Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Alle linjer

gør den gamle whistleblower utilpas
gør det til en pige
gør dig smuk og ikke fæl
gør hvad dit hjerte fortæller dig
gør øjnene vilde hos den milde Gud
gøre den gamle whistleblower lykkelig
gøre dig jaloux jaloux
gøre verden mere rig
Hackeren skælver af åndenød
hader julemandens gavesæk
Halleluja halleluja
Halleluja, , (2)
ham der dræbte en leopard med et spyd
ham Tycho er en troldkarl, en tyran og fantast
Han blev en sælsom spinkel dreng, afpillet og bleg
han blev hos hende længe og med store øjne blå
han blev kold og varm, på hans højre arm strittede håret
Han boede i et hus nede ved kroen
han digtede sin verden frem og kom for sent i seng
han elskede direktørens Ruth
han elskede hende fra den sommernat
han er for gammel sagde din far
Han er født igen, han er født igen
Han er sikkert fuld," skreg Yossis kone "det går for sig tit
han fandt hende først i en anden tid under en lampe
Han fandt knuden ligeså stor som en bold
han forbanded mig da jeg hvisked
han får lån, han får len og det fantastiske hus
han griner af os tåber
Han har aldrig vænnet sig til
han har vist fået mer' end nok
Han havde godt hørt de gamle berette
han havde ingen sjæl at gi'
han havde mistet al kontrol
han hedder nissen
han kan ikke holde Jesus ud
han kan stå i min stue hele dagen
han kigger Gud i kortene når vi andre går til ro"
han klyngede sig tæt til ham
han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro
han kom fra Californien men ville ikke ned til Vietnam for at slås
han kom til det sted hvor basuner lød
han kunne se i mørke og var ikke alt forvænt
han kunne sprænge broer så die Wehrmacht's togtransporter gik i stå
han kunne styre vreden da han fyldte tolv
han kæmped bare videre og blev mere og mere sær
Han ledte overalt og årene forsvandt
han leger med en taske og en sko
han lo - hej ho
Han lod sit hjerte mure mure inde
han lærte fra sig
han lærte i Chicago kun hvad gadens næver kan
han observerer og noterer vild og skør
han rynker panden, men nikker daws
han røg mit ene øjenlåg og
Han sagde "Næh" men gav mig hånden med et stille grin
Han sagde: "Kære Sandhed, du har været god ved mig
han skaber farver men går i sort
Han skal brændes" hvisker kirkekor
han skærmede mig
han slap ham ikke før
han spiller blændende, han spiller skidt
Han spiller dat - han spiller dit
han stirrer ud i himmelrummet
han søn han skulle giftes
han tog fiolen, gav os tonearten
Han tog fra de rige
Han tog
han var desværre impotent
han var for svimmel og for sårbar havde let til gråd
han var rejsende i kiks og lidt kager og var trist
han ved godt hvad der kan ske
han venter han venter han venter på dig
han venter på dig
han ønskede jeg skulle leve
Hanen sov på sin pind
Hans bedste ven var indianer men brændte sine fjer
hans bedste ven var indianer og blev assistent
hans elskede hun gik
Hans elskede hun længtes alt for tit
Hans fløjte spiller menuet
hans frue har givet en anden sin tro
Hans hvide halsben må du sidde på
hans lyse latter lyder ved hvert et alter
Hans nyre er som harens
hans øjne strålede han skålede og lo: Hvad vil I gi hvis jeg får rotterne bort
har brug for vores gnist
har den blomster i sit hår
har den ikke så fører den ingen steder hen
har denne vej et hjerte, et hjerte
Har der været larm i hytten med det grågrønne bølgebliktag?"
har du et ledigt rum?
har du håb om en kyst
har du overvejet
Har en badge på sin grønne armyjakke
har jeg en tyrkertro
har jeg gravet et hul
Haren blæser i jægerens horn
havde aldrig set ham gå
havde jeg givet fattigmand en bedre løn
havet ruller videre fuglen trækker med
havet som vi stammer fra ku' de godt li' at bruge
Havet trækker sig
Heil Hitler! Hände hoch!" og Gudrun hvisked' "Åh Gud nej nu er det lige før"
Hej se hvor de danser danser se
Hej se hvor hun danser danser se
Hej vil du med til Shangri-La
held og lykke og få kærligheden med
heldet avler sin sorg
heldig er ham
heldigvis er der en del der formår
Hellere brænde end gå til af rust
hen hvor peberet gror
hende der får mig til at føle sådan her
hendes hofter havde den blødeste runding der gør mændene ude af stand
hendes hår var sort og hendes øjne blå
hendes mand hænger død i en bagdørsnøgle
hendes piercing er af sølv og kjolen kort
henover drømme håb og længsler, kærlighed
henover haver og huse
henover revler, sand og tidevand
henover taget mod lysere enge
henrykt måbende tog jeg det ind
henslængt ligesom englevinger
Her boede en fyr for længe siden
Her er endnu en søndag, klokkerne de slår
her er min sjæl som dit depositum
her holder politiet også til
Her hvor de vilde roser gror
Her kom tusindvis af menneskeliv til kort
her kommer livet
her på Blufærdighedsvej
Her på Café Den Sidste Chance
Her på engen bag den grønne vold
her på mit sidespor
her skal drikkes og hores og kastes op"
her til morgen når vi står op
herskerens rædsel, det værste han ved
hesten gi'r et lift
hesten hopped' ud mod nord
het weer is goed and we're gonna play for the Queen"
hey hey hey
hey hey, kan I mærke nu rykker det, eller var det bare bundbid jeg fik"
Hey Mister er der en seng i byen der ku blive min?"
Hey Musongo! Safariklar?
Hey Tommy! Skal vi mødes
Hey! prøv at lytte
hilser solen pinsemorgen
hilste os fra havet
himlen blir rød der er guld under skyen
Himmelbjergets engel
himmelen blev blå af vinger
historie, natur og sprog
Historien har lært os
historien om Jesus kender vi fra vandresagn
historier går ud og ind af takt
historier og rigdom i en sky
historier som ingen aner mere om
historier vi vil savne
Hjem fra Café Den Sidste Chance
hjem fra hver sin side
hjem fra job
Hjælp mig af kostumet min næse er rød
hjælper mod forstening
hoffet handler hurtigt inden kejseren er kold
hoffets misundelse gror
Hold dig væk fra jernbanen
Hold håbet højt, hold hjertet rent
hold kæft din stil er gammeldaws
Hold nu kæft, gå i køkkenet, det er din dont!"
hold om mig
hold til højre i Lysternes Have
holder du balancen
holdt julefest og drikkelag
Honecker, Franco, Mao, Saddam
hoppet ud af gamle eventyr
hos den tatovør kom han til at høre et gammelt kassettebånd
hos en hugger sådan går det, sådan går det jo
hos en søster der var født til sidst
Hos os I aldrig før har set
hostede og sagde lad os spille lidt på trods
Hotel Nordsøen blev bygget igen
hovedkulds forelsket hånd i hånd
hovednavnet det var kaptajn Marleys søn
hud og hår og negle gror
huden bliver hård og hjertet hærdet
hugormen Ulvehoved korsfæster træt
hun blev adopteret af de meget rige
Hun dansede og hun bad og hun græd bitterligt:
Hun drømte om at få en mand
hun elsker ligesom en kvinde
hun fjerner skidt
hun forsvinder så lykkelig og hæs
Hun gik til dans for at se dem an
Hun går i sin grønne armyjakke
Hun hang der i det tavse himmelbryn
hun har hår der skinner, kinden er så bleg
hun har lagt sine smykker og ligner en fisk
hun har mistet sit hjerte til en fremmed, hun har
hun har ondt ligesom en kvinde
Hun havde boet alene på Tågernes Ø med sin halvdøve havemand
Hun havde hørt hvor fuglens rede lå
Hun havde læderhud, tjavset hår og sår i hovedbunden
hun hev ham i trøjen, det ville hun ikke ha'
Hun hvisked': "Jeg leved' så længe
hun hvisker hans navn
hun knuger den fremmede til sig i nat
hun lod mig ligge mellem sine lår men da jeg segned'
hun lo: "Lad mig lige være, de sømænd her bliver tvære, for de vil danse
hun lugtede af æbler
hun lukker sine øjne der er ingen trøst
hun lytted med et grin, stemte lidt på sin blå violin
hun mærkede at han kunne lægge en bund
Hun nejede for en smuk model
hun også bliver frelst
hun red dem fra snøvsen til vid og til sans, fra mørket op til Skt. Hans
hun sagde vil du med op i min lejlighed
hun sagde "Nej nej, men min halte ven her vil gerne gå med dig"
Hun sagde: "Jeg er Alice, du bli'r min, det kan jeg se"
hun smilede og sagde: "Så vil lidt af mig
hun spurgte og hun blev ved
hun stoler bare blindt på far og mor
hun svor hun ikke svigted' mig ved alle helvedets flammer
Hun synger luften ren
hun søgte efter genvej
Hun tar ligesom en kvinde, ja hun gør
Hun tilbød ham sin røde mund
Hun tog ind i sig selv
hun tøvede og løftede en muggen finger: "Jo,
hun var alt eller intet og løgnen var bandlyst og borte
Hun var klassens smukkeste blondine
hun var næsten skallet af men der var 20.000,- i
hun var skrøbelig stærk i en fiks lille sag på hendes bryllupsdag
hun var ældre end gammel, yngre end ung, hendes øjne var gletcherblå
Hun vasker sit ansigt i tåge og dis
hun vil ikke og dog bli'r det ved at svie
Hunden halsed' ud til havet, smed mit hjerte i det våde sand
hunden jubler og spæner af sted
Hunden var tandløs og stum
hurtigt blir kvinden gravid
hurtigt ud af skolen og skar is på Lake Michigan
huset havde toiletter og værelser nok
Huset som vi kalder vort
husk vi hænger i en tråd
Hvad blev der af den forfængelighed
hvad de fortæller hvorfra de kom
hvad de så det var igennem fingre med sig selv
hvad der venter når den røde aftensol går ned
hvad dit hjerte det fortæller dig
hvad du hørte, hvad du så, hvad jeg lærte dig
Hvad du ønsker skal du få
hvad er prisen kære ven
hvad får hjertet til at slå
hvad hun så ingen ved
hvad jeg med egne øjne så
hvad kan du bidrage med
hvad kan man tænke på
Hvad nu hvis vi vågner op til morgen
hvad nytter det at prøve
Hvad ved jeg om aftenens svaner
Hvad ved jeg om håbet
hvad ved jeg om kærligheden
hvad ved jeg om månens veje
Hvad ved jeg om nattens stjerner
hvad ved jeg om nattergalen
hvad ved jeg om skumringsfarven
Hvad ved jeg om ydmygheden
hva' med hjertets grunde
Hva' med hjertets grunde?
hva' med hver en hvisken; bliv bare bliv!
hva' med hver en hvisken; bliv ja bare bliv!
Hvem der skød sheriffen ved jeg ikke lige
hvem gav dig dog så smukt og lyst et hår
hvem kan egentlig sige sig fri
Hvem kan se at han var neuro-
hvem ved hvor vi er om et døgn
hvem vil leve trylle- tryllebundet
hvem vil stå i vejen
hvem vil være en løgn
Hver dag den er så dyrebar
hver dag er det en rejse vi tar
hver eneste morgen
hver gang Banjo Joe ta'r fat
hver gang en af jer i vuggen lå
Hver gang et menneske dør så forsvinder der
hver gang kærligheden foregår
hver morgen i mødet mellem glæden og sorgen
Hver nat når de kom ind
hver nat og dag og farverne fødes
hverken da kejseren var khan eller zar eller Stalin
Hvert menneske jeg ved
hvid hue vasket hvidere af spritten
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak
hvinede Mickey manisk overdrevet
hvis bare Gaia skælver lidt
Hvis bare livet var som
Hvis bare livet
hvis den tromler forskellighed
hvis der er en Gud fik jeg set en flig
hvis det nogensinde var der, kan man sige
hvis dit liv er dig kært må du hellere
hvis du dropper mig
hvis du ellers tør at ta'
Hvis du kan kom i nat
hvis du møder mig vis belevenhed
hvis du stjæler en gris er du forbryder
Hvis du stjæler et land er du en hædersmand
hvis her ikke er til at være
hvis I ikke tør være med til at
hvis I prøver at bli' som de hvide
hvis ikke du kommer vil jeg gå i frø
Hvis jeg altid
Hvis jeg var eventyrdigter
hvis jeg var født som kongesøn
hvis lønnen var et kys ja
hvis man ikke kan miste sin kærlighed
hvis stemmerne er engle der hjælper os her
Hvis tilfældigheden vil
hvis vejen ikke starter i mit hjerte
hvis vi to skal mødes må vi blotte os helt
Hvis vi tøver alt for længe
Hvis vi tøver
hviskede hun
hviskede man et navn for længe siden
hvisked' Jens og lo inde på Daugbjerg kro
hvisken om forræderi
hvor bliver alle mennesker af?
hvor de er forudbestemt til at bo
hvor de kan leve og dø i fred
hvor de kan leve og synge i fred
hvor de slæbte tunge sække i et rum der bare stank og stank
hvor de små blev store og de store de blev små
hvor den indre og den ydre verden kolliderer
hvor den stod stille, stille og lo
Hvor der står Make love not War
hvor det uudtalte bor
hvor du bor, hvor du bor, hvor du bor
Hvor du er vil jeg også være
hvor du lå så længe
hvor du må komme igen og igen og igen
hvor en solsort synger for livet
Hvor ensomme mennesker slog sig ned
hvor er min elskede, hvor er mit blod
hvor er min far, hvor er min mor
hvor er min søster, hvor er min bror
hvor er mit barn, min længsel, min rod - hos
hvor få fik for meget og færre for lidt
hvor fører det os hen
hvor gamle vaner ej gælder
hvor går vi hen når vi går
hvor går vi hen
hvor hun går indad går han ud
hvor ingen kommer ind
hvor jeg var din
Hvor kejseren er stor
hvor kommer du fra
hvor ligner det dig
hvor låget det sidder løst
hvor man går ram forbi
hvor man kunne række hånden frem
hvor min farfar sagde
hvor mon Sandheden bor
Hvor mon Sandheden den bor
Hvor mon Sandheden
hvor Plejer, han er død
hvor Roosevelt bad til Gud
hvor skal i dag vi vor føde hente
hvor stjernerne de fødes men aldrig promoveres på P3
hvor stort er småt og du kan
hvor tiden står stille og vi skifter ham
hvor vi flirted' med Maria
hvor vi hører til
hvor vi kan få hans profil på vores nye flag
hvor vi klamrer os til en rest af fællesskab
Hvor vi lever os et liv på klods
hvor vi mødes kind mod kind
hvor vi mødtes lige før
hvor vi ramte var der mål
hvor vi to skar vores navne
hvorend jeg gi'r mig hen
Hvorend jeg gi'r mig
hvorfor er det ikke i går
Hvorfor er din hud lidt rynket mor
hvorfor er din hånd så rød
hvorfor er du altid træt
Hvorfor har du 20 pund headlines
hvorfor har du aldrig været her før?"
hvorfor hun græd, ja det var ikke til at sige
hvorfor i alverden vi er havnet her
Hvorfor ligger du så stille mor
hvorfor skal jeg dø når jeg
hvornår du skal komme og skride
hvornår vi skiltes ved jeg ikke lige
hvæsed Fedtmule til Mickey Mouse
hyænerne hosted' et fuldmånegrin
håber du bli'r stjerne i dit eget liv
håber vi bli'r stjerner i vores eget liv
håbet bor i drømmen
hånden oppe i prinsessen gav dem kuldegys
hæfteklammet til dit bryst?"
højt mod nord
Hør - skovens hastværk pusler
Hør den grå gamle mand
hør den sang så ren og skær
Hør her, jeres frihed den går længere bort
hør jordens hjerte slå
hør nu bejler vinden, bejler til dig
hører en gråspurv der kvidrer
hører jeg en gedde slå
hørte jeg et barn der lo
hørte vi at tyskerne sang
hørte vi hendes hjerte slå
høstmånen hænger og Jim er besat
Høstmånen hænger, dalen er hvid
høvding, fører, diktator eller zar
i 1864
i 1943 var danskerne begyndt at vågne op
i 6 minutter troede man
i Absalons ruiner, og da borgen var ny
I aften klokken vistnok ni
i alle landets blade og i TV skreg man flot:
I alle menneskeliv
i alt det ny der gror
i armen skærer han sin elskedes navn
I blev gift og vidste hvad I ville
I bli'r snydt fra en side"
i blå ballerinasko
i bulletinerne han fik
i cylindriske stålbeholdere
i dag er en frygtelig dag
I dag han lægger fløjten
I dag ser jeg kun brudte illusioner
i den 40 år lange film
i den danske by der hedder Silkeborg
i den fjerne horisont
i Den Hellige Mangfoldighed
i den lune lilla sø
i den mørke nat
I det første morgengry
i det gamle minefelt
i det land hvor fuglene er blå
i det skæve tårn
i det sorte hul hvor de trygler om fred
i det store drengekor
i det store himmelrum
i Deventer der var der bål, det trækker natteravne til
i dine levedage skifter vinden tit
I drømmenes delta ligger en ø
i en 12 fods glasfiberskydepram
i en anden tid i et andet liv
i en bjørnegrotte på bjergets kolde top
i en bunker
i en by hvor man tit sku' ha'
i en enkelt tanke holdt de fast
i en fremmed søvnig by
I en fugtig kirke
i en fællesgrav ved landevejen 100 meter nord for kroen
I en gade gik jeg engang
i en have hvor æbletræet gror
i en kælder under virkeligheden nynnes et refræn
I en kælder under virkeligheden stod en bænk
i en kølevogn der stank af gris
i en metro i Paris
i en radarvarslingsdatamat
i en sommernat, , (2)
i en stakåndet tid
I en uhørt elegance
i enigheden om at den er gal
I er mig en gåde" sagde Gud "en gåde jeg må gætte uafbrudt
i et fremmed land
i et fugleæg hans hjerte lå
i et fælles land
i et helligt land
i et smykkeskrin
I et spindelvæv
i et stort og ukendt land
i et tarveligt teater så han en fe
I et tarveligt teater så han pludselig en fe
I et telt i Sinai
i farve og funktion
i farver og med happy end
I forsøgte at kvæle mig rigtig længe, lagde en løkke om halsen og hev
I forsøgte at kvæle mig rigtig længe
i forundring over livet
i Frejas mysterium
I gamle kirker gav de hinanden navn
i gang med en leg
I gav mig grime på og tøjrede mig til et træ
I gav mig grime på og tøjrede til et træ, blev jeg mere og mere sløv
I gav mig vinger, I gav mig horn, I sagde jeg ku' varsle død
I Georgetown Penang hvor Burma Lane fører
i Georgetown Penang
i historien om Job
i hjemmelavede kludesko
I hjørnet der stod børnedåsen
i hovedrollen der er hun
i hver en landsby i Tibet
I hvert menneskes liv er der en glød
I hånden har drengen en æske af blik og i lommen en levende fugl
i kejserens hukommelse
i kisten mæt af dage
i kredsløb om hans hoved
I kæmped' hårdt for jeres drøm om lykke
i kø og vente på at bussen den skal gå
i købmandsbajer på klods
i køkkenet på kroen gik alt sin vante gang
i landet du nu
i landet midtvejs mellem smil og tårer
i lånt tøj og italienske sko
I lænker var en afrikaner ikke nogen
i min sjæl er der bygget en rede
i min sjæl er et sted, der er givet
i morgen så vågner jeg med ondt i mit hår
i morgen vil vi hylde ham ved en stor parade
i munden på hinanden
i nat skal I skal fange danske jøder ind
i nattens grå granit
i New Yorks to tårne og tusinde sind
i næsten tusind år
I perfekt balance
i ravnens røde indre
I regnbuens rige der står der en krukke og venter når natten er omme
I regnbuens rige der står
i revanchen blev Joe Gans tværet ud
i Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står
I råbte "Dumme kræ", men jeg var menneskedøv
i samme krop, i samme sind
i sandet hvor vi stod
i Shangri-La og i Paris
I sidste sang der rejste alle folk sig op
i sin hånd
i sind og krop
i sit blå nomade sind
i Skivum Krat
I skoven lå et røverhus
I skruer låget på
i skyggen af de første drømmespor
I skyggen af en historisk dæmon
i skyggen af et omkvæd og en fed
I slagtede mig, gennem ild og vand jeres høvdinge jeg bar
I små enklaver boede de mest hver for sig
I sommeren '45 kom de atter hjem og fik den sidste ro
i starten lå landet øde og tomt
i store stærke ord
i toogfyrretyvende omgang blev Bat diskvalificeret
I troede angsten fik mig til at springe op af hullet, men jeg blev
I troede angsten fik mig til at springe
i tusmørkeslør
I tynde tågetanker
i vinduet vokser tomaten sig grøn
i værtshuset Den røde Hane sad en fremmed med en fjer i hatten og en kappe sort
I '67 gik vi alle tre i skole
I æsken bor en edderkop
igen en dag belejrer vores by
igennem sol og regn og sne
ihjel i tusind år for guder de opfandt
ikke det vi tror
ikke det vi tænker
ikke er fælles vej
ikke får jer længere ud at svømme
ikke kun musik, næ jeg fik lært at lytte
ikke kvalte jer ved havelågen
ikke købt eller fået
ikke mange har
ikke til at fange umulig at se
ikke tænke på at spare nogen penge
ikke var væsentligt
ilden gik til marv og ben og fjer og til forstand
ilisimatusarfissaq
imens tiden løber fra os, ja den gør
imod åens algegrønne hemmelighed
ind i busser
ind til byen bag Mariekirkens tårn
ind under huden i skjul
Ind vi ånder men hvorhen, hvordan, hvornår?
Inde bag Kapisillit
Inde fra land lyder alvorsord
inde i en milt
inde i et æg
inde midt fra scenen: "Det brænder! løb væk"
Inde midt i Jylland der hvor hedelyngen gror
inde over Dresden var nathimlen gul
Inde under byens
inde under huden
inden alt for længe
inden i mig
inden i os
indeni der er den hem'lig og tom som en åbning mod det der skal komme
indenom og spille
Inderst inde brænder der
inderst inde er vi længere ude
inderst inde strander der
indtil da havde jeg været sikker på
indtil Mikkel han var død
ingen aner han ligger der
ingen bedre end mig til dig
ingen bedre
ingen blir spået mer' om skæbne og liv
ingen bro kan bære alt
Ingen er ens og tretusind verdener
Ingen føler smerte mer
ingen grådighed og hunger
ingen hale mellem benene det var ørerne i vejret og af sted,
ingen handel ingen gæld
ingen ilt og meget snavs
ingen knækker og han smiler: Tak i lige måde
ingen kom Battling Nelson nær
ingen kun forestille sig hvad der sku til at ske
ingen lyver
ingen ord der helt slår til
Ingen ved hvad Gud fortalte
ingen vinker mer'
ingenting kom på tværs
inkarneret i kød og blod
intet at dræbe og dø for
intet bliver som man tror
intet er alligevel hvad det gir sig ud for at være
intet lokum i gården
intet varer ved
intoneret i det fjerne
inummut saliisussaq
inuugujoq
inuuneq supippagu
Inuuneq tunissutaavoq
inuunerup pingimmagu
Isabel, fortæl mig
Isabel, kom tilbage
især Stalin udryddede 2 mill
ja danskerne sad og bad om udødelighed
ja de står
ja den løber tiden
Ja det er som eventyret sner forbi
ja det gør nissen
ja det var "De lyse Nætters Orkester",
ja jeg er helt forbløffet
Ja jeg gik en tur vaklede lidt rundt
ja klokken den var slået før bornholmeren den slog to
ja kælderen var et slaraffenland
ja nogen må da kende svaret
ja på et enkelt kort sekund
ja rosen tegnede sig på min kind
ja så drømmer de tit
ja så er ekkoet på vej - det siger
ja til sidst ku' hun slet ikke få dem af
ja vi flyver endnu længere væk
ja vi ku' drukne i gode råd
ja, der forblir
ja, det kommer
ja, det var dér mit hjerte slog
ja, når natten tænder stjernerne han fandt
jaget bort af krigeriske danere
Jakel blev symptomfri ved sin egen medicin
jalousien åbenbart en tand for tung
Jamen så gå da" sagde konen "ud og søg dit savn
jeg aner ikke hvilket sprog han talte
jeg aner ikke hvor ordene kom fra
Jeg bad om dit hjerte, bad om et hvæs
jeg bedst ka' li'
jeg befandt mig nede i graven
Jeg blev forelsket af glæde
jeg blev klogere og klogere mens jeg drak mig dum
Jeg blev viet til Freja i midten af maj ved et alter med blomster på
jeg blir smukkere med tiden
Jeg bliver først glad den dag jeg ved hvor Sandheden bor"
jeg blæser på alt nu vil jeg bare ud at gå
jeg bor hvor kragerne vender
jeg det glemme kan
jeg drak mine hundrede kroner op
jeg drukner min sorg i whisky og gin
jeg elsker dig det var de ord jeg sagde
jeg elsker ham og håber
jeg er en fremmed i en fremmed gade
jeg er en gammel mus, åh, stakkels mig
jeg er en rig og stilfuld mand
jeg er et sted
jeg er helt væk i min dagdrøm
Jeg er ikke særlig gammel
jeg er prizefighter sagde han til sin mor
jeg er strandet midt i Århus med en blues der gør mig sær
Jeg er ude af trit, falder frit,
jeg er vild med dans og meningen
jeg er, jeg er den eneste mig
Jeg fandt tilfældigt en rose
jeg fatter ikke et kuk mer
Jeg fik de første hundrede kroner for at spille
jeg fik kun ét råd
Jeg fik stoppet bilen og vendt og kørte hen
Jeg forsøgte at følge deres rå sigøjnerswing
Jeg fór ofte vild i liv og død, i kvinder og mystik
jeg fór ofte vild i min længsel efter ro
Jeg fór ofte vild når det virkelig gjaldt
jeg fór ofte vild så alt omkring mig flød
jeg fór ofte vild, men så var det som om jeg altid gik
jeg fór ofte vild, og dér hvor mine tårer faldt
jeg føler mig en lille smule led
jeg følte mig rig her i går
Jeg gav den vand og lys og læ mod vind
jeg gav og gav, fik ingenting igen
jeg gider ikke gætte mere
Jeg gik hen hvor gribbene blev fodret
jeg gik i biffen her som lille dreng
Jeg gik igennem ved en bundløs afvandingskanal
jeg gik ind i køjen og drømte om hende med de gyldne sko
Jeg går ned til åen når dagen går på hæld
Jeg hamrede på døren og jeg råbte
Jeg hang ud i Sct. Petersborg
jeg hang ved din læbe over en gyngende grund
jeg har aldrig set dig før, er du ikke lidt skør, flyt dig nu lidt
jeg har altid ønsket mig en udstoppet ræv
jeg har behov for det som den begrænsning kan
jeg har drukket og føler mig svag
jeg har drømt hundrede digte og tanker og ord
Jeg har en hund der er så stor som en ko
Jeg har en kur ja måske to"
jeg har et værtshus hvor du frit
Jeg har gemt alt det jeg ved
Jeg har haft sådan en god drøm
jeg har hevet stikket ud, her kommer ikke nogen
jeg har hængt ud her i årevis
Jeg har hørt vi er en stamme
jeg har kun kendt en og han var træt
jeg har købt dit ugeblad mor
jeg har leet mer' end gabt
Jeg har slæbt for mennesker og slæbt især for alt hvad I kaldte Gud
jeg havde spillet kun for hende, fanden ta' den hippie
jeg hvisker: Du er blevet
jeg håber at du ved
jeg håber det er i orden
jeg håber solen må skinne over jer
jeg håber vi en dag kan mødes
Jeg hører havet rulle
Jeg hørte englene synge i nat
jeg hørte to ravne der holdt et råd
jeg ikke tør sige igen
Jeg kaldes Kolbein Hvalseyfjord
Jeg kan allerede høre klokkeklang
jeg kan bedst li' whiskey og at sove når jeg lyster
Jeg kan fixe dit problem" sagde han, "men min hund holder mig vågen"
jeg kan ikke være her mer
jeg kan råbe jeg kan håbe som en tåbe
jeg kan råbe jeg kan håbe
jeg kan tænde fjernsynet
Jeg kender hende så godt nu at jeg ikke har
jeg klamrede mig til dig et par år
jeg kom verden rundt mødte fattig og rige
jeg ku' bare ik' la' være
jeg kyssed' din mund
jeg kørte tank og var general af rang
Jeg la'r mig ofte stresse
jeg ledte efter landet
jeg lugter kætterbål ikke så langt herfra
Jeg lå med Lilly i klitten en sommerdag
Jeg låner håb fra lærken
Jeg låner håb fra stormen
jeg længes mod dig
jeg længtes fra skolen
jeg løber hjem, er der noget jeg skal ta'
jeg mangler ikke modet til at starte
jeg mistror for tit
jeg må hjem til Fanny, hun er nu engang min skat
Jeg måtte følge efter for hjerteløs kan man ikke stå
jeg mærkede far gav mig et skub
jeg mærked' din arm
Jeg mødte hende tit nede ved Føtex
Jeg passer bare ikke ind
jeg puttede ringen i lommen
jeg rejste bare dybere ned mellem mudder og grene og blade
Jeg rejste bare dybere ned
Jeg rystede da jeg krøb i min jakke
jeg råbte "Hey Carmen, ska' du en tur i byen med mig?"
jeg råbte "Hvem dræbte Kennedy"
jeg sad der foran og elskede dig
Jeg sad der på Bluecat
Jeg sad i mit værksted foran min Mac-book
Jeg sagde "Det vidste jeg ikke
jeg sagde "Hej Luke, hvad så med din smukke unge Anna Lee?"
jeg sagde "Rolig Chester, jeg er fredelig, dit fæ"
jeg savnede dig og drak mig stiv
jeg sendte hende gerne
Jeg ser et syn af fremtid
jeg ser ned i en afgrund uden lige
Jeg sidder her og klukler
jeg siger det kun en gang
jeg siger "hmm" hunden siger "vuf"
jeg skal giftes om lidt
Jeg skal lige spørge Gudrun" var hvad Marius fik sagt
Jeg spejled' mig i havet
Jeg spør dig ofte når jeg ikke er klar
jeg spør ham, hvad er meningen
jeg stod dér med min ørering i hånden
jeg står hen i det uvisse, et spørgsmålstegn
jeg står her og synger
jeg står herude i et herrens vejr
jeg svarer: "Ja, jeg vil"
jeg så både slange og himmel blå
Jeg så dig en morgen i Amsterdam
Jeg så hendes hus ved havet
jeg så moranen jeg længtes imod