koste hvad det koste vil
koster kun den tid det ta'r
koster kun din apati
Kraften den trækker os mod hinanden
kragerne kommer i morgen
Kresten døde ved du godt
Kresten gik til åen ned og spejled' sig deri
Kresten solgte ud sin sjæl
Kresten var af husmandsslægt og havde sit hjem
Kresten ville elske Rosinante
Kresten ville elske
Krigen den har måske ikke vundet
Kroppen er i sjælen - kortene er blandet
kroppen var forkrøblet og ud af hendes mund
krukken er drejet i tidernes morgen med nænsom hånd
krydse op mod vinden
krydse op
krydsed' op mod vinden
krydser op mod vinden
krydset den her flod
Kræmmeren tegner cirkler
Kugler og geværer og billig sprut
kun at den lyser hvor vi bor
kun at for meget bli'r til hovmod og for lidt bli'r til grin
kun at jeg tav den nat den sang
kun at uden brister hjerter gang på gang
Kun de fattige går rundt herinde
Kun dem af os
kun det sædvanlige: hurra!
kun et enkelt kys herfra
kun et liv at leve
kun hans hund. hans høg og hans hjertenskær
kun hans øjne kunne ikke flakke
Kun med hjertet kan man se
Kun om julen holder han sig væk
kun set skyggen af sig selv
kun synske Jeppe, dværgen, vil han lytte til, han
Kursen hed Caribien og desperation
ku' elske dig så gad jeg ikke stå
ku' han vække dem til live
ku' jeg høre nogen spille:
ku' man høre rotterne der åd og skreg
ku' vi altid det
ku' vi ikke andet
kvalte jeg det smukkeste jeg har fået
Kvinden hed en kvie og manden en tyr
kvinderne er søde
kyssede barnet grød og lo
kære Øjeblik kan du nænne
Kære Øjeblik tøv en kende
kærester vil
Kærlighed kan ikke dø
kærligheden blev den samlende sum
kærligheden en pind
Kærligheden fandtes kun i eventyr
kærligheden gror
Kærligheden sover i cafemutters bordel
kærligheden var til at finde
Kærligheden, , (2), , (3)
København brænder
Københavnerne render
købmanden og kongen tjente mangen million
Kørte jeg i Cadillac
la la la la la
la la la, , (2)
lad aldrig en slyngel få fred med sig selv
lad der bli' lys til mørke dage
Lad dig bare beruse
lad dig bare flytte
lad dit hjerte styre og forblive rent
Lad jer digte af det I møder henad vejen
Lad jer digte
lad mig kysse dit manglende øre
lad mig røre ved dit hjerte bliver den første sang
lad mig ta' din frakke og din hat
Lad mig være lidt alene med mig selv
lad nogen røre din flamme
lad os bare ta' for givet at der er en grund
Lad os bryde huller i kulturernes forstenede vægge
Lad os bryde huller
lad os brænde alle broer
lad os brænde for hinanden
Lad os danse hele natten
lad os danse kind mod kind
lad os fejre hvert et øjeblik
lad os flyve med det samme
lad os gå før det er for sent
lad os mødes i det stille punkt hvor dansen er
lad os prøve at skille det ad
lad os samle os om landet
Lad os tackle skyggerne i lys
Lad os trække vod lad os trække vod
lad rosen blive min
lad trommerne tale højt om det vi ikke tør tale om
lad trommerne tale højt om fattigdom og hvordan man er rig
Lad trommerne tale højt om krig og fred og sandt demokrati
Lad trommerne tale lidt om kærligheden når den er smuk og sød
lad trommerne tale lidt om kærligheden og den sorte død
lad trommerne tale lidt om lange skygger og om måneskin
lad trommerne tale lidt om livets mening som vi ikke kan finde
Lad trommerne tale lidt om sjælens grænser hvor vi stempled' ind
lad trommerne tale lidt om vores glæde og det som vi fortrød
lad trommerne tale og lad skindet blafre i sin symfoni
lad trommerne tale om at turde give slip og blive tom
Lad trommerne tale om den lange rejse og hvorfra vi kom
lad trommerne tale
lagde aldrig mer fra land
lagde sammen strategien så sku' der
Lagde sig i sandet
lagde vi vores våben
landet hvor vi kommer fra
langsomt visnede vingerne bort
langt hel're vil bli' ved at gå
Langt i det fjerne
Lar' en femmer falde ned i hendes kop
lastet med en skæbne
lavt ind over Jylland med kursen sønden om Hobro
La'r mig drive med af strømmen
Ler den store latter
lette op mod nord
lettet nogle tunge tanker
leve videre deri."
lever lige nu
Lever vi et liv på klods
lever vi i øjne blå
lidt for blidt - lidt for slidt
lidt gammel musik
Lidt længere nede af vejen har vi Jens Hansens viv
lidt pudder på en kind
lidt sang og musik ku' de li'
Lidt tjavset hår mod en armyjakke
lige før solen går ned over byen
lige før var jeg et glimt i øjet på min mor
lige hjemvendt fra Minesotakur
Lige midt på Amagertorv har de lagt de døde
lige til strenge
lige udenfor Campere
lige under Christiansborg
ligesom til jul
Ligger du mon i din armyjakke
ligger en musling et sted
ligger en taske og en sko
ligger langt langt væk herfra
Ligger palæer bygget på guld og sorg
ligner de to gamle koner
Lille fuglekonge med hovedet på skrå
Lille Jesus drengen hed
lille land med lang kyst
Lille sorte enke
Lille, tynd og eksistentiel
Lillebælt er ligefor
Lilly fra Løkken på Bellevue
lissom trukket op af den høje hat
lissom vi mennesker ka' gøre
Liv efter liv
livet det er omme før vi når at tænke på det
livet det er umagen værd
Livet er en gordisk knude
Livet er et digt vi digtes på
livet er for kort til at fortryde
Livet er for kort
Livet er ingen dans på roser
Livet er noget der rammer i flæng
Livet er over alt
livet er så godt men ikke særlig fair
livet er så kort og døden lang
livet er til for at leves
livet gav mig mer end nok
livet går videre men aldrig som før
livet haster ikke for det er så skrøbeligt
livet kan man ikke styre
Livet slår ned som et lyn over byen
livet slår ned som et lyn over land
livet som et vævet tæppe
lo Fedtmule til Mickey Mouse
lo hun og spillede smukke billeder op fra hans hjerte
Lokkemaden var 1 Dollar hvis du tør slås mod ham
lokker med sin tromme for det store publikum
loppedirektøren på knæ og på vagt
lov at lytte til råbet
Lov mig når du møder og fortæller folk om mig
loven lover lige ret for loven
lover ly for stormen og sorgen
luk dit vindue
lukker solnedgangen ind
Lukkes inde bag en mur
lurer en strand i hver en sjæl
lutter lyse minder
lyder banjokendingsmelodien
lyder vores filosofi
lykken er lykken
Lykken kommer lykken går
lyn over land
lyse musikanter
lyse neonhat
Lyset bryder langsomt frem
lyset til din fremtid
lyt engang den er så'n her
Lyt til nattens slangeskindsviolin
lå Bellevue og hvisked: "Lilly åh hør
lå og sugede verden til sig
lå på Nr. Sundby kirkegård
lånt af vores unger
lædermøbler, gratis kaffe hvis du vil
læg dig som
Læg øret til så kan du høre
Læn dig ud mod en opvind
længe før år nul
længe leve kejseren, ellers dør vi selv
længe og strittede imod
længes alle mand
længes altid hjem
længes vi mod havet
længsel efter længsel
længsel på His Master's Voice
længslerne knager
Lænked under dæk stuvet sammen som dyr
lænket til at være nær
Lær mig at spille, min sjæl må du ta'!"
lærte dem Fætter Mikkel så let som ingenting
løbe panden mod en mur
løft et slør så lytter jeg med åben mund
løs dit lange hår og tag de smukke røde sko af
løven er tandløs og cirkus i gæld
løvetæmmerens pisk har mistet sit smæld
madonna eller luder
magt korrumperer magt slår ihjel
magtmisbrugeren skal vide han er på den gale side
mailed' de en kort besked
malet camouflagegrå
Mama er gået i spåner
Man fandt dem døde torsdag aften skvulpende på sirupstankens bund
Man fandt ham næste morgen i den tomme gildesal
Man hvisked' hvad var det for grunde
man jagter en morder der handled' alene, sindssyg og uforvaret
man kan ikke gøre sig fortjent til kærlighed
man kommer træt og grå
man kunne næppe kende dem, sukkeret flød fra Yossis mund
man mener stammer fra en lille Mester Jakeldreng
man mærker den let som du ved
Man siger kærligheden handler om at gi'
man slæbte Kresten væk ved hans støvlehæl
man tog stålcylindrene ud
man var fra Aalborg af
man vil ha a-kraft til TV og til fryser
manden han var tømrer, hverken fattig eller rig
manden nikkede: "Ja, der er da rigtignok, jeg savner en del
mange tyske liv endte med et piv
mangen hemmelighed
manglede et sted at sove ellers blev jeg skør
Manglede man arbejdskraft i sukkerland
Margrethe Vardlokkur
Maria den skøre
Marias lipgloss er skinnende sort
Marias nabo bandede - Det er jul for fanden
Mark han har en Commodore 64 computer
markedet sku' mættes, tænk hvis Pepsi sku' komme
masai-moran dukker frem ud af intet
med ambitioner om magt beriget sig selv
med at elske mere i sit liv
med at le og græde og måbe
Med badges fra en svunden tid
med den satans mund
med den stramme lige mund
med dig selv
med din fætter Finn
med dybe sange i
med døgnets sidste melodi
med en fortid omvendt på
med en fyr der var blevet 70
med en hjulbenet so
med en kikkert for sit øje
med en lysestage
med en længsel efter Øresund i hjertet
med en rusten barnevogn
med en rytmisk aftenbøn
med en silkeparaply
med en stortromme på ryggen
med en svævende accent
med en yndig pige udenpå
med et ekkolod om foden
med et fyldt champagneglas
med et gyldent perspektiv
Med et hoved fuld af drømme
med et lille barn et lille barn
med fosterfedt i håret
med gæller og øjne der står
med hjertesorg og billetten hjem
med hodet mod Skotland og himmel og hav
Med hovedet på skrå på min Telecaster
med humør og dobbeltsyn
med klaprende vinduer
med kurs mod Mozambique
med langt vigtigere ting
med Larry lige i hælene og månen fuld og natten alt for kort
med Lilly fra Løkken på Bellevue
med liv er liv, og du er dejlig
med lys og mad og gyldne krus
med masser af sorte sider
med maven mod hinanden
med mennesket i myldretiden
med mine drømme i
med mit folk-band i det store telt
med mit folkband i det store telt
med natten mod vest
med navlestreng og moderkage på
med negerkys og kager og med kiks
med rimfrost til de døde
Med rodbehandlet uskyld
Med ryggen mod land
med ryggen mod muren og får
med sin Höfner og sit liv
Med sin røde lue, men uden skæg
med sin tåge sine perler og amfetamin
med sin Vincent i cyberspace
Med stjernestøv i hjertet
med træsko på
med tungen lige i munden vakled alle mand
med udsigt til en grøn oase
med udsigt til gården
Med vanlig dekadence
med øjnene åbne og døren på klem
meget meget kort fortalt
meget mere end min ven
meget mere end til pynt
meget mere tilfælles end det der skiller os ad
mellem alt og intet hvor vi bor
mellem de struttende bryster der ryster og trøster og fodrer liv
mellem hatten og skoene
mellem jord og luft og vand
mellem kys og tæv
mellem salt og bræk fandt Oskar styrken i sin skræk
mellem styrt og svæv
mellem syge neon mænd
men allermest så frygtede de ensomhed
Men alligevel kom rygtet ud de sagde flaskerne de stank af lig
men alt kan bli'e mere stille
men altid forsvundet før solen står op
men altid frem
men backstage ved hans skurvogn blev jeg lykkelig
men blev i det fremmede land
men bryder sammen som en lille pige
Men bønderne på Hven de klager: "Konge kom nu frem
men børnene kom aldrig, aldrig mer' tilbage
men de fik aldrig hinanden
men de gav genlyd i kraniet og hvad nu og hvis
men de talte alle om deres mor
men de var altid lidt for gamle, han kom altid lidt for sent
men de vidste heller ikke det som vi nu ved
men den gav sig til at kradse og hvæse og skrige
men den ta'r sit eget liv
Men denne håbets vise
men der er mange på dit job
men der lå et brev
men der var ingen det bekymrede, ingen det ragede en døjt
men det er ik længe siden hendes barnesløjfer faldt
men det er længe siden
men det var som Mikkel sagde: Lad mig nu være
men du bryder sammen som en lille pige
men du kan få, ja du kan få
Men du skal op mod den vilde blæst
Men du ved godt det er tiden der fordriver os
men død og gråd og knuste menneskekroppe
men ellers er her overchecket
Men en nat da blev han skudt
Men en onsdag aften kom de ikke hjem fra job skønt månen stod højt
men endnu hvisker Jens udi vinden
Men eventyret viger for en gyser
Men evigheden skal jo gå
men fandt kun øjeblikke med evigheden i
men folk blev nu glade
men forsoningen er mulig og det er der Ground Zero er
men fortæl ikke alt hvad du ved
men fra den 12. marts i '43 var der ikke mere ro
men før du har været der helt af dig selv
men først da han gav op så var det at han fandt
men giftampullen fik han ikke for de tog ham mens han sov
men gode sange og ideer det er noget man får
men går bare i sig selv
men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik lov
men han blæser aldrig på sin ret
men han fik kun en djævelsk Goofylatter
men han gad kun catwalke med sig selv
men han har kun en vag formodning
men han spytted blod og snerred dommer er du blød
men havde alle sangene
men heller aldrig mere fri
men hendes far sagde: Nej Christian, det går sgu' ej
men her hos ham der var man helt i orden
Men historien om barnets frygt fik ingen fortalt
men Hjertet sagde gør det bare
Men hjulet havde knækket hans ryg og han lå
men hun faldt ned og gik til grunde
men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo
men hun smilte da hun kom tilbage
men hvem på 17, 18, 19 kan vel ænse
Men Hven er Nordeuropas videnskabelige sus
men hvis jeg lytter efter
Men i aften skal I møde de andre døde, evigheden skal jo gå
men ikke alle kommer med
men ikke den eneste er jeg vel
men ikke rigtig min
men indbakken er slettet
men ingen ville være til overs
men jeg er fredet i klasse A
men jeg forelskede mig i en Galwaypige
men jeg havde ikke mod til at sige det til dig
men jeg ku' bedst li' at trække når I høstede korn til det daglige brød
men jeg savner dig er alt hvad jeg kan sige
Men jeg skal ikke ha' noget af at stoppe
men jeg så det komme
men jeg tror nok at jeg tror
men jeg tror på meget mere
men jeg ved godt han er stum
men jeg ved godt hvad vi fandt
men jeg ved godt jeg ikke må
men jeg vil hellere ligge her og smile ud i det blå
men Jens er ikke en af dem der nejer
men kejseren er død af længsel i sin have
Men kom jeg lidt tidligt så jeg hendes fletning
Men kærligheden tabte med et kluk
men lad os be' en bøn hver aften
men larmen udenfor gir kuldegys
men Larry flygted' videre i længsel efter fred og efter trøst
men Lilly ved godt at jeg var der først
men livet er stadig en polka værd
Men længere ude
men man fandt ham uden hoved i en grøft allerede den næste dag
men man hørte ingen gråd, nej de tog det med en iskold ro
Men Maria og de vise mænd
men Marius han gryntede den gamle fatalist:
men meget gammelt skidt var brændt af
Men min hund den lever i nuet
Men mit billede giver lys
men ned til havet kom hun aldrig siden
men nede i åen holdt Fanden til
Men nu regner det med ord
men nu var det bare ikke lige sagen
Men når dagen så falder på
men når fløjten stopper økonomisk
men når livet er et helvede må Fanden være en ven
men når natten tænder stjernerne han fandt
men over hans tørre hvide ben
men prøver bare at se
Men Ruth du har da hørt
men Ruth ved hvad du vil ha"
men ræk mig lige kassen med fluer, forfang og flåd,
men savner mest hinanden
men skidt, jeg har slidt og slæbt for en drøm
men skriv først hele huset over i mit navn"
men som I ved, enhver kan jo ta' fejl"
men så blev hun syg
Men så kom der s'gu en bil
Men så til aller allersidst
men Tata havde skåret en ny stol med sin sigøjnerkniv
men tavsheden varer ikke ved
men tiden den nynnede en tåbelig sang
men tyske jagere kom baglæns igen
men vi er mer end vi helt ved af
Men vi kom altid hjem igen
Men vi tog ned til Nepal
men vær levende, vær lige her
menneskelige stemmer der skreg
Menneskene er naive og tror
mennesker der kom
Mennesker er forbundne og ens, det står vi ved
mennesker har medfølelse og værdighed
Mennesker mødes tilfældigvis hvor
Mennesker mødes
Mennesker og grøntsager og kosmisk støv
mennesker samles når de kan få færten
mennesket en tråd
mennesket er mysteriet, vi kan tænke selv
mennesket har glemt at bøje sig dybt nok
mennesket taler så meget om sig selv
Mennesket tilgiver noget
mens bladene hvisker: hvad mon egentlig holder
mens de gjorde verden til vane
mens de løb i røven af en pusher der hed Finn
mens de tamme rotter, duerne, de skider dig på skulderen
mens den trak sin bro af lys mod land
mens det velkendte hurtigt forsvinder
mens far han gik hjemmefra
mens han fabled' om en fest
mens han længtes hjem til jul
mens hun hældte whisky på mig
mens hun så ud over byens tage
mens I råbte "Åh dumme, dumme kræ"
mens jeg blev Gud for fattigmand
mens jeg bøjer mig i støvet
mens ordene forfalder til floskler i munden
mens ordene i stimer
mens taxaen bli'r ved med at køre
Mens vi endnu bare lå
Mens vi skaber os
Mens vi stille vågner op
mens åen løber videre i sin egen evighed
Mer end et par tusind år
mere end nogensinde
mere klynk så er det heraus
mer' end drømmeri?
mest tryg ved fuld kontrol
Mester Jakel Mesterjakeldreng
Mester Jakel
Mestermand jeg be'r dig for mit liv
Mestermand jeg be'r dig
Mickey jeg gider ikke høre
midt i haverne på Frederiksberg Allé
midt i Ingenmandsland
Midt mellem håb og et mågeskrig
midt mellem skønhed og splid
midt om natten ensom og søgte
midt på senhalvtredservejen
mig og min eneste ene
mig selv - nej vel
Mikkel han var død - Mikkel han var død
Mildhed er følelsen jeg får
milevidt
miljø og andre skel
min bedste ven
min bror David kravle op på min fars lår
min datter fatter ikke et ord
Min elskede, tænker han, hvad har vi gjort
Min farfar var en klode
Min farmor hun var rund
min glæde vokser til og vinder terræn
Min gud er vand
Min hobby er at le
min jasmin
min krop og sjæl var det pres jeg lagde
min længsel efter Molly har ikke ændret sig en tøddel
min mailbox lukket ned
Min maske den sprækker drysser tør fra min kind
min pige ville med dengang jeg drog af sted
Min rose
min Scheurman den trak mig skæv
min sødeste flicka flicka fin
min tinnitus den hvæsed'
mine knæ de knirkede
Mine unger har jeg opkaldt efter månen
mine øjne løb i vand
mine ører voksed'
Mirakuløst blev beholderne trukket
misundelse grådighed, et had så forrykt
Mit billede af verden er skrøbelighed
Mit billede af verden er skøbelighed
mit hjerte banker sin trommehvirvel
mit liv fortalt i ord og sang
mit månebarn så vidt jeg ved
mit spil, min leg, mit savn
mod alle verdenshjørner og magien røg
mod Batu Faringi lå Buddha og sov
mod den blå fugls land
mod den førstes arrogante hyl
mod det sted hvor musikken lød
mod hinanden som tiden ikke ser stort på
mod ordrer om at skyde
mod solen bag solen
mod taxaen inde på vejen
moderne, et nypresset fund
moders hjerte
modig og forsagt
modstandslommernes tavse mænd
Mohikanerne had' hundred ord for græsset
mon den hvisker eller råber
mon det gungrer når den går
mon det lilla sjal ku nå
Mona prøvede at sige
mor blev hjemme for jeg var tem'lig lille
mor jeg græder
moralen er: lad vær' og sælg din sjæl
Morgenlyset falder ind
Mormor jeg skal selv ha' et barn
mr. Perfect, hvor var du streng
mumler jorden ind i mig
munkens dunkle metafor
Munterheden lokker os han er en venlig sjæl
Musha ring dumma du domma da
musikeren til sit gribebræt
musikken var forsvundet og jeg vaklede rundt som man nu gør
mysterium
Må dine fødder blive travle
må du få
må håbet og viljen gi' os den lak
må ikke nogensinde forsvinde igen
må mine sidste ord
Må skæbnen vær' dig nådig
må vi nu sige farvel
Mågerne skriger på brød
Månen er en ø af lys på nattens ocean
månen folder sine vinger
månen lokker dem videre
månen lyste mat
månen lyste stor og rund og mat
måske en sjæl og en drøm om nogen
Måske et brintatom i din næse
måske for du en evig ven
Måske for du lidt sjæl igen
måske med renters rente
Mælkebøttens blomsterfnug er
mærke evigheden
mærker en kvinde kysse en mand
mødte Jesus nede ved Vejle og er ikke indianer mer
mødtes med tyskerne, talte og røg
Møllevinger svinger sig
Mørket rejser sig
naive hingsteføl
namivammi inuueq
Natten bliver skrøbelig
natten bliver skør
Natten er sort, den er sort
natten og nordenvinden
Natten var lys luften var varm