Lars Lilholts
sangtekster
haslev-2008

Alle linjer

natten var slut før solen gik ned
natten vækker fuglene med vild og bitter vind
Naturen tilgiver ingenting
Naturen var for danskeren en ting han kunne bruge
ned i både
ned på fjordens bund
ned til Onkel Christian
ned til os:
nede fra gaden lød der en underlig larm
Nede i Egypten fortælles om en fugl
nede i et mørke hvor det at se er svært
Nede i hjørnet af min vådeste eng
nede i kælderen var der lager og dåser overalt
Nede på bunden af sorgen
nede på Peder Hedegaards korn og foderstoffer hvor
nede ved havnen hvor sømænd går i land
nede ved havnen hvor tågen hang
Nede ved Ækvator lå et handels fort
Nefertiti du er hans et og alt
Nefertiti du henter ham
Nefertiti og hendes vagabond
Nefertiti, han elsker dig
Nefertiti
neglene blødte og hjertet brast
nej den faldt først til ro i Krestens hånd
nej det er der ingen der vil
nej nej nej
Nej tak til atomkraft var en vinder
nej, det er det onde der har magten over jer og os" og tyskeren forstod
nej, vi taler udenom efter tur
Niels Fiil sagde til sin far: "Jeg tror det bliver vores død"
Niels han gik på grund i hendes øjne
Niels han var fisker, ung og besat
Niels' skib gik ned et par sømil fra Hou
nikallujuitsumut
Nissen er fra før man fandt på Gud
Nogen at dele med
nogen går fra forstanden
Nogen kan li' at fiske eller ryge sig en stråhat
Nogen sir hjem til Gud
nogen skæbner de er næsten ikke til at bære
Nogen spreder rygter, andre sår tvivl
Nogen så de fremmede gå i land ved Vedbæk
nogen var på guldøl og trip og galare
noget vi fandt på
nogle ord er ikke til at bære
nogle ord kan smelte frosten
nomader er ikke til at styre!
nomader er ikke til at styre
Notitsen under navne side 9
nu bli'r gadelyset tændt
Nu bor der nogen fra Iran
nu de ikke mere får hormoner
nu det ikke kan tænke og tale for sig selv
Nu drikker alle Coca cola, alt det gamle varer ved
nu er de lyse nætter klar
nu er det fredag aften – skal du gå?
Nu farves aftenhimlens rand
nu fik han sig en pause på en sidelinje
Nu går jeg og snakker med træerne
Nu har de fire dyr fundet et sted
nu har de lyse nætter hang
nu hænger vi her og glor
nu ku' de aldrig mer' gøre skade
Nu ku' Kresten spille så det fløjted' og det føg
nu ku' man leve i fred
Nu ligner hun en udrangeret maskine
nu råber de i gaden de løber over skygger og skår
Nu sidder jeg i hullet og venter på min bøddel
nu siger dyrlægen den skal dø
Nu skal I høre om en mand der meget kort fortalt
nu står de grædende og grå, forstenede og alt for trætte
Nu søger de hinanden
nu ved jeg det ligger her
nu ved jeg hun findes
Nuannaarnerup nipaata
nuivormi kangianik
nukissanillusooq tunillugu
nukissaqartuarmat
nyder solen gul og stor
nye kræfter sluppet fri
Nye rejsende, turister, under uret pensionister
Når båden lagde til
når de gamles veje forældes
når de sender folk med sprængstoffer klistret til kroppen
når de sidste problemer med menneskerettigheder
Når den vise uden slinger
Når Der er stemmer der sir
når det eneste man får
når det kommer
Når det vrimlede med unge mænd med ynglesyge smil
Når du er ramt som jeg fortabt og besat
når du hæver dig op over os
når du ser mig igen
Når fuglen skal fødes blir en æggeskal delt
Når først bussen er stoppet og skolen lukket ned
Når først Daglig-Brugsen drejer den sidste nøgle om
Når glæden stråler om mig
når han blinker til dig, fint med euro
når han får et enkelt svar
når han henter mig vil jeg håbe
når han møder Fedtmule og Mickey Mouse
når han stikker af fra Sandholm plejer de at finde ham
når hun endelig ser hendes skæbne er som din
når hun klær sig af og får mig kær
når hun kommer listende
når hun synger luften ren
når i morgen på plejehjemmet
når imperier forfalder står mennesket tilbage
når jeg fór vild så gik jeg mod
Når jeg godt tør tænke frit
når jeg godt tør tænke mit
Når jeg godt tør
når jeg ser hende m-m-m
når jeg ved du vil være til stede
når kærligheden kommer forbi
når landet vrides skævt og sammenholdet er forbi
når Lasse er så lille og verden er så stor
når man er sikker på man har ret
når man ikke er dogmatisk
når man skøjter på den lidt for tynde is
når mennesket er væk er biblioteket tomt
når musikken vender hjem
når månen bliver usynlig
når mælkebøtten farver engen gul
Når natten kommer, kanonerne tier
når nogen mennesker omkring ham døde
når nætterne kom
når Ragnarok ryster ved huset
når roser ingen sol og varme får
når sejlene sys
når sket er sket
Når skibene forsvinder
når solen den går ned
når solen den står op
når solen gik ned kom tungerne på gled
når solen slukker gløden
når tonerne de er forsvundet
når venskab fornys
når vi fryser
når vi skændes er det en skam
når vi tror os i gang
Når vinteren kommer holder vi fest et sted
Nær Nairobis tørre vej
nærmere lukketid
næste gang så bider de i dig og mig
næste omgang den var min og vildkatten var død
nætter med dæmoner i
O Tannenbaum" vi hørte
Ofelia hun gik i chok
Ofelia hvor blev du af
Ofelia Ofelia
ofte gik de fra hinanden, som de sagde: hver for sig
ofte op og ned men sjældent ligeud
og alle børn var skredet
og alle spørg  om vi har råd
og at ømheden mellem os det er det eneste som vi har
og bag sin ko der siger masaien:
og bajonetter og panik
og begynder at se
og bladet på sin stængel
og blev der til hun døde en dag
og blev som et barn igen
og blive ved og ved
og bliver ikke nogen engel i gængs forstand
og bli'r lille og bli'r stum
og bruger vinden som kam
og bryde mure ned
og Buddha han smilede bare i søvne
og buehår sprang
og byggede et hus til hende nede bag ved højene
og børn der græd
Og børnene de fødes
og danskere der i generationer har beboet dalen ved Gudenåen
og de dulmed' vanvid, sorg, angst og ensomhed
og de fik ikke men af nogen krige
og de første nu
og de græder af sorg
og de ligned' alle andre, havde måske lidt mere brus
og de mange år og hendes lange hår skjulte hun nu
og de nøgne mennesker har ikke noget skjul
og de skygger det fik smidt
Og de står
og de talte om angst for at miste, Ariel
Og de talte om angst for at miste
og de talte om at forpligte
Og de vise mænd de faldt ned på knæ
Og de vise mænd sagde til engelen:
og de vælted mig omkuld
og dem der kom forbi
og Den Blå Fregat
og den der rådede bod
og den der så ham lige i øjnene han måtte dø
Og den milde vind
og den store til at længes ind mod land
og den uro og ensomhed
og den var længere end jeg har været
og der blev lys over land
og der blev talt til ti, over
og der bliver intet bryllup med mig"
og der er alligevel ikke nogen der ved hvad der vil ske
og der er atter ro i Rios værste slumkvarter
og der er også en perle du kan få
og der er rynkede bryn fra taxakøen
og der var Blicher med på banjo, Posten, Otto og så skomageren på bas
og der var brug for kvinderne i industrien
og det betyder
og det bli'r sommer igen
og det dampede fra hullet i hans mave
og det der river er en længsel efter ro
og det der tælles ikke tæller
og det er det smukkeste jeg fik
og det er dig selv der farer tæt forbi dit eget liv"
og det er ikke bare for sjov
og det er ikke til at bære
og det er på tide at han tjekker
og det er som om tiden og mit liv farer forbi mig"
og det glemmer jeg så tit
og det halve Rold
og det hun var god til at skjule
og det på trods af alder, bøger, klasse
og det ukendte kan
Og det var dengang Jens var død og blodet flød
Og det var farmor
og det var Scala bio før det blev til center
Og det var "De lyse Nætters Orkester",
og det vi ik' fik nået
og dig din lille duksedreng
og din kryds-og-tværs er sendt
og dit klarsyn selvtillid
og Dresden en brændende by
og drømmer om Tychos instrumenter når han sover
og du er osse løbet
og du fyldte mig med undren
og du gør mig fri
Og du kan sige at jeg er en drømmer
og du lyste op i smil
Og du lænked mig
og dækker mit bord med alvorsord
og død og det der gælder
og døden og givet
og efter bankens skøn
og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to
og Else havde lyse lokker og et bryst at glemme ved
Og Else hun blev tyk og fik en søn og han hed Mark
og en bilregning der blev for dyr
og en dag så må vi få
og en drøm på et sprog
og en for træt
og en gammel frakke
og en journalist der råbte højt blev vækket i en lur
og en klodset debut
og en lyst til at gå vild
og en masse andet sludder
og en nat de sorte fugle fløj
og en opfyldt profeti
og en pige der ku' spille drømmeviolin
og en synder en hellig mand
og englene danser på bordet
Og er der to der passer godt
og er det Coca cola har han spædet den op med sprit!"
og er du kvik, ja så går'n
og et lilla brudeslør
og et lys der står
og et mundharpestativ
Og et sted i mit sind
og famler efter ord og ørenlyd
og Fanden dukked' op og sagde "Ja"
og farten er den eneste sikkerhed der gi's
og fattigdom og smerten der aldrig helt forsvinder
og Fedtmule og Mickey Mouse
og fik det glatte lag
og fik kun nevøer med din bette tjavs
og fik nomadens skuende blik
og fisk, og kys nu frøen
og flammen indeni
og flyve baglæns mod grænsen til tyskernes rige
og fløj videre på sin egen understrøm
Og folket tog en hammer og Muren den faldt
Og for tiden der sang de en tåbelig sang
og fortæller landet frem
og fortæller mig en hem'lighed
og fra en tysk befalingsmand lød det:
Og fra sit bjerg
og fuglen på kvist
og fulde mænd vil slås
og få vasket øjnene
og følge ruten mine tanker fløj
og gav til de små
og giv mig dit venskab og ro
og giv mig et hjerte jeg kan røre
og givet videre
og glemme os selv hvis vi tør
og Grådens Rand gjaldede af musik og bægerklang
og Gudenåen går mod Kattegat, , (2)
og gurgler på den fede geddesang
og går du mod din inderste længsel
og han et øjeblik var din
og han har ægtet en simpel bondedatter"
og han hviskede
Og han lod sig blive sær
og han stiller hundred' spørgsmål
og han ved hvad tid en tur til månen ta'r
og hans døtre måtte ikke være længe op
og hans søskende til børn
og havets dybe blå
og Heidi nede fra Hamborg
og hende den amerikanske turist
Og Hitler blev baby
og hold støvlen forsålet
og hun bad mig hilse alle her i Nazareth i nat
og hun bliver rød
Og hun synger sådan her:
Og hunden jager i vilden skov
og hurtigt ud af døren
og hvad starter så orkanen der river taget af til jul
og hvem i alverden stod bag
og hvem kan sige nej kærligheden
og hvem var det du talte med
Og hver morgen går vi derned
Og hvis I kigger over skulderen tilbage
og hvis I vil
og hvis vi ville
og hygger os med brændevin
og hænder der heler når natten går ind
og høgen søger ved sky sit rov
og i aften tog pigerne med ham
og i drømme er der ingen censur der dur
Og i drømmen plukkede vi blomster
og I holder tand for tunge hvis I har jert arbejde kært!"
og i huset bag højene blev de to tre og fire
og i min erindring om fremtiden står
og i morgen når fuglene vågner
Og I spændte kanoner bag min krop i jeres uendelige krig
og ikke behøver brænde broer hele dagen lang
og ikke blive flov
og ikke frygte døden
og ikke som det burde være
og ikke tusind år og grim som bare Fanden"
og ingen fod ku' blive i ro
og ingen ved hvad der er bedst
og intet kan finde
og jeg blev næsten nuppet
og jeg er blevet pylret
og jeg er din - og du er min
og jeg er ikke nogen eunuk mer, nej, nej
og jeg er ingen prins kun en snotforvirret fyr
og jeg har noget du skal se
Og jeg har slået mænd ihjel
og jeg har tit forbandet Gud
og jeg har været blind
Og jeg håber at du ved
Og jeg ku få ham pelset og jeg ku få ham hængt
Og jeg ku tage ham med og få ham stoppet ud
og jeg lod mig spå, spå for en dollar
og jeg måtte være skrøbelig og søgende og åben hvis jeg overhovedet ville følge med
Og jeg slår blikket ned når jeg passerer
og jeg stak ham med min springkniv da han tøvede for længe
og jeg synes naturens stuk er
og jeg så
Og jeg tryglede de gamle gode feer
og jeg var prinsen som
og jeg ved det for det har han selv fortalt
og jeg ved dybt i mit hjerte
Og jeg ved godt at din mor
og jeg vil meget hellere klædes af end klædes på
og Jens han sover hele dagen
og jeres børn sku' ikke mærke nogen nød
og Joe han ligner snart en gammel gris
og jorden er en del af os
og jubel på den anden bred
og kan det så bare lægges øde langvejs fra
og kaptajnerne på broen
og kejserens hukommelse er lang
og klovnerne de klovnede så englene de sang
og kløede sin fod
og knap nok gider flytte sig og flyve
og konserver det her i dit kar
og kravlede ind mod land
og Kresten havde hørt at han ku' spil'
og kryber nær og spør' om
og krydser op
og kujen smagte af fjord
Og kun tåber farer ind hvor engle
og kæler, ler og kigger
og kærester kan ikke la' være
og købers bøn om lån ikke blir hørt
og køerne skal bæres
og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre ta'r
og kører ham fra sogn til sogn
og lagde snart fiolen væk
og langt derned
og lapper de hullede veje
og larmen gir ham ingen kuldegys
og la'r hatten vandre rundt
og lidt ulykkelig
og lidt ydmyghed er alt hvad engle
og lige der hvor det blomstrede
Og lissom sjælens verden er hemmelig
og livet det var slut
og Lloyden var endt i Åbybro
og lover dig natten fuld af en godt gemt drøm
og lyset det brydes og dråberne danner sit himmelbånd
Og læser højt af sin proklamation:
og Marius var røbet før testiklerne blev blå
og med dem på fødderne dansede hun dejligt
og med en lok af hans gyldne hår
og med guldøl og hash
og med lerklinet gulv
og med uforrettet sag
og Mefisto kvalte de i rødt kulisselys
og mennesker kan gi'
og min far blev ved med at sige
og min hvide hest blev kasseret til syn
og mit hjerte sprang op i min mund
og mor blev fyret med beklagelse som tak
og morgenhanen gol
og mottoet det er: "giv tid! Giv tid før tiden går!"
og må mit kors beskytte jer
og månen stak sin tryne
og måtte du leve alle dage
og mærker den magi
Og mørket kommer listende
og mørket og lyset - og gyset
og naboens stakit
og narrer nattens mørke fangearme
og natten var lang
og nedsænke i en hellig sø
Og Niels havde mistet al sin forstand
og Niels måtte på havet og fiske lidt tiere
og Niels, du dansed' med en af dem forleden
Og nu er de begyndt at indfinde sig på
Og nu er det altså mig
Og nu er her stille
og nu er jeg vokset til og blevet temli stor
Og nu er, , (2), , (3)
Og nu går de unge hjem
og nu kan han ikke helt la' vær' at le
og nu sad de og talte derude, Ariel
Og nu sad de og talte derude
Og nu sidder de i himlen
Og nu spiller Kresten på fiol
og nu spøger det her
og nu synger vi i kor
og nu var Banjo ikke bundet
og nu vil du ha hatten fuld
Og nutid bliver til fortid om lidt
og når børnehaven ligner en gammeldags fabrik
Og når de overflødige ringer 112
og når de trængte til at synge og danse
og når det endelig rammer her
og når du er mig nær
og når hun hvisker til ham
og når jeg tænker på det ja så blir jeg rørt
og når min tid den er udrundet
og når mit sorte hoved ruller ned i rendestenen
og når mørket falder på
og når plejehjemmet hænger i en tråd
Og når så alt kommer til alt
Og når sørgmodighedens sumpe
og når udviklingen er centraliser
og nærheden elimineret
og om hans skæbne slet ingen ved
og ordet var frit
og Ordet
og otte af dem dømtes til at dø den næste nat
og pigen lo ja hun lo og lo
og piletræets grene
og pludselig fra de små blå øjne
og pludselig stod fiskeren der foran os
og puster til mit liv
Og putter ham op bag i køen ved det hvide slot
og på et enkelt kort sekund ka' bøtten vende rundt
Og på et træ
og på Hven var alting væk og selv Uraniborg
og på kirkegårde blev de døde gravet ned
og ravnene skrige ved Karup å
og rigdommen stadig slet fordelt
og ror ud fra bredden hvor en hejre banker morgenrust af stemmen
og rosen tegnede sig på min kind
og Rosinantes englehud
Og Ruth med det lange røde hår
og råbe på hende han ikke mere skulle se
og råbte højt på Fanden
og råbte: Ingen ved hvad jeg vil ha'
og råbte: Jens, hvad har du gjort
og rådet til at holde kæft, ellers fik han samme tur
og ræven på sin nattur
og ræven ta'r til city
og sagde: "Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
og saltet i dit blod
og sange uden mening
og satte sig ned og drak sig Johnny Walker klog med os
og sat' sig på nodestativet og sked
Og selvom jeg godt ved tiden flyver forbi
og senere til Gran Canaria
og ser I, Jim og Yossi, næ, de har faktisk ikke været ansat her
og ser Vor Frue Kirkes tårn synke i grus
og sig mig så har den et hjerte
og sikker garanti
Og Singapore Annie
og Skt. Sørens klokke den slår to
og skud der lød
og skyder dig snart
og skød løs med sin Colt
og smelter dem mod vinduesglassets varme
og smile fjoget mens hjertet det hamrer
og snapper efter vejret som en skalle på en sommerdag
og snart var Niels et med den grå horisont
og snørebåndet brast i hver en sko
Og solen fik glød
og som man kender prinsessen på ærten
og sorgen bli'r ligesom
og sparekassens inventar
og sparke lidt til Jeppe og kalde ham en lille kværulant
og spejler sig i røven på en djævel der slår rod
og spiller til på violin
og statsministeren fattede aldrig alvoren
og stirrer mod Bluecat
og stryger håret væk fra panden
og støv
og svævende sind
Og så begyndte 70'erne at stramme
og så blev der ro
og så gik der ild i stykket, klovnerne de skreg af skræk
og så guddommelig smuk
og så hvid, åh så hvid
og så lagde han sin venstre hånd
og så min Elses lyse lokker flagre bort
og så mødes vi en dag
og så skuddene
Og så til Blokhus – togears Puch
Og så tog vi til Nepal
og så var alting o.k
og så var der Gud
og så var det for nylig min datter
og så var vi flade
og ta' hvad du vil ha'
og tegnede en fugl
og telefonen ringer og ringer og ringer
og tiden løber hurtigt
og tigger tid ved eftertankens dør
og tilgav ham og sagde: "Du skal vide at
Og trommerne begynder
og trukket op fra en mark
og trygler om en fælles amnesti
og tænd lys, tænd et lys
og tænk så frit du kan
og tømreren snørede støvlerne og fandt sit spor
og tør føle efter tit
og tør ta' det første skridt
og tør, , (2)
Og under dem går livets gang
og valser rundt, valser rundt
og var altid lidt for trist
og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat
og var, , (2), , (3)
og ved det første ord
Og verden blev ny
og verden faldt fra hinanden
og verden kommer til sig selv
Og vi driver mod åbent hav
og vi har sat kursen mod ukendt kyst
og vi kaldte det for trommerne
og vi kyssed' dig på kinden
Og vi længes efter fred
og vi længes jo bare
Og vi mødes på dækket
og vi skaber mens vi elsker
og vi snød ragnarok
og vi to tog bare fri når vi tog fri
og vi var tem'lig nervøse, bange for vi ville
og vi vil ha fred og ro
og vide jeg har også
og vil du vide hvad, hvad det var jeg så
og vil ha' fred til
og vil ha' fred
og virkelighedens dybe dybe grøfter
og viser mig din hæl
og vistnok tossego'
og Vorherre og Fanden ta'r hinanden om halsen
og vågne frisk og frejdig mellem Mollys store bryster
og vælte omkuld og kigge op i det blå
Og vær ikke bange for at
og åndedrag af liv og det forlød
og æbletræet det blomstrede
og ønsked' sig et taw som ingen anden
og ønskefeen drysser mildt med løfter
Okay, men vær sød og tag min hund og giv den mad i ny og næ"
oldinge ta'r væk
om aftenen stod hun nede ved havet og skreg
Om aft'nen på terrassen
om alt hvad vi gjorde
om den blok hvor jeg har mit rum
om du hedder Fatima, Kim Lee eller Hans:
om en stor lanterne
om en time er du gift og godt i vej"
om et liv der er frit
om han red på æsel eller hest
om havne og skuder og det I ved
om hvor han har brune øjne fra
om igen og nok engang
om jeg længes tilbage
om jorden vi har lånt
Om lidt er der hjerter på spid"
om lidt er det måske for sent
om man kan elske mer end nok
Om Mani Peme Hung
om min uskyld, det har du da"
om mit hjerte – og himmelvid
om morfar der aldrig kom hjem
Om morgenen var min banjo væk sigøjneren er en tyv
om natten drømte de på et meget gammelt sprog
om natten er der dans på dækket
om natten hulker Jeppe sære syner frem i bange ord
om natten på Uraniborg
om natten tændte jeg lys
om pigen der kom ind fra vest
om sagnkongen Geppu der gav sit liv
om skypumper, skibbrud og pest ombord
om sæler der blev til kvinder ved nat
om vi mon ku' Den Røde Lue
om vi så længes eller slår os for panden
om vi vil det eller ej
ombord på Tennessee Lark
Omkring min kind
omkring os hvor vi går
Onkel Christian lod vær'
Onkel Christian
op fra din rod
Op gennem tiden har kejser og konge,
op i dit jordiske gods
op i flyenes bug
op mod himlen høj
Op og ned ad trapperne til Jylland fra spor 6
op om vejr og op mod vind
Op på bålet med fantasten"
op på den kolde væg mod gården
oppe og nede, , (2)
Oppe på den nye bro
Oppe på mit høloft bor en fyr
oprindelig kontorist
Oprør kommer altid fra de unge
opstod af ilden en underlig kraft
opvokset på komælk og blod
Ord består af åndedrag
Ordene om kærlighed
orgel fra en fest
os alle ned
os der drog ud for at slå tiden ihjel
os meget dybt berørte
os til at blive her
Oskar kravled op i ringen, publikum ku' li'
ovenpå er Loungen, første klasse
over al det liv der blev mit
over dem var stjernerne og under dem en bro
over denne vinterdag
over det som jeg har skabt
over en vi ku' li'
over granathullers øde
over Hvidsten Kro
over Ingenmandsland
over lavaen fra Afrika
over lilla lyng
over muren i Berlin
over os danser galakserne
over Storebælt og Østersøen
over vores fjord
overblikket gør ham sær
overfaldt min cigaret"
overfladespændingen
ovre bagved Egholm
Ovre på Skt. Thomas og Skt. Croix og Skt. Jan
paasivammi kiisami
paasiviummigooq
Palles tivoli og Pedro Biker på sang
Pandora sagde engang:
Paradis er langtfra her
Paradis er
Paradis og Helved
pas på jeres tasker, der er observeret lommetyve
passed' børn og vasked' bleer
peger op mod månen, ser
peger vi den samme vej
Pendleren på vej fra job, kigger stresset op fra app'en
Pengene blev større, publikum elsker blod
Peter Masai - jeg savner din savanne
Peter Masai – jeg savner din savanne
pigen sagde: "Hey mand! Du ligner en der savner en masse"
Pigerne de fnisede, de sorte øjne de skød lyn
pigerne er smukke på Deventer Campingplads
piled gennem Nørreport og peb og fulgte ham til floden der blev tyk og grå af rottelig
Pinocchio fik en næse for at lyve for sig selv
Pinocchio han kan steppe og i stepsko findes næppe nogen så go
Pinocchios far Gepetto var ikke en mand af mange ord
Pippis hjerte slår, hun retter på sit hår hvem der bare var to
planeten jorden som planeten blå
pludselig er det hele ovre
pludselig forsvandt
Pludselig kom Mikkel ud bag et træ
pludselig var hun væk, manden gik i sort og løb efter lyden
plukkede en gøgeurt og satte den til at gløde
polerne de vipper, og vi klapper
Politikerne lagde landet øde
Power to the people – Give peace a chance
præked' præsten påskelørdag om og om igen
præsenteret som en ven
Præsten blev forbløffet
præster toned' frem på skærme henad nat
prøv at lytte til hvad den vil sige
prøv at se
prøv og hør, prøv og hør, prøv og hør!
prøve at fange tonerne i farten
publikum de jublede og klappede og lo
pulsen er blevet normal
pusler nissen bag min stuevæg
puster når vi kommer ind
pyntes fra baggang til rist
på afmægtighedens vej
På afstand kan man ikke lugte krudt
på amerikanske døgndriftsfabrikker
på Budolfi Plads
På bænke bag ved bussens stoppested
på Cafe Morning Star
På Café Jorn møder vi Van Gogh
på Café Måneskin
på Dagmarhus i København der blev krigsretten sat
på de gennemrejsendes allé
på de yderste marker mod havet
På den anden side af fjorden boede onkel Christian
på den bare jord
på den stormfulde sø
På den syvende dag så jeg klovnerne der lo
På den syvende dag, syvende dag og klovnerne de lo
på den tid, på den tid
på deres vej til fornuft og til kort
på det brune bræddegulv
på det brune hav
på det høje hvide slot er alt under kontrol
på din ene kinasko
på dit skib med hvide sejl
på dæmpet tungemål
På ebay dot com havde hun budt på og fået en vindharpe for en slik
på en avis der lå katten og spandt
på en dyb og doven Gudenå
på en Egå blomstereng
på en fremmed strand
på en gammel gavotte i E
på en grøn oase
på en himmelglobus fæstner han de stjerner han ser
på en jordslået telthvid dug
på en klippevæg
på en lappet firservej
På en lille stjerne
På en lille ø i Øresund der holder man vejret
På en lille ø i Øresund der sidder en mand
På en lille ø i Øresund går fyrster i land
på en mørk decemberdag
på en naturlig måde
på en sang om kærlighed
på en sen halvtredservej
på en skole et styk' herfra
På en sommerdag, hvor himlen er høj
på en sommerdag
på en strøm der føles let
på en varmerist i byen
på en øde strand med store ører
på et dansegulv
På et enkelt kort sekund
på et øjeblik med evigheden i
på et ølplettet plankegulv
på Geppu Gehejsty
på glæde og sorg på venskab og had
på hinanden, undrende indeni
på hospitaler blev alt tilsidesat
på ho'det ned i suppen!" men ak nej, det var for dyrt
på Hvidsten Kro
på hængslerne før lukketid
på loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk
på længere sigt
på marken hvor vi to vi vandred'
på min skulder
på mit dørtrin
på puden og din kind
på rejsen til det skyggeland ingen returnerer fra
På sidelinjen der stod Larry, han var drafter
på Skagens gren da han stod
på skulderen der bar han på en grå dæmon
på sms, Facebook – du anarkistiske net
på tiden der kommer og skiller ad
på tilbagetog
på to tusind års afstand
På trappen ud mod Tivoli er en drukken-fest i-gang