Alle linjer
på vaklende grund
qaamanermik pajulluni
qaaqqusaagavit
Queen Mary er min ven
rabbi Zushe uden tøjet på
Raketter er som ragnaroksmagneter
ramler mod hinanden
rammer os i flæng og lammer krop og sind
ramt af rådvildhed
regeringen formaned' folket: "Tvivler I på Colas ærlighed?"
regnskabets time er nær
rejs ud så tit du kan
rejser vi fra mund til mund
Religiøse fanatikere misbruger Gud
rev læberne til blods på tænderne
ringede min mor til mig
Ringene i vandet
Roma-tiggeren er jaget væk
Rose er du hjemme som de sagde
rottefrie år er fede, tiden flyver, mennesker glemmer, atter var den varme sommer her
rottefænger rottefænger - vi elsker dig
rottefængeren svor en hævn og gik sin vej
rotten ridder hærføreren over en bro
Rotterne kom krybende et efterår og åd sig federe som vinteren skred frem
ruden dugger rummet hvisker: Bliv ja bare bliv
ruller vi til stranden for at hoppe i
Ruth sir "Kom og se mig
ryggen til længsler og drømme
Rygterne der siger havet stiger
rygtet løb om Battling Nelson, publikum de sagde
rygtet sir hun plejer ham og fanden tage kvinder
rykke lidt tættere sammen
råber i sin mobiltelefon
råber pøblen i Jesu navn:
råbte vil du med vi er på vej til Grådens Rand
rædsel og blod og gru
ræk mig lige en albyl
ræk mig lige flasken og sluk din telefon
røde fortryllende dansesko
rører kappens flig, så er den forbi, Kærligheden gået
Røverne de flygted' til Rold
sabotører sku' bevæbnes, og det var Hvidstengruppens job
sad han der og så
sad vi tit, sad vi tit, sad vi tit
sagde Fedtmule til Mickey Mouse
sagde ham Bob Dylan og så kom han højt på strå
sagde pigen med den blå violin
sagde regnmanden og bød mig ind
Sagnkongen Geppu har vist sig i
Samlede min kuffert op, den vejede et ton
samles i formation
sammen fik I sat rollerne på plads
sammen kyssed' vi en frø
sammen med bakterier gir hende liv
sammen med Tollúnkommandoer nedkæmpet
Sammenhold er værn mod vold, ulighed er skidt
sandet det kradsede, kinden var glat
sandflugt, styrtregn og stære
sandheden hørte han aldrig nogensinde
Sang den sang der er sådan her:
sang kun hele tiden
sang så dejligt
sang så teltet blev en fælles krop
Sangen er skrøbelig, ordet det fanger og lykken er blind som en høne
sangene blev sunget
sangenes tid
sat et enkelt lille spor
Satans til Hilton Hotel
satte ham af i landet hvor de gale bor
savlede og stank det, men ordene han fik
savner din savanne
savnet sætter ind
se alting myldre frem
Se det hele lidt fra oven
se dig ikke tilbage – det sagde
se en sort Opel Kaptajn
se hende der i vores blad
se i øjnene stormfloden rejser sig
Se på den, prøv den igen og igen
se ungerne bli' større
se, nu stiger solen op ad havet
Sejled ud fra Nyhavn
Sejlene de blafrede
sejler hele dagen på det blå ocean
sejler ud fra havn – sæl og ravn
sejler ud i livet på en jomfrufærd
sejler ud i livet
Sejler ud sejler ud sejler ud
selv den længste rejse starter med det første skridt
Selv ikke du kan skjule dig
selv kroppen føles trang
selv når graven står på klem
selv når kaos bor i jeres dage
selv når vi lever lidt på trods
selv røvere de kan jages bort
Selv sparekassens udbetalingsservice
selvom de fleste mennesker er elskelige
selvom der var våben og tossehoveder nok
Selvom jeg godt ved jeg er lidt ude af trit
Selvom kærlighed både var
selvom utak meget tit er takken
selvom vi er sandkorn
selvom vi godt nok kan gennes bort
sendebud fra Gud og fugl
Sender mig en hilsen
sendte dem hjem til Amerika
sendte hun sit s.o.s
Ser du Darwin sad på Beagle
ser jeg mod det fjerne
ser kun pigen der kom ind fra vest
ser på en bi
Ser på en blomst
Ser på en kat
ser på mit barn når hun leger
ses vi aldrig mere
sha la la la la lee
Shakespeare er i byen
sidder vi på gaden
siden jeg vågned i det herlige vejr
sidste fredag aften klokken et kvarter i tolv
sidste salgsdato: Længe siden
sidste år for at se
sig det bare som der
Sig det bare som det er
Sig ja - sig nej
sig mig hvad er den så værd?
Sig mig hvem har set pigen med den blå violin?"
Sig mig hvorfor er vi til
Sig mig hvorfor
sig mig nu det jeg skal vide
Sig mig skat hvad er mit navn
Sig mit navn som kun du kan sige det
Sig mit navn
sig til hinanden som det de fik lært
sigt så højt I tør det
sikke'n dag for en dagdrømmerdreng
Sikke'n dag til en dagdrøm
silarsuup nuannersup saavani
sin smertefulde tvivl på Golgatha
sind og tankerne fornys
sindene var bløde
sine sidste penge hjem
sit korthus og sit dobbeltspil
siunissarlu qaamanerusoq
siunissarput qaamasoq
si'r et salmevers jeg kan
sjælen bjæffer i den kolde blæst
skal du bare bruge mund og gi' den gas
skal huskes så længe en flygtning bliver forhadt
skal jeg bæres herfra
skal jeg i armod henslide min tid
Skal jeg nu alle tider hosekone være
skal jeg nu alle tider spinde på min rok
skal jeg nu altid mit sognebrød fortære
skal vi atter skilles ad
skal vi fødes
skal vi ha gæster smiler hun mildt
skal vi ha lidt selskab ta'r vi din moder med
skal vi mødes
Skal vi til fest så danser hun vildt
skete der en teknisk fejl
Skibe sejled ud fra Nyhavn lastet med krudt
Skibene kom hjem til København med lasten fuld
skibet Hekla, kurs New York, Oskar, det var drengens navn,
skift nu ham – bliv nu min
skilte cylindrene ad i små dele
Skimte lys og høre sang
ski' med det lange hår helt ned til skjorten
Skjult i krattet er deres mænd
skjult under en lastbil
skred æsel, hane, hund og kat
skreg Fedtmule til Mickey Mouse
skrev dem lidt utydeligt og ikke rigtig kloge
skrev mit navn i sandet
skræddersyet til en dagdrømmerdreng
Skt. Peter stod ved himlens port
skuffelserne spøgte i mit sind
skumringen hun er min ven
skumringen, det tavse blå
skurvognen var himmelblå
Sku' der være lig i lasten
Sku' du ha glemt hvordan jeg helt ser ud
sku' jeg kalde på min bank
sku' jeg kalde på min bror
Sku' jeg kalde på min dealer
sku' jeg kalde på min elskede
sku' jeg kalde på min havemand
sku' jeg kalde på min healer
sku' jeg kalde på min mor
sku' jeg måske lytte noget mer'
Skyggebokser med os selv igen
skyggerne flakkede, du bad om ild
skyld i ulykke og i lykke
skål for klovnen for klovnen er død
skåler for den tynde hud på din akilleshæl
skælver vi
skændtes han med Neger Joe der var død i 1910
skønt han ikke rigtig havde fat i taw'et
skønt han ofte var truet på livet, så hvordan ku' det undre dem
skønt jeg endnu lever på
skønt menneskene kan forsvinde med et
Skøre Chester fulgte mig, han fanged' mig i tågen
sladderen forstummede med tiden
Slet intet kan forsone
slog han om sin gæst
slog så en dobbelt knude fordi
slår det som gnister fra det første store bål
smeltede sammen det sagde man siden
smerten her
smilede mormor til mig
smiled' mens solen steg
smit mig med livet nu, og gør mig rig
smukt og unikt
smuttede med øjnene til datteren med det sorte hår
smykket sammensat af sytten stumper fra et sind
smågrinende og glade
snakkede med en sort:
snart kom folk fra det ganske land
snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro
Snart så var de fjorten og i familien Fiil tog alle fat
snehøjlandet savner Dalai Lama
snerred' Fedtmule til Mickey Mouse
Sol går op og sol går ned
Soldaterne de kom og lagde mig i lænker
Solen er lav og gul
Solen er så rød mor
solen rød og stor
Solen sank af syne
solen steg, ordren lød, så faldt de to og to
Solen står op af havet
Solen synker og går bort
solen tøver i mit rum
Solens stråler farver aftentimen blå
Solens stråler
som Banjo elskede at finde
som blind passager
som blå øjne i
Som de 3 sagde til hinanden under frokosten
som den gule flyver på Den Røde Plads
som dig og mig
som du mistet og opgivet på vejen til
som du ser
som en albatros
som en dis over muld
som en dråbe fra et blad
som en god melodi
Som en lille fugl der pipper ved mit vindue
som en lykke som et held
som en regnbue ejer vi livet, Ariel
som en regnbue ejer vi livet
som en rød pil ude på jagt
som en skygge bag en vindeltrappe
Som en tropehvirvelvind
som et billede på livet selv
som et fjols så blanded jeg dem
som et hvidt lys, en latter, lidt pudder på en kind
som et håb der varer ved
Som et håb i vilden sky
Som et lys i det fjerne
som et pling fra en hvid tangent
som et strejf af drømme, spor af tidsfordriv
som fra en der rejste langt
som før livet fik begyndt
som gnister fra det første store bål
som han havde inviteret til fest
Som hinandens lænkehund
som hun fik til en fest hvor de naglede en gæst
som hun ikke ku' tale med men scored' i en fart
som hunden i det store keglespil
Som hver en strømer er forbryder
som ingenting vil
som isbjerge kælver i
som jeg altid har kendt
som jeg ikke vidste han havde arvet fra sin far
som jeg synger her i byen
som jordens, luften, havnene
som kragen på sin gren
Som kærlighed og hoste og alt for gammel gæld
som Luxembourg, Andorra eller Liechtenstein
som lyst hår i
som man ikke overså
som motorvejens os der kvæler byen
som noget man ikke er beregnet til
som nomaderne på vej skal vi turde være
som om der ik' var mer at lave
som om der ik' var mere at lave
som om ingenting var hændt
som om tomheden indeni
som paukeslag fra BBC, som trækfugle der jog forbi
som pigen der kom ind fra vest
Som pilgrim på havet kastes man rundt
som plat er krone kald mig Lucifer
som på 3. sal bag Mariekirkens tårn
som røde narrebjælder
som siger hun kender mig
som skruen uden ende
Som stjernerne på himlen blå
som søgte de efter nogen
som tiden den aldrig vil ku' røre
som tiden gik sad de bedre og bedre fast
som ved et trylleslag
sommeren den er forsvundet
sommeren og skibene
sommerfuglen plirer i sin rustning og siger:
Sommertid og mindre løn
sorg er også kærlighed
sorgen er okay, fortielsen grum
Sort og hvid midnatstid
sort spiller jeg hvidt
Sorte Halifax-maskiner hopped' over klitterne ved Søndervig
Sov jeg i en park
spandt af sin skygge den tyndeste tråd
sparepengene blev talt
specialist eller var det kirurg
spejler sig i søen
spilled' blues da solen stod op
spiller natten fuld og klar
sprang så på en godsvogn ud af byen fandt sit spor
Springer straks i kædedans
spørg ikke hvorfor - spørg ikke hvorfor
spørgsmål rummer mere styrke end et svar
Spørgsmålet har han glemt
SS' sorte bødler satte tommelskruer på
Stak jeg kun mig selv
Stalden blev hans første hjem
stammer ham i øret
stampet i mager sandet jord
statister i et vanvittigt teater
stavnsbåndet er genindført
stegte vi en rype over bål
stenede og små
step Pinocchio step er der mere du skal lære?
Step Pinocchio step Pinocchio er der noget på færde?
Step Pinocchio step
Stephen Hawking fik en skæbne
stille midt i livet i sin have og se tiden bare gå
Stille Nacht" i mørket
stirrede fra rælingen ind over København
stjerner, kometer og månen i 21 år
stjernerne så vi blinke
stjålet bukselommen fuld
stjålet hjerter, stjålet guld
stod der i sin kittel
stod han midt i lyset og bump! og satans
stod hun helt alene
stod kvinder ved bånd i geled
stod vi bøjet over dig
stole på det menneskelige i hvert menneske her
stop den liderlige nonnegris
Store er bittesmå
Store sorte fugle over Jylland, sønden om Hobro
store – små
strejfene der mødes
strejfer den omkring min kind
Strejfer i de lange digtes nat den gamle gåde
strejfer om og leder efter dig
Strømmer glad og ren musik
styret efter stjerner imens
stå af når der skal hades
stå ved hvad du har ment
stålet rev mine koder op til menneskeskrig
står du stadigvæk ved pinden
står jeg og venter på dig
står jeg og venter – venter på dig
suffløren nede i hullet skreg: "Det står slet ikke her!"
sugede den ilden ind
sugede han til sig alt hvad hun ku' lære ham
sugede kugler, granatsplinter ud
svag svag lugt af hest
svarene blæser i vinden og mennesker længes
svaret var kærlighed
svensk politi gik helt i panik
svindel ka' godt vinde
syd for Langkhawi
sygdommen alvor slår mange ihjel
symboliserer os vi hedder
synes de virker lidt bekendt
synes ikke jeg var for pæn
syng nu luften ren
syng som fuglen Fønix der rejste sig og fløj
Syng, syng, syng
synger Banjo med et svedent grin
synger den min tavshed
synger en hval på sidste vers
synger en shanty om kærlighed
synger fra sit tårn med sin kælderrøst
synger fra sit tårn,
, (2)
synger om kloden der drejer
synger Rasmus Inuit
synger skipper en sang eller to
synker ind i mig selv og la'r vær'
syntes altid hun tog første skridt
SÄPO og CIA, Bofors
så bagved Jensen Oda og Nielsen Klaus
Så begyndte det pludselig at sile ned
så blev der fest i det bagerste rum
så blev vi udødelige
så blir menneskene mindre, afmægtigheden større
så bliver jeg til
så bli'r evigheden ik' så lang
Så dansede hun med en der var rigtig kendt
Så dansede hun med klassens duks
Så de amerikanske bombemaskiner
så de junked' sig ihjel i ukendt land
så der bli'r bedre udsyn til evigheden
så det at være sammen blev svært
så det dirrede i hans musearm
Så drenge og piger
så drømmer de et kæmpeslot
så en catalina
så er der gået både år og dag
så er der ingen hjælp at hente
så er der noget der klaprer, et vindue, et rør
Så er det op ad stigen små drenge og piger
så er du så tæt du kan komme – heromme
Så er jeg helt til stede
så et skib med hvide sejl
så folk blev blege af skræk
så forlader vi festen
så forstår du dine medmennesker
så forstærkes den jo bare
Så førtes alle fjorten ind til Århus, og så til Horserød
så giv mig råd jeg hænger i en tråd
Så giv mig til min rok og min ten
så guderne blev truet og for ned og delte mennesket i to
så gør plads på de nye
Så han flygtede, men døde, blev begravet i Prag
så han sin far der bare stod
så hen mod vores fine instrumenter
Så hjælp mig, kære doktor, jeg er smadret
så hugger jeg ud hans øjne blå
så hurtigt salg og ind til byen
så hænger vi med mulen, derfor:
Så jeg blev bange og skar rosen af
så jeg finder en pind
så jeg kaptajn Farrell og han skyggede for lykken
så jeg misted tidsfornemmelsen
så jeg smiler som en tosse
så jeg tror på hvert et ord
så jeg vil ta' en taxa
så kald det lige hvad du vil
Så kan Bethlehem få fred
Så kan det hjælpe at svæve
så kan du lægge den på skulderen af mig
så kan ingen sælge huse og købe ejendom
så ka' I bare kig'
så kejseren tier men hør hvad hoffet siger:
Så knækkede min banjostol så strengene de fløj
så kom de dér Boeings, fløj direkte ind
så kom den skæve tambourinmand med sit grønne løv
Så kom Tata Tata Tata
så ku' han stå i min stue hele dagen
så ku' vi bare kig'
så lad ingen vide du kendte mig som den
så lad os bare la det ligge
så luk mig ind så skal I få
så længe lyngen blomstrer når somren går på held
så mor fik dobbeltjob men ingen lækker kjole
så mormor ku' finde vej
så musen blev tyk og forædt
så må jeg tie
så nu har FN endeligt sagt ja til et homeland for
så nu hænger vi her
Så når dit eget liv
så pas på
så rød og fin
så røverhytteruderne sprang
Så sagde Tata Tata Tata
så sang vi "O Come All Ye Faithful" og den
så selv op under storm
så send en helikopter for der er alt for langt
så sig at jeg er ung og smukkere end nogen anden
så sig: Nej! det forbyder mit hjerte
så skaber digtet sin egen røde tråd
så skal I se hvor jeg kan bruge mine ben
så sku' vi bare følge med
Så sprang jeg ud af køen med det samme
så spær øjnene op, det er et hjul du har set
Så stod hun pludselig der
Så syng nu bare med os, da da da da dee
Så tag mod øst og tag mod vest
Så tog dyrene ud i verden
så tænk på fuglen Fønix
så tænkte jeg
så tæt på at stivne så tæt på at dø
Så ud fra magtens korridor
så undrer det mig stadig at jeg ik' la'r vær'
så vaklede jeg væk og tiden går
så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt
så ved du det er kun mit hylster
så ved jeg - så ved jeg - så ved jeg vi må dø
så ved jeg vi må dø
så ved jeg, jeg er stadigvæk i live
så vi gentog vores hit
så vi kan slappe af
så vi kan ånde frit
så vi kan æde vor mad i ro
så vidt jeg ved,
, (2)
Så vil du gi' ud af din sjæl
så vil man aldrig få stress
Så vil vejen føles lang
så vinker håbet højt i masten
så åbnede man lastrumsluger i bunden
Så ånder vi ind - så ånder vi ud
sådan en forræder sku' ha' smæk
sådan en kvinde
sådan en latterlig og lille bil der started' med et underligt fløjt
sådan ender alt i bifald og trampende sko
Sådan har det været siden vi i vuggen lå
Sådan her er livet, sagde Døden
sådan her lå de på min tungespids
sådan må det være
sådan set i evighedens skær
sårbare og tøvende
såre banalt
sårede mænd blev helet igen
så'n en vinteraften i den dybe stille natblå ro
sælen den blev kulet ned i sandet
særlig her i julen
Sæt mig på det næste tog, før mig ud af den her by
sætter livet på spil
sætter tavsheden på krogen jagter gedden i mig selv
søge mod en stjerne
søgte højt og lavt og fandt mit bristepunkt
sølvmånens hvide bånd
sømændene lo: "Jo jo, hun er god og ikke så sart
sømændene sang og lod mig høre
søndag efter søndag
Ta Tilfældigheden med til bords for hun er stum
taberen nu
Tabt guld ka' vi finde
tabt tid er forbi
tabte jeg mit overblik
Tag dig i agt for ham du aldrig ser le
tag din frakke på, og en flaske med
tag en tår tag en tur
tag imod i tillid og i blå habit
Tag lidt øl, så finder vi et gøgetræ et sted
tag mig helt og ikke halvt
tag mig ikke som et gidsel
tag mig med til Shangri-La
tag mig til dig og lad gå
Tag til Kong Pukkelrygs land
tal ikke for tidligt for hjulets gebet
tale farmand midt imod
taler de om livet
taler med en franskmand
tallerknerne hoppede og kopperne sprang
Tally ho tally hey hey ho
Tally ho
tapetserer mig med tape
tappehallen var fuld af liv, aktiviteten var temmelig stor
tar fat om hendes hofter, savler og sir:
Tata Mirando hjem fra et job
Tata Mirando skulle til Amsterdam
Tata Tata Tata
Tata tog sin violin ud af sin amerikanerbil
tavs i karnappen med krogede knæ
tavse 10 minutters tid
tavse stod vi
tavshed ta's i bytte
taxaer forsvinder
ta' en lur til en tur i det fri
ta' min hvide hest der aldrig aldrig svigter
Ta' smokingen på
ta'r afsted for at se
ta'r Monyandhi sig et hvil
teorier og fuld sympati
ternet blå og hvid
Terror og finanskriser og smog vælter ind
terrorgrupper
tiden den er kommet, det er tidlig morgengry
tiden den fandt vi under en bro
tiden er det bedste vi har
Tiden er jo bare et målebånd lænket til armen
tiden er så turbulent
tiden flygtig – livet kort
Tiden flår og sætter sine spor
tiden går i nul
Tiden går som tiden går
tiden går,
, (2),
, (3)
tiden læger ingen sår
Tiden tar sin gule mandolin og spiller frit
Tiden tar sin gule mandolin
Tiden, der kommer og går
tidens hjul bli'r ved med at snurre
Tidens svar på nej til CO2
tiderne de skifter
Tidevand – bær fra land
Til Alabamamånen
Til alle dine åndedrag
til andet end at satse og prale og hyle mod månen
til at blæse døden et stykke
til at knuge om din hånd
til at vi er her
til at åbne øjne og hjerter for underet
til den gamle bro
til den indre by
til det blå blå blå
til det nærmeste hospital
til det som vi har
til det ufattelige liv
til en dreng med en gul fiskestang
til en høstfest på Haverslev fodboldplads
til et bord mens han svor:
til Fanden da han ville
til generalforsamlingen De ved
til grænsen mellem tid og evighed, hvor alle er lige glade
til grænsen mellem tid og evighed
til guderne den dag da folket måtte flygte
til han falder om i baren
til han kom glad i egen buks
til hav bli'r hver dråbe når havet den når
til hver eneste skyfri morgen
til jeg når hen hvor ålekragen bor
til marv og til ben og til ti vilde sind
til min faster op ved Vejby strand
til ord skal vi blive
Til sidst er den eneste udvej
til sidst var der bare to
til sidste akkord
til trommer og sang
til vi skilles ved den sidste nattevagt
til violin at spille
Tilbad jeg mit held
tilbage til Cathey hotel
Tilbagetogets helte mødte tavshed
Tilfældigheden fandt på et råd
Tillad mig at præsentere mig selv
timingen er helt perfekt
tingelinge tinsoldater frygter en taterkniv
tinissutaasoq ilinnut
tjald og Urban øl
to cecil og en henter
to kvinder gav førstehjælp
To magre gadekryds i knækket hvid
To tusind år før Adam blev skabt
tog de på Café Måneskin
tog det nok en tand for tungt
tog foto af arbejderen der lagde
tog fra havn til havn, søgte hendes navn, hørte et rygte
Tog jeg sidste stik
tog kineseren Joey
tog Mangfoldigheden hjem til natten
tog sin røde kjole på
Tollún
tolv par blanke sko
tone der går igen
toner de lyse nætter bort
totalitære tyranner går planken ud
tramped' af sted, tramped' af sted, tramped' af sted
tre små fugle
tredje gang så ta'r vi ham
trods krig og fjendelist
Trommer og sang
tror du hendes pige
trosserne kastes i land
Trådene samles, maskerne falder
træer, græs og frisk luft
Træk stiger op til solen
Trækfuglene de tager af sted
Trækfuglene
trække dig ned
Trække dig ved næsen rundt i byen
trække for at fange månen i søen
Trækker sig og kysser sine vrag
trækstien emmer af pramdragertid
træt af plastikkirurgi
træt af spotlight og applaus
tumler rundt på må og få
tunaartarimmagu
tunge kys på kajen
tungt og tykt i barken
Tupinnartoqanngilarmi
tusaajuummigooq
tusind sange tusind ord
tusindfryd fra fugtig eng
tusindvis på stranden
tvivle ihjel
tvivleren tyr til en tro
tvunget i dans hver evige eneste nat
Tycho Brahe – den korte tid vi har
Tycho Brahe
Tycho må væk, han er en snog
Tycho observerer når han står
Tycho sover aldrig, næsen klør
tysk jagerfly, Messerschmidt, over Frankrig
tyskermolen gemmer
Tyskermolen og Portland cement
tyskerne hoste i tågen som os
tyskerne selv havde fantastiske stålrør
tårer af lettelse
Tårne og byer de kan bygges op igen
tænd for radioen
tænde lys
tænder du en B-film fra himlen sendt
tændes lige nu
tændte jeg en kærte
tændte lys – syv i alt
tænk at bruge timer
tænk at kunne forvandle og ændre sit liv
Tænk engang hvis Himlen
Tænk engang hvis lande-
tænk hvis alle mennesker
Tænk hvis det at eje
tænk hvis religionerne
tænk hvis vi ku' dele
tænkte den til ende det havde ingen hast
tæt til ham
Tæt tåge, svært at ane hvor jeg er
Tæt ved den yderste pynt står en pjalt af en dreng med en hund der er halt
tæt ved hvor jeg bor
tømreren smed sin hammer, sin høvl og svor:
Tømreren var rastløs, utilfreds, humørforladt
tør at ta' derned
tør håbe på
tør i vores rendezvous
tør jeg godt vide af den
tør jeg udfordre natten igen
Tør vi ikke sorgen
tørres af sol og af vind
Tøvende, langsomt, med hamrende puls
u-ii sku' vi lytte?
ud af fly og besætninger
ud af landevejen mod endnu et spillejob
Ud for Cafe Ørnen
ud hver morgen og flyver op til fest
Ud vi ånder kind mod kind mod kind
Ud vi ånder under måneskin
ude bag sin yderste revle
Ude fra det store
ude fra nervøse himmelstrøg
ude i fjerne, fjerne blå bjerge
ude i Ingenmandsland"
Ude i kulissen råbte man vagt i gevær
Ude i kulissen råbte man
Ude i Ørestad Fru Maria sad
Ude på dybe oceaner
Ude ved alt eller intet der hænger en verden så grøn og så gæv
uden at du bliver skudt eller forsvinder en nat
uden at røbe andet end at der er sandarter på bunden
uden at sku' nogen steder hen – aldrig nogensinde
uden at tænke m-m-m
uden grund og uden synderligt motiv
uden gyldigt backstagepas
uden håbet om Vinland
Udenfor dampede åen
Udenfor der driver sneen gæk
Udenfor der tramped' livet hærgende af sted
Udfor Pakhus 9 spillede en pige valse på kajen
udfordrerne i hjørnet stod i kø
udtryksløse øjne når far slog og mor skreg
ufattelige – ikke sandt?
uforstyrret
uh hvor jeg elsker Skumringen
uledsaget flugt fra krig
ulken stod i halsen
ummataa tusaaju
umulig at beskrive
Under den hvide kommandobro
Under det vi kalder vores virkelighed
under det vi tror vi er er vi noget andet
under dine fødder er der jord
under en kasket som hun af og til lagde på kajen
under fugletræk
under fuldmånens skær
under hurraråb
under jorden langt herfra
under kys og tjavset hår
under loftet hilser TV2 god morgen
under månen til en høstfest på et fremmed sted
under måneskin
under navnet Homo Sapiens
under rejsen de nu er startet på
under skrig og skrål
under trappen ved spor 9
underet er vi er til
undtagen det der aldrig rigtig blev fortalt
ung, let til bens
unge og blege med yndefuld krop
ungerne skal hentes klokken fem
universet gør ham helt forstummet
universet ligner mere en tanke
unødvendigt sagde Fornuften
uoverskueligt
Uskyldige som få
ustyrlig og ingen kære mor
uuh som det ku blæse
Uummatip nalaani immat
vaccineres mod
Van Gogh han har et mærkværdigt fjæs
Vanddråben udhuler sten
vandet ta'r mod havet ud
vandrede hen over himlen
vandværk og varmeværk, alt der fungerer
vanviddet og visdommen var venner
